Kunsttransport: Hvordan Hasenkamp fragtede værftsmodellen af »Bremen IV« tværs gennem byen af samme navn
Økonomi og logistik
Farvel oversøisk museum! Værftsmodellen af »Bremen IV« forlader sin hjemstavnshavn. En opgave for Hasenkamp – en af verdens mest velrenommerede kunstspeditioner – og Atego.
Rekordtid. På blot fire timer kom værftsmodellen af »Bremen IV« tværs gennem hansestaden af samme navn. Hjælpere til rekorden: mændene fra Hasenkamp.
Det tog kun fire dage for »Bremen IV« at komme fra Bremerhaven til New York. Det var i 1929. Rekordtid. Damperens succesrige jomfrurejse blev hædret med det blå bånd – udmærkelsen til det hurtigste skib på den transatlantiske rute. I dag efterligner værftsmodellen sin storesøster efter bedste evne. På knap fire timer når det lille »Bremen IV« tværs gennem hansestaden af samme navn fra det oversøiske museum til Focke-delstatsmuseet for kunst- og kulturhistorie. Hjælpere til rekorden: Speditionen Hasenkamp, som har specialiseret sig i kunsttransporter af enhver afskygning.
Kunstverdenens favorit.
Fra tonstunge Anselm Kiefer-udstillingsgenstande til komplekse flytninger af samlinger – for eksempel i 2017 fra Louvre i Paris til pendanten i Abu Dhabi – spiller Hasenkamp med helt øverst i første liga. Derudover håndterer virksomheden flytninger af hele myndigheder, IT-anlæg, laboratorier og dokumentarkiver. Det kan ikke sammenlignes med almindelige transporter. Og det har gjort Hasenkamp til en af verdens mest velrenommerede speditioner – frem for alt i kunstverdenen.
Talerøret når helt frem til Bremen. Men der rummer transporten af »Bremsen IV« endnu en lille udfordring: uvidenhed. Da Hasenkamp fik ordren, var det kun rammebetingelserne, der lå fast. Værftsmodellen er knap fire meter lang og skal fragtes fra museum A til museum B. »Ingen kunne fortælle os, hvor meget skibet vejer, om det er hult eller massivt, og hvor sart strukturen er«, fortæller Anton Sindilj. »Og ingen vidste, hvornår og hvordan det sidst var blevet flyttet.« Sindilj er en af otte kunstinspektører hos Hasenkamp. Hans opgave er at rejse ud til stedet, hvor det hele skal foregå, inden den egentlige transport og identificere alle tænkelige farer, så objektet kommer sikkert frem til målet. Det var også tilfældet med »Bremen IV«.
Fagmanden besigtigede trappeopgangen på museet, talte trin, målte snævre hjørner og smalle døre. Om skibet vejede 50 eller flere hundrede kilo, forblev imidlertid en gåde. Men Sindilj var nødt til at handle. Så han planlagde seks personer til at bære og en Atego. »Det er erfaringsværdier«, siger han med et smil. Den 47-årige har arbejdet hos Hasenkamp i 20 år.
Af umålelig værdi.
På afgørelsens dag ankom den professionelle trup til Bremen. Herunder Arno Büchel, som sammen med Steffen Säwe kører foran i Atego'en. De to har været makkere i et år. »Hos os sidder der altid to folk i førerhuset«, fortæller Büchel. »Af forsikringstekniske årsager. Desuden har vores lastbil et klimasystem til lastrummet, 12-bar luftaffjedring og er sikret med en alarm. Alt sammen for kunstens skyld.« Arno Büchel har også en trækasse i bagagen, som er bygget specielt til at beskytte »Bremen IV«. »Hos Hasenkamp har vi vores eget snedkeri«, fortsætter han. »Der kan vi bygge alt: lige fra simpel beskyttelsesemballage til en ildfast klimaboks.« At opfylde individuelle emballeringsønsker er standard hos Hasenkamp.
