Unimog mod skovbrande i Sydfrankrig

Bil & teknik

Ild og vand.

År efter år udgør skovbrande en trussel mod mennesker og natur i Sydfrankrig. 80 Unimog til alt terræn med slukningsopbygning gør tjeneste ved brandkorpsene i departementet Landes, herunder også to nye U 5023 med Euro VI-motor.


Suverænt kører den røde Unimog gennem de vandfyldte grave i mosen. Slukningskøretøjet skubber en regulær frontbølge foran sig. Det er en af to splinternye U 5023 med Euro VI-motor, som skal erstatte de to foregående modeller hos brandvæsenet i Saint-Julien-en-Born, knap en times kørsel nord for Biarritz.

En evne til at køre gennem vand på op til 80 centimeter hører til standardudstyret på den nye Unimog til alt terræn. Som ekstraudstyr kan U 5023 også klare 1,20 meter. At offroad-køretøjet bevæger sig sikkert i vand er ikke det vigtigste plus ved anvendelsen af køretøjet i departement Landes. Med sine 687 000 hektar pinjeskove hjemsøges regionen i det sydvestlige Frankrig snarere af brand end af vand. Hvert år fra februar til oktober truer skovbrande mennesker og natur i det fyrretyvende departement. Ansvarlig for bekæmpelse af flammerne er Service départemental d’incendie et de secours des Landes – kaldet: SDIS40. I betragtning af den store fare for skovbrand holder præfekten og præsidenten for bestyrelsen i SDIS40 sig ikke tilbage fra konsekvent at investere i det bedste brandslukningsudstyr. Unimog i 4000- og 5000-typeserien er en væsentlig del af dette.

Endnu ingen kommentarer