Hos Baam i Karlsruhe sætte man sin lid til Mercedes-Benz Uptime

Tjenesteydelse

Altid punktlig.

Ferskvarespeditøren Baam skal overholde kundernes tidskrav helt nøjagtigt. Virksomheden kan ikke tillade sig ikke-planlagte værkstedsophold. Med Mercedes-Benz Uptime er speditøren nu i stand til at gribe rettidigt ind, inden en tur går galt.

Dagligt ferskvareløfte. Baam har specialiseret sig inden for transport af frugt og grønt.


Dagligt frisk frugt og grønt – det hører helt enkelt med i dag i et supermarked af vesteuropæisk standard. Men for at forbrugerne i frugt- og grøntafdelingerne hver dag og året rundt kan vælge mellem mange produkter af god kvalitet, skal ferskvarespeditører beherske deres håndværk.

En af disse eksperter er firmaet Baam Transporte und Lagerung fra Karlsruhe. Virksomheden betjener ganske vist også andre kunder, men har under direktør Andreas Baam i de sidste 25 år udviklet sig til specialist inden for transport af friske levnedsmidler som frugt og grønt, mejeriprodukter, kød og pølser. Logistikudbyderen transporterer og opbevarer også dybfrostvarer og temperaturfølsomme farmaceutiske produkter. Godt 100 lastbiler, de fleste Actros, og tre lagre i Karlsruhe og omegn står til rådighed for Baams kunder.

»Vores kontinuerlige vækst skyldes især kunderne i levnedsmiddelbranchen«, siger Andreas Baam. Der er fx små og mellemstore producenter, som driver en frugtplantage ved Bodensøen eller i »Altes Land« ved Elben ved Hamborg. Blandt kunderne er også internationale virksomheder som SanLucar, der året rundt producerer frugt og grønt i hele verden og transporterer dem til Tyskland. »Vi prøver på at samle og levere produkter fra forskellige ordregivere«, forklarer Andreas Baam. Destinationerne er så fx de regionale centrallagre for store supermarkedskæder som Aldi Süd eller Edeka, som selv overtager den sidste korte transport af varerne til deres butikker.

Næppe nogen anden kender dette segment og de logistiske krav bedre end Andreas Baam. Allerede da han var 21 år, overtog den i dag 59-årige mand virksomheden i Karlsruhe efter sin bedstefar. I 1995 byggede han også et moderne speditionsanlæg her. Senest her startede væksteventyret, og virksomheden fik stor fremgang.



Altid til målet med Mercedes‑Benz Uptime.

»Alfa og omega for kunderne i levnedsmiddelbranchen er absolut punktlighed ved leveringen«, fortæller Andreas Baam. »Kommer vi bare en time for sent, kan det ske, at kunden ikke vil modtage varen.« Den lastbil, der skal transportere videre til detailhandlerne, er måske allerede kørt, og der er allerede bestilt frisk frugt og grønt til den næste dag. Resultat: Baam bliver sorteper og kan i bedste fald komme af med varerne til billige priser på engrosmarkedet. »Det er meget ærgerligt, men også yderst sjældent. Ellers ville vi heller ikke få flere ordrer.«

Foruden god planlægning og ansvarsbevidste medarbejdere på kontoret, lageret og bag rattet er lastbilernes pålidelighed en vigtig komponent for succesen i segmentet for levnedsmiddeltransporter. Her sætter Baam sin lid til Mercedes‑Benz lastbiler og de tilhørende tjenesteydelser. Virksomheden har i et stykke tid med succes gjort brug af Mercedes‑Benz Uptime, en ekstra serviceydelse, som er en del af Mercedes‑Benz serviceaftalerne.


»Vores kontinuerlige vækst skyldes især kunderne i levnedsmiddelbranchen.«

– Andreas Baam, direktør


Overvågning af den tekniske lastbilstilstand.

Ved hjælp af en fuldautomatisk telediagnose kontrollerer Mercedes‑Benz Uptime, fortløbende og i realtid, status for køretøjssystemerne i lastbilen. Dataene bliver analyseret, kritiske tilstande registreret og konkrete handlingsanbefalinger givet. Ved behov hjælpes kunden endda omgående med en individuel løsning, som er afstemt optimalt til den pågældende turplanlægning og køretøjets tilstand. Det er målet, at lastbilerne bruger så meget tid som muligt på vejene, og at transportordrer altid opfyldes pålideligt. »Med Mercedes‑Benz Uptime er vores flåde blevet endnu mere pålidelig«, fortæller Manuel Morte, der er kørselsleder hos Baam. Siden indførelsen af systemet er antallet af »havarister« og ikke-planlagte værkstedsophold nedsat permanent.


