Reichhart Logistik transporterer en særlig fragt med en særlig lastbil

Økonomi & Logistik

Fit for 4.0.

Hos RUAG i Gilching sørger Reichhart Logistik for den gnidningsløse levereringskæde af flydele til Airbus ved hjælp af en lang Actros. Servicen rækker lige fra emballering til it-understøttede taktbaserede leveringer med egen software.


Denne kulisse er en sand drengedrøm. De spidse flybagender står pænt på række ved siden af hinanden i den lyse hal, med friske nitter og stadig i den grønligt grundede aluminiumshud. Men det er ikke modeller, der står i denne produktionshal hos RUAG Aerostructures i Gilching foran portene til München: Det er halekonusser til Airbus A320. Disse, som i henhold til A320-byggeplanen her kun kaldes „Section 19.1“, afventes i løbet af 36 timer på Airbus-fabrikken i Finkenwerder ved Hamborg.

Mellem produktionslinjerne hos underleverandøren RUAG og slutmonteringen hos Airbus er der 800 kilometer, og forsyningen må ikke afbrydes. „I flybranchen leveres der lige så meget just in time som i automobilindustrien. Der er en afstemt proces- og produktionskæde, og tidsvinduet for leveringen er meget nøje planlagt. Og hvis der mangler dele, kommer båndet til at stå stille. Det må ikke ske med de høje produktionsomkostninger“, siger Georg Berberich, administrerende direktør hos Reichhart just in time GmbH, et datterselskab i Reichhart Logistik GmbH med hjemsted i Gilching. Den 38-årige er mindst lige så bekendt med forløbene i en flyproduktion som medarbejderne hos Airbus og RUAG. Det skal han også være, for Reichhart er som transport- og kontraktlogistikpartner forbindelsesleddet mellem de to produktionssteder, som ligger med stor afstand fra hinanden.


I Gilching arbejder teamene fra Reichhart og RUAG sammen hånd i hånd. I løbet af det mangeårige partnerskab er der opstået en symbiose mellem producent og transportør, som griber perfekt ind i hinanden. Under produktionen varetager Reichhart den interne transport af flydelene til lakeringsværkstedet. Når monteringen af sektionerne er afsluttet, overtages de af Reichhart-teamet, fastsurres på de specielt konstruerede transportstativer og indpakkes i en slidbeskyttelsesfolie.

Foran hallen venter en lang Actros 1848 på fragten. Da flykomponenter er lette, men store, anvendes forsænkede opbygninger med 3,70 meter lasthøjde til transporten. Når der køres med komponenter som halestykkesektionen 18/19, der produceres i Gilching, kan det kun foregå som specialtransport med 4,38 meters lasthøjde. I forbindelse med pålæsningen stilles transportstativerne så på fastgørelsesanordningerne på opbygningsbunden og fastgøres med sikringsbolte. Med kun ét stop kommer Reichhart-speciallastbilerne til udkanten af Hamborg, hvor halestykkesegmentet overdrages til Airbus-teamene i et tidsvindue fra kl. 22 til 5.


25 meter lange er lastbilerne, som Reichhart transporterer de forskellige flyelementer med fra München til Hamborg.

„Vi tilbyder vores kunder firmaintern hjælp, emballering, forsendelse, men også styring af kæde og transport. Altså en samlet pakke, som vi hele tiden vil fortsætte med at optimere“, siger Georg.

En af disse optimeringer er anvendelsen af lange lastbiler: „Gennemsnitligt kører vi Airbus-turen ti gange pr. uge. Uden de lange lastbiler ville det være nødvendigt med endnu fem kørsler pr. uge.“

Reichhart Logistik GmbH blev grundlagt i 1967 og har p.t. mere end 900 medarbejdere. Flere kompetencecentre tilbyder komplekse kontraktlogistikløsninger, i lighed med dem til RUAG. „For en underleverandør bringer vi udstødningssystemer til fabrikken hos BMW Group i München. Da de monterede systemer kræver meget plads på lastbilen, transporterer vi først enkeltkomponenterne til en af vores produktionssteder i München, hvor vi svejser dem sammen og sekvenseret forsyner BMW-produktionen“, siger Georg. Ofte leverer Reichhart tjenesteydelser direkte på ordregiverens adresse.


For at kunne styre de til dels højkomplekse logistikkæder, grundlagde virksomheden med Reichhart digital logistics GmbH sågar en egen it-dattervirksomhed, som siden 2014 har programmeret, optimeret og vedligeholdt kundeindividuelle hard- og softwareløsninger sammen med den samlede Supply Chain. „Vi er sikre på, at tilsvarende kontraktlogistiske tjenesteydelser før eller senere ville kunne tilbydes, hvis man har en egen it-kompetence. Det vil ikke længere fungere anderledes ved en logistik 4.0“, siger Georg. Reichhart ser sig derfor godt udrustet til fremtidens logistikkoncept, hvor varer og logistikprocesser hos producenter, transportører og kunder er netværksforbundet trådløst digitalt.

Optimeringen hos Reichhart stopper heller ikke ved flådestrukturen. „Størstedelen af vores egne 72 trækkende enheder bærer stjernen og er udstyret så omfangsrigt som muligt. Foruden alle de tilgængelige sikkerhedssystemer satser vi både på retardere og dæktrykskontrol for at minimere slid og forbrug“, siger Georg. Virksomheden sætter i den forbindelse særligt fokus på de telematikunderstøttede systemer Fleetboard og Predictive Powertrain Control.


Desuden har Mercedes-Benz Uptime været i anvendelse siden starten af året. Det optimerer bilernes driftstid yderligere, idet det ved hjælp af telematik på et tidligt tidspunkt registrerer fejl, der er under opsejling, og informerer vognparkstyringen hos Reichhart om dette. Netop i forbindelse med ture som den for RUAG, der kræver godkendelse, og hvor man ikke bare må udskifte sættevognstrækkeren, er det fremadrettet en afgørende fordel. For os var „Mercedes-Benz Uptime ganske enkelt det næste logiske trin i udnyttelsen af bildata.“

De første erfaringer overbeviser Georg: „Før chaufføren i et tilfælde nåede at bemærke en skade på kølerslangen og melde den, havde han allerede Customer Assistance Center-service i telefonen: ,På bilen X har vi konstateret problemet Y. Vi kan...‘ Således kan turene fra RUAG til Airbus afvikles endnu mere stabilt.“


Fotos: Enno Kapitza

1 kommentar