Når det drejer sig om æbler, kan man stole på Krings

Økonomi og logistik

Kæpheste.

Familievirksomheden Krings blander sig kraftigt i frugthandlen og er samtidig tro mod sin kernevirksomhed: dyrkning af æbler. Krings er også trofast med hensyn til valg af flåde. De kører kun med stjernen.

Succeshistorie. Krings satser på æblet - og er dermed helt på rette vej: Det der i 1958 startede med fem hektar lang, bedstefar Wilhelm og et par æbletræer, strækker sig i dag over 150 hektar plantage.


Når Alexander Krings åbner portene til sit kølelager, står tiden stille et kort øjeblik. Luft på kun én grad celsius blæser imod en, baner sig vej gennem tykke jakker og får nakkehårene til at rejse sig. Men den besøgende viger dog ikke tilbage, selvom det er iskoldt, men lader sig forføre og går ind, lokket af en sød duft. Og i den store hal, hovedet helt nede i nakken, falder blikket på hundrede trækasser med tusinder af æbler i.


På løbebåndet. På 40.000 kvadratmeter kører 80 ton æbler om dagen gennem firmaets eget anlæg.
På løbebåndet. På 40.000 kvadratmeter kører 80 ton æbler om dagen gennem firmaets eget anlæg.

Sommeren 2018 er varm og vil ikke slutte, selvom det er efterår. Den fylder lagrene i Rheinbach helt op til loftet. Her mellem Bonn, Siebengebirge og Eifel i Tyskland ligger familien Krings firmadomicil. Det der i 1958 begyndte med fem hektar land, bedstefar Wilhelm og et par æbletræer, strækker sig i dag over 150 hektar og er vokset til en virksomhedsgruppe med fire datterselskaber. »Dyrkning af æbler er vores hjerteblod«, siger Alexander Krings.

»Det er familiens støtteben. Med alt, hvad deraf følger: Høst, opbevaring, emballering, køre varerne ud til kunderne.« Sammen med sin far Wilfried leder den 36-årige Alexander et firma, som med sine 150 medarbejdere selv klarer hele logistikkæden. Og da Krings er så gode til dette, overtager de også lige jobbet for andre. Underleverandørerne kommer fra Altes Land i Tyskland, fra Italien og Kina. De medbringer citrusfrugter, julesalat og ingefærrødder. Krings kontrollerer varerne efter strenge kvalitetsforskrifter og pakker den - i net, skåle, poser og kasser. Endestationen er de store supermarkeder i Tyskland og i Benelux-landene.


»Dyrkning af æbler er vores hjerteblod.«

– Alexander Krings


Familiesag. Far Wilfried og søn Alexander leder sammen virksomheden Krings med hovedsæde i Rheinbach ved Bonn i Tyskland.


Sortering, emballering, frasortering.

Men for Krings står æblet i forgrunden. Det dominerer også billedet i firmaets egen pakkeafdeling, som minder lidt om bagagemodtagelsen i en lufthavn. Bortset fra, at det ikke er kufferter og ryksække, der ruller langs båndet under strengt opsyn af sikkerhedspersonalet. Utallige æbler vandrer gennem flittige hænder, kontrolleres for tryksteder og sorteres efter størrelse, farve og form. De gode pakkes med det samme. Dem med skønhedsfejl lander i en kasse med påskriften »Most«. Anlægget klarer 80 ton om dagen.

Ud over Boskoop, Elstar og Jonagold er Krings også tro over for en anden ting: stjernen. I vognparken finder man udelukkende modeller fra Mercedes-Benz. »Far har simpelthen en svaghed for dem. Han insisterer også på selv at hente alle nye lastbiler«, siger Alexander Krings og griner højt sammen med sin far. Han løfter sine arme undskyldende. »Det har naturligvis også helt klare fordele«, forklarer han. »Vores 44 chauffører er meget fortrolige med køretøjerne. Desuden har vi altid de passende reservedele på lager«.

Wilfried Krings hentyder til firmaets eget værksted. Her sørger fastansatte bilmekanikere og landbrugsmaskinemekanikere for, at flåden altid er klar til brug. »De er alle oplært til Mercedes-Benz og tager sig også af den regelmæssige vedligeholdelse af lastbilerne«.


Oplært til stjernen. Firmaets eget værksted med fastansatte bilmekanikere tager sig af vedligeholdelsen af lastbilerne.
Oplært til stjernen. Firmaets eget værksted med fastansatte bilmekanikere tager sig af vedligeholdelsen af lastbilerne.

Og mens lastbilerne leverer de friske varer i landet, ruller landbrugsmaskinerne på plantagerne. Her er de vokset op: far og søn. Alexander Krings, som altid har en lommekniv i sine bukser, griber ud efter et af de røde æbler, som skinner så indbydende under den blå himmel. Han flækker det, bider beslutsomt i det og stråler som en nyslået toskilling. Imens piller hans far et lille blad af træet hist og pist med et kontrollerende blik, som om han ville fjerne de visne blomster fra en pelargonie. Der er kærlighed i begges øjne. Og respekt for det, som her vokser op af jorden.

Krings satser på bæredygtighed. I samarbejde med den tyske miljøorganisation Naturschutzbund Deutschland (NABU) planter virksomheden markblomster i plantagerne. Biavlere fra byen stiller deres bistader op her. Mellem æbletræerne rager redekasser op til falke, som har bosat sig omkring Rheinbach igen.


»Til gengæld holder fuglene muldvarpene væk«, siger Alexander Krings. Firmaet arbejder også på en tilbageføring af deres emballage. »Dette gør vi ikke, bare fordi det lige er moderne. Alt dette har allerede i lang tid været en af de vigtigste byggesten i vores firmafilosofi«.

Far og søn spadserer videre langs plantagen, hvorfra der kommer en sød duft. En duft, der er steget op med morgendisen og som fylder luften helt ind i kølelagrene i Rheinbach. »Vi elsker æbler« - det står der med store bogstaver helt øverst på firmaets hjemmeside. Og bagefter et tykt udråbstegn. Man tror på Krings.


Fotos: Christoph Papsch

9 kommentarer