Dřevařské centrum s.r.o. satser på den ny Arocs 3351 ved transport af rundtømmer

Økonomi og logistik

Skovløber.

Dřevařské centrum s.r.o. sætter sin lid til den ny Arocs ved transport af rundtømmer. Direktør for firmaet Jan Petrásek taler om, hvad hans ansatte og også han selv værdsætter ved lastbilen med stjernen.

Sikker investering. Siden 2014 har direktør Jan Petrásek sat sin lid til lastbilerne fra Mercedes-Benz.


Hr. Petrásek, kunne du sætte læserne mere ind i din virksomheds historie og præsentere dens virkefelt nærmere?

Jan Petrásek: I 2012 opstod firmaet Dřevařské centrum s.r.o. udelukkende som et handelsselskab, der beskæftigede sig med køb og salg af snedkertræ, træbyggemateriale og brændsel. I løbet af 2013 begyndte vi at benytte savværket i Bohdaneč ved Kutná Hora. Det var de første forsigtige skridt i retning af selvstændig produktionsvirksomhed. Fra da af varede det ikke længe, før vi i starten af sidste år lejede savværket og opkøbte hele arealet. Året 2014 føjede endnu en milepæl til virksomhedens historie, da vi udvidede vores aktiviteter med autotransport. Til det formål har vi købt et specielt lastvognstog, som vi benytter til eget brug og derudover som serviceydelse til savværkerne i området. I dag skærer vi mere end 20 træsorter – og vi specialiserer os først og fremmest i fremstillingen af snedkertræ.


Moderne drivmekanisme. Under motorhjelmen på den ny Arocs 3351 befinder anden generation af den sekscylindrede rækkemotor OM 471 sig.
Moderne drivmekanisme. Under motorhjelmen på den ny Arocs 3351 befinder anden generation af den sekscylindrede rækkemotor OM 471 sig.
Skovløber.Den ny Arcos hos firmaet Dřevařské centrum s.r.o. tilbagelægger ca. 6000 kilometer pr. måned – og det er for det meste på skovveje med løst underlag.
Skovløber.Den ny Arcos hos firmaet Dřevařské centrum s.r.o. tilbagelægger ca. 6000 kilometer pr. måned – og det er for det meste på skovveje med løst underlag.

I hvor lang tid har I benyttet Mercedes-Benz-biler, og hvorfor har I lige netop valgt dette mærke?

Jan Petrásek: Vi har anvendt Mercedes-Benz-biler siden 2014. Til transport af træ købte vi først en 6 år gammel sættevognstrækker af typen Actros 3344 med hydraulikarm EPSI-LON og sættevogn fra firmaet Lemex. Vi besluttede os for Mercedes-Benz, fordi dette mærke forekom os at være det bedste på tidspunktet, hvor vi skulle købe lastbilen. Tiden har sidenhen vist os, at vi har truffet det rigtige valg! I 2016 besluttede vi at investere i en ny sættevognstrækker med tilbehør. Og da vi havde brug for en speciel vogn med 6×6 drivmekanisme og et forhøjet og forstærket chassis, faldt valget på Arocs 3351.

Hvad adskiller din Arocs fra andre lastbiler, og hvad bruger du den til?

Jan Petrásek: Hovedforskellen i forhold til klassiske sættevognstrækkere er efter min mening, at vores Arocs med dens skovopbygning er udstyret specifikt til transport af rundtømmer. Arbejdet i vanskeligt skovterræn stiller høje krav til bilernes funktionsdygtighed og pålidelighed. Vores Arocs som terrænvariant af sættevognstrækkeren har et højere forakseltryk og en turbo-retarder-kobling. Vi benytter den først og fremmest til kørsel over korte strækninger.



Det vil helt sikkert også interessere vores læsere at høre om den omtrentlige månedlige kilometerydelse, motorydelsen og brændstofforbruget.

Jan Petrásek: Vores Arocs holder aldrig fri! I gennemsnit kører vi ca. 6000 kilometer pr. måned med den. Under motorhjelmen på lastbilen gemmer sig anden generation af den sekscylindrede rækkemotor OM 471 med ydelsen 375 kW. Denne kæmpeydelse letter naturligvis arbejdet rigtigt meget for os. Brændstofforbruget er også optimalt – inklusive hydraulikarmen er det omkring 1,72 kilometer pr. liter.

Hvilke sikkerhedssystemer er lastbilen udstyret med? Og har den yderligere ekstraudstyr?

Jan Petrásek: Vores Arocs er f.eks. udstyret med antiblokeringssystemet ABS, antispinreguleringen ASR og med det elektroniske stabiliseringsprogram ESP. Lastbilen har også et klimaanlæg og en førerhusluftaffjedring, som er nødvendigt til arbejdet i vanskeligt terræn. 

Hvilke styrker har lastbilen ud fra dit synspunkt?

Jan Petrásek: Først og fremmest er det pålidelighed. Arocs har vidunderlige køreegenskaber i vanskeligt terræn. Selv om lastbilen vejer mange ton, er den overraskende nemt og enkelt at betjene. Det er blandt andet turbo-retarder-koblingens fortjeneste, da lastbilen efter behov kan bremse sikkert og effektivt uden at slide på koblingen med dennes hjælp. 


Det fremgår af det du siger, at du er tilfreds med lastbilen og at den opfylder jeres forventninger.

Jan Petrásek: Ja, det er rigtigt. Vi har først for nyligt fået Arocs i vores vognpark, men allerede nu kan vi sige, at lastbilen opfylder alt det, som vi har ønsket os på det tidspunkt, hvor vi købte den.

Benytter I også andre biler af mærket Mercedes-Benz?

Jan Petrásek: Ja. Vi har også en otte år gammel Actros 3344 til rådighed, men vi forbereder allerede en erstatning for denne hos opbygningsproducenten – en anden, nyere Arocs 3351. I fremtiden vil vi altså anvende to ens lastbiler fra Mercedes-Benz. Udstyret i vores vognpark dækker således aktuelt vores behov fuldt og helt. 

Hvad betyder mærket Mercedes-Benz for dig, og hvorfor har du valgt det?

Jan Petrásek: Dette mærke forstår jeg først og fremmest som et synonym for kvalitet. Jeg må sige, at firmaet Mercedes-Benz' indstilling til kunderne har gjort et positivt indtryk på mig. Også efter underskrivningen af aftalen har de ansatte givet os fuld opmærksomhed, hvilket ikke er helt almindeligt hos andre firmaer. I hvert fald værdsætter jeg den professionelle service, overholdelsen af tidspunkter og pålideligheden. 


Fotografi: Vojta Kubec

1 kommentar