Mercedes ServiceCard: Fehrenkötter varetager transporten af landbrugsmaskiner med smarte løsninger

Tjenesteydelse

Tag fat!

Hos Fehrenkötter danner smarte løsninger grundlaget. Et eksempel herpå er plateau-lastbilen, som man selv har udviklet, til transport af landbrugsmaskiner, med hvilken virksomheden fra Münsterland har opnået succes. Og i dag er deres arbejde også blevet lettere med Mercedes ServiceCard.

Chefen ved rattet. Joachim Fehrenkötter (tv) demonstrerer en moderne landbrugsmaskine for sin Mercedes ServiceCard-rådgiver Matthias Noji.


En skyet formiddag på Fehrenkötter Transport & Logistik GmbHs område. „Mercedes-Benz Transport“-teamet har sørget for en fabriksny traktor som passende baggrund for et portræt af direktør Joachim Fehrenkötter. Men køretøjet med de mandshøje dæk står ikke, som fotografen gerne vil have det. „Så kører jeg denne her over til jer“, siger virksomhedsejeren og klatrer op bag rattet. Kun nogle få ord, men som dog giver et indtryk af, hvordan der bliver arbejdet her: Vent ikke på, at tingene bliver gjort, men tag selv fat!

En indstilling, som er en væsentlig årsag til, at den familiedrevne virksomhed fra Ladbergen i Münsterland i dag hører til Europas mest succesrige landbrugsmaskine- og køretøjslogistikere. „I de tidlige 70ere opfandt min far, Robert, plateau-vogntoget, som vi benytter til rigtigt mange transporter. Det var grundlaget for en betydelig vækst“, siger Fehrenkötter, som er tredje generation, der står i spidsen for firmaet.


Den 50-årige har ca. 210 speditionsmedarbejdere i alt på hovedsædet og en afdeling i nærheden af Stuttgart. Vognparken omfatter ca. 160 lastbiler, næsten alle Mercedes-Benz – og tendensen er, at det tal stiger yderligere. Dertil kommer det 400 medarbejdere store firma Fehrenkötter Personaldienstleistungen GmbH.

Traktorer, landbrugsmaskiner såvel som mejemaskiner samt anhængere og campingvogne udgør en betragtelig del af den fragt, som Fehrenkötter transporterer. Plateau-vogntogenes trailere – hvoraf mange består af kombinationer af motorvogn og anhænger – er konstrueret således, at de hurtigt kan læsses og chaufføren kan sikre lasten hele vejen rundt. Tit bliver vogntogene også læsset med fabriksnye personbiler eller varevogne. Til ekstra store køretøjer bruges der lowbed-trailere. Dertil kommer transporter af veteranbiler og præsentationskøretøjer i lukkede sættevogne. „Vi leverer i hele Europa“, siger Joachim Fehrenkötter.


Virksomhed med profil. Hos Fehrenkötter kender man kundernes krav nøje – til dels gennem årtiers erfaring.
Virksomhed med profil. Hos Fehrenkötter kender man kundernes krav nøje – til dels gennem årtiers erfaring.
„Pitstop“ uden kontanter. I hele Europa tager Fehrenkötters chauffører deres Mercedes ServiceCard frem ved tankning.
„Pitstop“ uden kontanter. I hele Europa tager Fehrenkötters chauffører deres Mercedes ServiceCard frem ved tankning.
Chauffører med ekstra kundskaber. Den, der kører for virksomheden fra Münsterland, skal vide besked om alt vedrørende lastsikring.
Chauffører med ekstra kundskaber. Den, der kører for virksomheden fra Münsterland, skal vide besked om alt vedrørende lastsikring.

Rigtige fagfolk på fabrikken.

I den forbindelse påløber der løbende omsætningsafgift: Og det hver gang, når chaufførerne skal betale ved tankning, parkering eller kørsel gennem tunneller i udlandet. Virksomhedsejeren kan få den betalte afgift tilbage. „Men emnet er komplekst, og til tider skulle man tro, at det bliver håndteret med en vis vilkårlighed“, mener Fehrenkötter. „Så er det godt at have rigtige fagfolk på fabrikken!“ Disse fagfolk sørger for at få afviklet refusionen af omsætningsafgiften for ham – som én af mange ydelser i forbindelse med Mercedes ServiceCard, som virksomhedsejeren bestiller for hver Mercedes-Benz lastbil.

„Vi har i grunden haft Mercedes ServiceCard lige fra start“, siger Joachim Fehrenkötter. Og også her gælder det om ikke at vente, men at komme i gang og udnytte en smart løsning! Også selv om man i dette tilfælde ikke selv har udviklet den. I overensstemmelse hermed bliver det hos virksomheden fra Münsterland i samarbejde med UNION TANK Eckstein GmbH & Co. KG (UTA) tilbudte kort brugt hyppigt – f.eks. ved  betaling af vejafgifter. „Og vores chauffører sætter pris på det, fordi de praktisk talt kan tanke i hele Europa uden kontanter.“ Udtrykt i tal: Mercedes ServiceCard kan bruges som betalingsmiddel på over 44.000 dieselstationer.


Flåde i orange. Omkring 160 lastbiler bærer Fehrenkötters markante farve. De transporterer traktorer, campingvogne samt personbiler og præsentationskøretøjer. Desuden driver virksomheden eventtrailere for flere kunder.


Og det overalt på kontinentet eller blot inden for Tysklands grænser: Lastbilerne fra Fehrenkötter er undervejs for deres kunder på såkaldte trampture, dvs. på ruter, der lægges alt efter ordren. For disponenterne, hvis skriveborde i Ladbergen står tæt på hinanden, betyder det en betragtelig omkostning – som virksomhedsejeren vil reducere ved hjælp af digitalisering.

„Vi har f.eks. indrettet en portal for en stor kunde, over hvilken styringen af hele forsendelsen kører.“ Den tid, der bliver vundet ved sådanne løsninger, kan bruges til en endnu mere intensiv kommunikation med kunden – og dermed for yderligere optimerede services. „Min drøm er fuldstændigt digitale virksomhedsprocesser“, siger Fehrenkötter. Og det er ikke umuligt, at det snart ikke længere kun behøver være en drøm!


Kontakt.

Mercedes ServiceCard.

E-mail: info@mercedesservicecard.com
Tlf.: +49 6027 509-567
www.mercedesservicecard.com


Fotos: Christian Schmid

1 kommentar