Kusk og logistiker: Christoph Sandmann

Panorama

Hestevognskusk.

Christoph Sandmann er en del af verdenseliten inden for kørsel med firspand, som svarer til Formel 1 inden for hestevognskørsel. Samtidig leder han firmaet Sandmann Transporte, som er specialiseret inden for billogistik. Trækhestene i firmaets vognpark hedder Actros og Atego.

Ikke meget plads. Sandmann og hans hold i fuld fart på den vanskelige bane.


I mere end et kvart århundrede er det lykkedes Christoph Sandmann at samle arbejde og hobby under én hat – eller i dette tilfælde: Under en elegant cylinder. Den 49-årige tysker fra Emsland i Niedersachsen har nemlig ikke kun styr på tøjlerne som direktør i Sandmann Transporte, men er samtidig også dobbelt holdverdensmester og otte-dobbelt tysk mester i den krævende disciplin hestevognskørsel med firspand.

Det er en lidenskab, der ligger til familien Sandmann: „Min far deltog også i turneringer med sin vogn. Jeg blev grebet af sporten som 15-årig og begyndte at deltage i konkurrencer, da jeg var 18. Efter at jeg selv har deltaget i mange verdens- og europamesterskaber, er jeg stolt over, at min datter Anna nu viderefører sporten med succes“, siger Christoph Sandmann.

Hestevognskørsel er en alsidig sportsgren. En konkurrence består af tre deldiscipliner: Dressur, terræntest – også kaldet maraton – og forhindringskørsel gennem porte af kegler. Det kræver en fremragende præstation i alle tre discipliner at komme på podiet. Derfor består verdenseliten næsten udelukkende af fuldtidsprofessionelle. Christoph Sandmann, der kun dyrker denne tids- og omkostningskrævende sport som hobby, er en undtagelse. „Kravene til både menneske og dyr er meget store, og de bliver hele tiden større. Især disciplinen firspand er i dag nærmest en form for Formel 1 inden for vores sport“, forklarer Sandmann. „Nøglebegreberne er størst mulig præcision, hestenes styrke og udholdenhed, det helt rigtige udstyr samt gensidig tillid. Desuden må man aldrig glemme, at der er tale om en holdsport!“



Når Sandmann rejser ud til nationale eller internationale konkurrencer er det med den helst store bagage: Mindst to vogne – en til dressur, en til maraton – og op til fem heste skal transporteres. „Der spændes kun fire heste for. Men de internationale bestemmelser tillader, at man gør brug af fem heste. På den måde har man fx mulighed for at indskifte et særligt talent i forbindelse med terræntesten“, forklarer den 49-årige. Hertil kommer foder, tilbehør til vognene, seletøj og selvfølgelig alt, hvad de tobenede holdkammerater måtte få brug for.

Løsningen på dette logistikproblem er en Actros 2541 L 6×2 modelår 2007. Opbygningen kommer fra den bayerske producent Müller – en ekspert inden for hestetransportere og anhængere. Ud over et komfortabelt opholdsområde for op til seks personer er der også plads til op til seks heste. Takket være Telligent-støddæmpningsreguleringen i Actros rejser de firbenede betydeligt mere komfortabelt her end i en anhænger – den benytter Sandmann i stedet til hestevognene.



Man kommer ikke uden om hård træning, hvis man ønsker at bide sig fast i verdenstoppen. Den dobbelte holdverdensmester forklarer: „Området, hvor vi øver, ligger lige ved siden af firmaet. På den måde har jeg mulighed for at sætte mig i kuskesædet en til to timer flere gange om dagen. Og så er det tyske mesterskab for nylig blev afholdt her foran et stort publikum.“

Det var lidt af et tilfælde, at Sandmann havnede i logistikbranchen efter at have taget en uddannelse som kontorassistent og derefter gennemført en opkvalificerende uddannelse i 1992: „Jeg købte en lastbil til en god pris gennem en bekendt og arbejdede i første omgang som selvstændig vognmand for en velrenommeret logistikvirksomhed inden for stykgodstransport. Dette har igennem knapt 25 år udviklet sig til Sandmann Transporte.“ I dag er virksomheden specialist inden for krævende billogistik og beskæftiger sig først og fremmest med transport af lette erhvervskøretøjer, personbiler, landbrugsmaskiner – og så selvfølgelig hesteanhængere.


Sidste regnskabsår rundede Sandmann og hans 230 medarbejdere en omsætning på ca. 35 millioner euro og transporterede mere end 50 000 køretøjer. Vognparken består af i alt 155 lastbiler – Mercedes-stjernen pynter på alle disse trækheste. „Atego er særlig interessant for os på grund af rentabiliteten, mens Actros tiltaler os på grund af den højere nyttelast“, forklarer direktøren. Til transportopgaverne benytter Sandmann overvejende en specialopbygning til lette erhvervskøretøjer med høj læssekapacitet fra producenten FVG. Der er dog tale om en fleksibel plateauopbygning, så virksomheden stadig er i stand til at transportere landbrugsmaskiner, autocampere og anhængere. Til transport af personbiler benytter Sandmann klassiske opbygninger fra Kässbohrer.



„Alle vores Mercedes-Benz biler er udstyret med hele paletten af sikkerheds- og køreassistentsystemer“, fortæller virksomhedsleder Christoph Sandmann. „Udfordringerne inden for logistikerhvervet bliver større dag for dag. Så er det en god ting, at man ikke behøver bekymre sig om sikkerheden og kvaliteten i egen stald.“

Billeder: Christoph Börries

Endnu ingen kommentarer