De øvrige hjælpere støder til i personbiler. Mændene er ekstra rejst ind fra Køln, hvor Hasenkamps centraldisposition ligger. Alene i Tyskland har virksomheden 13 afdelinger, og dertil kommer yderligere 19 i Europa. I Asien og Mellemøsten ligger yderligere fem afdelinger.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Betagende. Stop! Tilbage! Sæt ned! Ved transporten af den omkring 150 kilo tunge skibsmodel udføres hver bevægelse med stor rutine.
Hasenkamp er vokset kraftigt siden etableringen i 1903. Og den er forblevet på familiens hænder. For tiden leder Hans-Ewald Schneider virksomheden. Med hans søn Thomas arbejder nu femte generation i virksomheden. Thomas Schneider har så at sige fået kunsten ind med modermælken. Og han har allerede været tættere på den end de fleste. »Som ung måtte jeg give en hånd med ved transporten af terrakottahæren i Xian«, husker han. Thomas Schneider arbejdede allerede i de unge år som medhjælper i familievirksomheden. »Fra tusind år gamle fund fra sunkne undervandsbyer ved Alexandria til Bernwardsøjlen i domkirken i Hildesheim har jeg allerede oplevet nogle ret fascinerende transporter,« fortæller han. Så får man allerede tidligt en fornemmelse for, hvilken umålelig værdi kunst har. Og disse værdier giver familien videre til sine medarbejdere. Ud af de 250 medarbejdere i Køln – på verdensplan er der flere end 1000 – er 70 chauffører. »Og de bliver allesammen specialuddannet til Art Technician«, fortæller Schneider. »Hos os uddannes alle chauffører i emballering og transport af kostbare varer og sensibiliseres til temaet kunst.«
På stedet, hvor det hele skal foregå, hilser seks af disse transportspecialister på de ansvarlige fra museet, og så går arbejdet i gang. Drøftelse ved »Bremen IV«. Mændene har mørkeblå pullovere og hvide fløjlshandsker på, så de minder lidt om butlere. Og de er lige så påpasselige. Skibet bliver forsigtigt gjort transportegnet og sikret med spændeseler.
Første station: stueetagen. Her venter trækassen. Inden da skal bærerne klare at lægge 60 trin og en snæver trappeopgang bag sig. Ved løftet kommer der en lang, dyb udånding. »Omkring 150 til 200 kilo«, vurderer Anton Sindilj. Så han gjorde helt ret i at planlægge seks personer. Trin for trin nærmer modellen sig den beskyttende kasse. Korte ordrer gjalder gennem museet: »Stop! Tilbage! Sæt ned!« Hvis man har prøvet at hjælpe til ved en flytning, ved man, at disse ord ikke altid har den rette virkning. Sådan er det ikke med mændene fra Hasenkamp. Skibet lander sikkert i sin træhavn. Der får det en ekstra afdækning af puder, bobleplast og spænder.
Læsningen i Atego'en volder heller ingen problemer. Og så drager »Bremen IV« lige som sin storesøster ud på jomfrurejse. Ved målet gøres det hele så i omvendt rækkefølge: Der stemmes kilo, stønnes, holdes pause, og igen og igen sættes skibet ned. »Med kassen vejer konstruktionen lige 100 kilo mere«, pruster Sindilj. En af mændene griner fjollet: »Gudskelov har jeg allerede spist en schnitzel i dag.«
Efter knap fire timer er rejsen afsluttet. Skibsmodellen står sikkert på sin nye plads i Focke-museet. Bagbord glitrer navnet »Bremen IV« i det varme sollys, som skinner gennem ruden. Filigranmasten står stadig. Det gyldne sejlgarn, som skal imitere skibstov og -reb, hviler uskadt på rette sted. De seks mænd smiler tilfredse til hinanden. Hasenkamp har endnu engang levet op til sit credo: »Det bedste, der kan ske kunst, er ingenting!«
Det er en æressag. Arno Büchel startede hos Hasenkamp direkte efter skolen – og beundrer stadig hvert kunstværk, han får lov til at køre fra A til B.
Foto: Sebastian Vollmert
Kommentar
Log ind for at tilføje en kommentar.
9 kommentarer