Island: ÍSTAK transporterer tungt entreprenørmateriale med deres Actros 2663

Økonomi & logistik

Byggeboom ved polarcirklen.

Bygningsværkerne, som virksomheden har forestået, præger livet på øen. ÍSTAK byggede blandt andet den internationale terminal Leifur Eiríksson i lufthavnen i Keflavik og renoverede Hallgrímskirkja, den største og mest berømte kirke i landet, samt parlamentsbygningen i hovedstaden Reykjavik. I 2016 omsatte virksomheden for ca. otte milliarder islandske kroner, hvilket svarer til knap 71 millioner euro. Ud over projekterne på Island varetager ÍSTAK også bygge- og anlægsprojekter på Færøerne og på Grønland.

Myternes og vulkanernes ø. Europas andenstørste ø er præget af vulkanisme og vandrigdom. For de fleste islændinge er det karrige landskab samtidig hjem for talrige fabelvæsener.
Myternes og vulkanernes ø. Europas andenstørste ø er præget af vulkanisme og vandrigdom. For de fleste islændinge er det karrige landskab samtidig hjem for talrige fabelvæsener.
Uberørt natur. Barske landskaber som det svært tilgængelige højland, lokkede i 2016 mere end 1,5 millioner turister til Island.
Uberørt natur. Barske landskaber som det svært tilgængelige højland, lokkede i 2016 mere end 1,5 millioner turister til Island.

Nogle islændinge mener, at det nok kun er et spørgsmål om tid, før vulkanøens første feer og alfer også begynder at leje deres gemmesteder ud til gæster. Turismen på Island boomer. Hvis man tæller overnatningerne, er der i gennemsnit næsten 30.000 turister pr. dag i landet. I et aktuelt studie er den islandske bank Islandsbanki kommet frem til dette betragtelige tal. Med kun 337.000 indbyggere er det en af de højeste kvoter i verden.

En tredjedel af de islandske eksportindtægter stammer ifølge Islandsbanki fra turisme. Intet under, at hvert tredje nyoprettede job falder inden for denne sektor. Arbejdsløshedskvoten er faldet til knap 2,6 procent, og turismen har hjulpet Island ud af den alvorlige økonomiske krise, der i 2008 ramte landet. Men: Infrastrukturen er ikke vokset tilnærmelsesvist så hurtigt som besøgstallene. For Sigurdur Sigurdsson og hans ni Mercedes-Benz lastbiler betyder det en masse arbejde.

Den 53-årige islænding er udlært tømrer og er i dag Service Operations Manager hos ÍSTAK. Firmaet med sæde i Mosfellsbær, ca. 15 kilometer nord for hovedstaden Reykjavik, hører til de største byggevirksomheder i Island. ÍSTAK med deres 330 ansatte gennemfører overvejende større projekter for den offentlige sektor: Skoler, sygehuse, kraftværker, havne, tunneler, veje og broer.


„Vi ser os selv som efterkommere af vikingerne. Vi elsker naturen, udkæmper gerne slag og er ganske enkelt handlingsmennesker, det ligger i blodet på os.“

Sigurdur Sigurdsson, Service Operation Manager hos ÍSTAK i Mosfellsbær



Infrastruktur med efterslæb.

Bygningsværkerne, som virksomheden har forestået, præger livet på øen. ÍSTAK byggede blandt andet den internationale terminal Leifur Eiríksson i lufthavnen i Keflavik og renoverede Hallgrímskirkja, den største og mest berømte kirke i landet, samt parlamentsbygningen i hovedstaden Reykjavik.

I 2016 omsatte virksomheden for ca. otte milliarder islandske kroner, hvilket svarer til knap 71 millioner euro. Ud over projekterne på Island varetager ÍSTAK også bygge- og anlægsprojekter på Færøerne og på Grønland.



Sigurdur Sigurdsson forklarer: „Som byggevirksomhed på en ret tyndt befolket ø uden et tæt netværk af underleverandører skal vi kunne tilbyde det hele selv: LIge fra planlægning og jordarbejde til produktion af komplette byggeelementer.“

Vognparken hos ÍSTAK er tilsvarende stor og mangeartet. Den omfatter omkring 350 køretøjer, deraf talrige tunge gravmaskiner, læssemaskiner, kraner og andre entreprenørmaskiner samt otte både.

Ud over fire splinternye Arocs 2653 med Meiller-tippeladsopbygning, som ÍSTAK for tiden benytter ved udbygningen af lufthavnen, hører fem Actros-sættevognstrækkere også med til vognparken. Med flådens nyeste, en Actros 2663, flytter firmaet op til 120 ton udstyr til de aktuelt mere end 20 byggepladser, der fordeler sig over hele øen.


Service i huset. Næsten alle store entreprenørmaskiner serviceres hos ÍSTAK på deres eget værksted.
Service i huset. Næsten alle store entreprenørmaskiner serviceres hos ÍSTAK på deres eget værksted.
Egen produktion. Af mangel på underleverandører fremstiller eksperterne hos ÍSTAK selv mange af de nødvendige komponenter.
Egen produktion. Af mangel på underleverandører fremstiller eksperterne hos ÍSTAK selv mange af de nødvendige komponenter.
Til forpladsen. Ved hjælp af fire Arocs 2653 kører virksomheden grus fra deres eget stenbrud til byggepladsen i lufthavnen i Keflavik.
Til forpladsen. Ved hjælp af fire Arocs 2653 kører virksomheden grus fra deres eget stenbrud til byggepladsen i lufthavnen i Keflavik.

Omkostningseffektivitet er afgørende.

„Vi ser os selv som efterkommere af vikingerne. Vi elsker naturen, udkæmper gerne slag og er ganske enkelt handlingsmennesker, det ligger i blodet på os. Tidligere tænkte vi dog for lidt på følgerne af vores handlemåde, hvilket man delvist kan se på den ret ustrukturerede udbygning af Reykjavik.

Finanskrisen var en øjenåbner for mange af os. Nu tænker vi meget mere grundigt over mange beslutninger“, siger Sigurdur Sigurdsson. „En ting har vi overvejet særligt nøje i forbindelse med fornyelsen af vores lastbilsflåde: Omkostningseffektiviteten.



Hvis man ser bort fra hovedvej 1, som kaldes Hringvegur, der med en samlet længde på 1339 kilometer fører en gang rundt om hele øen, er kun få af vejene midt på øen helt asfalteret.Dertil kommer meget rå vejrforhold: En konstant isnende vind og store mængder sne om vinteren sammen med hyppige askenedslag – som udbrud fra en af de talrige aktive vulkaner på øen er skyld i. For de 20 chauffører hos ÍSTAK betyder det: At der skal arbejdes hårdt for føden.

„Vi har fundet ud af, at lastbilerne fra Mercedes-Benz selv under de vanskelige betingelser, der er her, er ekstremt pålidelige“, siger Sigurdur Sigurdsson. Ved at anvende sættevognstrækkere og tippeladskøretøjer fra Mercedes-Benz kunne vi sænke vores serviceomkostninger og dermed øge vores konkurrenceevne.“


Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps


Foto: Christoph Börries
Video: Alexander Tempel

6 kommentarer