Interview: Køretøjsdesignerne Annelie Mohrs og Oliver Stick taler om designet af den nye Actros

Bil & teknik

»En ny tidsalder«.

Den nye Actros har indvarslet et vendepunkt i lastbilkonstruktionen. Dette bliver synligt i dens ydre og – endnu mere – i dens indre. RoadStars mødte to køretøjsdesignere, der har ved med til at formgive det nye flagskib.

Trin for trin. Til deres arbejde på den nye Actros lod Annelie Mohrs og Oliver Stick sig også inspirere af designstudier.


Vi mødte Annelie Mohrs og Oliver Stick i loungen af Daimler Design Centeret på Mercedes-Benz-fabrikken i Sindelfingen. Udover futuristiske køretøjsstudier udvikler de to designere også det meget konkrete ydre og betjeningselementer af lastbiler i serieproduktion. Sådan er det også i forbindelse med den nye Actros: Annelie Mohrs arbejder på grænsefladen, hvor mennesket kommer i kontakt med maskinen. På dette område har den nye Actros gjort mange fremskridt med sine nye displays og det innovative visningskoncept. Oliver Stick designer interiøret af førerhuset såvel som ydersiden af Mercedes-Benz Trucks. Han har for eksempel arbejdet med innovationer som multimediecockpittet og spejlkameraet MirrorCam.

Hvor ligger fascinationen i jeres arbejde?

Annelie Mohrs: For mig er det noget særligt, at jeg ikke bare designer et apparat, men en hel arbejdsplads. Førerne sidder bag rattet i mange timer om dagen. Efter arbejde eller mellem køretiderne tilbringer de deres pauser i lastbilen. Den er som et andet hjem for disse mennesker. Og det er her, de kommer i kontakt med vores design, fra assistentsystemernes visninger til valget af deres yndlingsnummer i underholdningssystemet.

Oliver Stick: Jeg er begejstret af mangfoldigheden i mit arbejde. Som designer for interiøret og eksteriøret har jeg i årevis haft det privilegium kreativt at kunne bidrage til, at teknologien og æstetikken udgør en harmonisk helhed i Mercedes-Benz Trucks.


Hvad var de store udfordringer med den nye Actros?

Oliver Stick: Interiøret, helt klart. For vi er gået fra den analoge til den digitale verden. Det vil sige: Instrumenterne er i vid udstrækning blevet erstattet af displays. Spejlene måtte også give plads. Deres funktion er nu blevet overtaget af MirrorCam med deres kameraer og de to store displays på A-stolperne. Dette er et stort spring, som indeholder mange nye muligheder og spændende opgaver for os – en helt ny tidsalder!

Annelie Mohrs: Føreren ønsker et simpelt system, ikke en kompleks maskine, som han skal læse op på først. Det har jeg hele tiden skulle tage højde for ved grænsefladen mellem menneske og maskine. Vi har designet brugergrænsefladeelementerne, så de er intuitive at bruge. Logikken skal være kendt fra hverdagen – fra tabletter og smartphones. Her findes der mange flere muligheder og opgaver nu: For eksempel kan vi nu vælge mere præcist, hvilke oplysninger føreren egentlig har brug for i en bestemt situation – enten visuelt, akustisk eller haptisk.


Kan du nævne nogle eksempler?

Annelie Mohrs: Et spændende eksempel er den nye Active Drive Assist, som giver mulighed for delvist automatiseret kørsel i alle hastighedsområder. Her var der brug for en fuldstændig nyudvikling af mange forskellige kørselsscenarier, som vises i det centrale display. Den intelligente fartpilot og gearkassestyringen Predictive Powertrain Control har nu meget mere at tilbyde, og det gør vi synligt.

Oliver Stick: Et andet emne er personalisering. Førere af den nye Actros har ikke kun mulighed for at spille deres yndlingssange på underholdningssystemet. De kan derudover lige som på deres egen smartphone installere favoritappen og også selv konfigurere og styre visningen og betjeningselementerne.



Hvilke trin skal man går igennem som designer, når man udvikler den slags betjeningselementer?