Pålidelig lagring og transport. Køletog fra Baam i afdelingen i Ettlingen, hvorfra bl.a. storkunder som SanLucar bliver betjent.
Pålidelig lagring og transport. Køletog fra Baam i afdelingen i Ettlingen, hvorfra bl.a. storkunder som SanLucar bliver betjent.
Permanent overblik over alle køretøjer. Kørselsleder Manuel Morte har via Mercedes-Benz Uptime permanent overblik over sin flådes tekniske tilstand.
Permanent overblik over alle køretøjer. Kørselsleder Manuel Morte har via Mercedes-Benz Uptime permanent overblik over sin flådes tekniske tilstand.
Kontrol af traileren inklusive. Den rettidige udskiftning af bremsebelægningerne på kølesættevognen overtager Patrick Vögele fra Autohaus S&G i Karlsruhe.
Kontrol af traileren inklusive. Den rettidige udskiftning af bremsebelægningerne på kølesættevognen overtager Patrick Vögele fra Autohaus S&G i Karlsruhe.

Manuel Morte: »Pålideligheden i vores Actros'er yder et vigtigt bidrag til den punktlige levering til kunderne. Her vil vi udnytte alle optimeringsmuligheder fuldt ud. Med Mercedes-Benz Uptime har vi instrumentet til også at gøre det.«

Hos Baam er Mercedes-Benz Uptime integreret i internetoverfladen i teletjenesten Fleetboard. Så snart Manuel Morte kalder Fleetboard frem på sin pc og klikker på linket til Mercedes-Benz Uptime, vises der en oversigt over hans flåde under vedligeholdelses- og reparationstekniske synspunkter. Manuel Morte får tre kategorier af meddelelser: For det første vises der vedligeholdelsesbehov. Symbolet får sådanne kortvarige, ukritiske meddelelser er en bygning med en skruenøgle. Manuel Morte ser, hvilket problem der er opstået, hvor køretøjet befinder sig, hvem chaufføren er og hvilke yderligere køretøjsspecifikke detaljer, der kan være vigtige. »Her har vi et godt eksempel på en optimeret vedligeholdelsesplanlægning: Denne lastbil skal alligevel snart til den lovmæssigt foreskrevne sikkerhedskontrol. Det forestående olieskift, der bliver vist her, kan godt vente indtil da. Så får vi det klaret samtidig. Det sparer tid og penge.«


Den anden kategori af meddelelser er kendetegnet ved en lastbil plus sættevogn og viser, hvad chaufføren selv kan afhjælpe. Manuel Morte fortæller: »Et sådant tilfælde har vi her med denne lastbil: Kølervæsketemperatursensoren giver meddelelse om for lavt niveau. Jeg har derfor også modtaget en e-mail. Chaufføren kan selv påfylde kølervæske, mens han er på tur – og så er den sag klaret.«

Den tredje og sidste kategori af meddelelser fra Mercedes‑Benz Uptime er symboliseret ved et rødt udråbstegn og oplyser om et presserende reparationsbehov, som kan føre til et forudsigeligt havari. »Noget sådant forekommer ret sjældent, derfor skulle jeg søge efter nogle gamle sager«, fortæller Manuel Morte. »Vi havde engang en lastbil med en defekt i sensoren til gearkassestyringen. Da vi blev oplyst om det inden for få minutter, blev køretøjet guidet til det nærmeste værksted, som havde reservedelen på lager og kunne tilbyde et erstatningskøretøj. På den måde skulle vores chauffør kun tilkoble sættevognen og kunne så fortsætte turen.«


Trailernes anvendelsessikkerhed øget.

Siden sidste år har Mercedes-Benz Uptime desuden også kunnet overvåge mulige fejl på den tilkoblede trailer og meddele det til kunden. »Hvad nytter den mest pålidelige forvogn, hvis sættevognen giver op?«, siger Manuel Morte. Systemet har allerede tit gjort kørselslederen tidligt opmærksom på for lavt dæktryk eller meget slid på bremsebelægningerne på kølesættevogne. Disse funktioner afhænger dog af trailerens udstyr med dæktryks- og bremsebelægningssensorer.


Resultat: Hos Baam Transporte er al fokus rettet mod, at ferskvarerne kommer rettidigt frem. Virksomhedens Actros'er og Mercedes‑Benz Uptime yder her et vigtigt bidrag.

Større udnyttelsesgrad med Mercedes-Benz Uptime


Fotos: Matthias Aletsee

10 kommentarer