Annelie Mohrs: Først analyserede vi kabinens koncept. For eksempel kiggede vi nøje på farveuniverserne, materialerne, men også på eksteriøret. Så begynder man at få en fornemmelse for køretøjet. Derudover hørt evalueringen af nye studier inden for perceptionspsykologi til vores pensum.

Det lyder alt sammen meget teoretisk...

Annelie Mohrs: Og nødvendigt. (griner)


Så der er stadig lang vej til den endelige Actros. Hvilke trin følger i designet af interiøret og eksteriøret?

Oliver Stick:  Ideerne kommer vi også i dag op med på den traditionelle måde: med blyant og papir. Disse to ting kan jeg hive op af lommen hvor som helst – de bedste ideer får man jo som regel spontant og på de mest usædvanlige steder. Så går man til tegnebrættet og udarbejder detaljerede skitser. Bagefter digitaliseres skitserne, og der laves en lille model i ler. Med den som udgangspunkt bygger vi en model i skalaen 1:1, for det er kun i originalstørrelsens at mange af designets effekter kan analyseres ordentligt! Og så er den komplekse digitale model en realitet. På dette grundlag kører de efterfølgende produktionstrin.

Den nye Actros med multimediecockpit, Active Drive Assist og mange andre innovationer – er det kun begyndelsen?

Annelie Mohrs: Det kan du tro! Emnerne connectivity, autonom kørsel og elektrisk mobilitet vil blive ved med at ledsage os. Den nye Actros har allerede et stort antal innovative kørselshjælp- og sikkerhedssystemer. Næste generation vil helt sikkert indeholde endnu mere funktionalitet og helt nye systemer.


Udfordring. Ved hjælp af skitser gennemfører Annelie Mohrs den perfekte overgang fra den analoge til den digitale verden.
Udfordring. Ved hjælp af skitser gennemfører Annelie Mohrs den perfekte overgang fra den analoge til den digitale verden.
Udfordring. Ved hjælp af skitser gennemfører Annelie Mohrs den perfekte overgang fra den analoge til den digitale verden.
Udfordring. Ved hjælp af skitser gennemfører Annelie Mohrs den perfekte overgang fra den analoge til den digitale verden.

Hvad skal I helt specifikt regne med?

Oliver Stick: Designet af nye lastbiler vil blive påvirket af tre tendenser: For det første ønsker vi at bidrage til at reducere CO2-emissioner gennem aerodynamisk optimerede karrosserier og tilbygninger. For det andet har vi til opgave at styrke vores brandidentitet. Selv den mest strømlinede truck skal nu engang ligne en Mercedes-Benz. For det tredje gør innovationer inden for autonom kørsel, at vi befinder os i overgangen fra det klassiske cockpit til en slags blanding af kontor og lounge med hjemlig atmosfære.

Hvordan forestiller I jer fremtidens truck?

Annelie Mohrs:  I fremtiden vil intelligente systemer i lastbiler gøre mange ting nemmere. Fremtidens truck yder ikke kun i stressfulde situationer hjælp – den overtager også i stigende grad monotone opgaver bag rattet. Køretøjerne får mere og mere forbindelse med hinanden og udveksler endnu flere oplysninger. Vi skal først finde ud af, hvordan de skal præsenteres.

Oliver Stick: Den største ændring i eksteriøret bliver på mellemlang sigt, at den klassiske lastbilsfront forsvinder. Kølergrillen har udtjent, når forbrændingsmotoren på et tidspunkt har udtjent. Men lastbilernes størrelse vil formodentligt blive underlagt nye lovbestemt reguleringer inden da – med henblik på længden. Det kommer til at få en enorm indflydelse på køretøjernes design. Hvis fx sættevogne har lov til at være længere end hidtil, vil det give os designerne ekstra muligheder for at optimere deres aerodynamik, fx ved at skråne frontruden. Og det har igen en betydelig indflydelse på indretningen.

Annelie Mohrs, Oliver Stick, mange tak for interviewet!


Spørgsmål: Lars Kruse
Fotos: Matthias Aletsee
Video: Martin Schneider-Lau

29 kommentarer