Storbritanniens første Mercedes-Benz 8x6 Arocs saltbil er klar til vinteren

Arocs

Flåde med Mercedes-Benz 8x6 Arocs saltbiler, fotograferet sammen med Avro Lancaster »Just Jane«.

De første 8x6 Arocs-modeller skal bevise deres værd, så snart temperaturerne i Lincolnshire Wolds falder.

Avro Lancaster »Just Jane« blev i begyndelsen af 1980'erne købt af brødrene Fred og Harold Panton. »Jane« er Lincolnshire Aviation Heritage Centre's pragteksemplar. Lincolnshire Aviation Heritage Centre ligger på en lukket flyveplads i East Kirkby. Her har man taget billederne.


Lincolnshire er kendt som et af de grevskaber i Storbritannien, hvor landet er mest fladt. Men nu skal de nye Mercedes-Benz saltbiler sørge for, at vejene i et område med bakker og dybe dale er åbne vinteren igennem.

De første 8x6 Arocs-modeller skal bevise deres værd, så snart temperaturerne i Lincolnshire Wolds falder. Lincolnshire Wolds er et naturbeskyttet område i nærheden af landsbyen Normanby le Wold og med sine omkring 168 meter også et af de højest beliggende områder mellem Yorkshire og Kent i det østlige England. 

De fire lastbiler blev købt af leasingspecialisten Essential Fleet Services med henblik på at blive anvendt af Lincolnshire County Council. Afgørende for handelen, som det lykkedes forhandleren Dealer Intercounty Truck & Van at afslutte, var - ud over tidligere Mercedes-Benz køretøjers pålidelighed und deres egen førsteklasses assistance - det på fabrikken monterede forhjulstræk.



De nyeste køretøjer er Arocs 4143 AK med ClassicSpace M-førerhus, den moderne sekscylindrede 335 kW (428 hk) motor og den smidige Mercedes PowerShift 12-trins-automatgearkasse. De i Danmark producerede spredeopbygninger fra mærket Epoke blev sammen med de aftagelige Riko V-sneplove inklusive Küper-plovblade monteret og leveret af den britiske repræsentant Scarab i Tonbridge, Kent.

Mercedes-Benz Axor-bilerne i 6x4-konfiguration, leveret af Intercounty Truck & Van og leaset gennem Essential Fleet Services, er rygraden i Lincolnshire County Councils vognpark, der består af 47 saltbiler. De nye 8x6 Arocs afløser en anden producents 6x6-køretøjer – to er placeret på depotet Willingham Hall nær Market Rasen, og de to sidste befinder sig i hhv. Horncastle og Manby.

Mercedes-Benz chassiset på 32 tons giver mulighed for en spredeopbygning med en kapacitet på 10 kubikmeter. Sammenlignet med forgængeren på 26 tons har køretøjet en større aktionsradius og være i drift i længere tid, før det skal fyldes op igen.



Lincolnshire County Council har i mange år været pioner, hvad angår videreudviklingen inden for vintertjenesten. Lige som de tidligere saltbiler er de nye lastbiler udstyret med spredeanlæg, som fugter det tørre salt med en salt-/vandopløsning, før det ledes ind sprederen, således at saltet sidder bedre fast på vejoverfladen og ikke blæses væk. På den måde smelter saltet hurtigere sne og is.

Myndigheden er ansvarlig for vedligeholdelse af det ca. 3.200 store vejnet i Englands næststørste county. Det bekræftes af David Davies, ledende ingeniør på vedligeholdelsesområdet og leder af vognparken: »Vi har anvendt Mercedes-Benz køretøjer i en del år, og de har vist sig at være meget pålidelige.«

»Køretøjer, der anvendes i Lincolnshire Wolds, et område, der ofte er påvirket af dårligt vejr fra Nordsøen, skal absolut have tre drivaksler. Det, at vi kunne få leveret vores nye Arocs direkte fra fabrikken med hele den komplette vinterpakke, gjorde forskellen – Mercedes-Benz har levet op til alle vores forventninger.«

Essential Fleet Services har tegnet en 10-års kontrakt om leasing af Arocs. Virksomheden med sæde i Lincoln servicerer 42 kommuner via et landsomspændende net af servicecentre. Virksomhedens flåde består af over 1.000 lastbiler, hvoraf ca. 300 er Mercedes-Benz modeller med stiv aksel, herunder et antal Econic renovationskøretøjer.



Ifølge den nationale vognparksingeniør John Dimbleby har det ikke været nødvendigt at søge bistand fra en specialudbyder til opbygningen, fordi 8x6 Arocs-chassiset kunne leveres fra fabrikken. »Onlinekonfigurationen er meget betryggende, hvad angår pålideligheden og garantidækningen, for hvis man begynder på »ekstra aggregater«, tilføjer man bare endnu et element, som kan give problemer, forklarer han.«

I vintermånederne er fire teknikere fra Essential Fleet Services »på« døgnet rundt for at yde vejhjælp til lastbilerne i Lincolnshires vintertjeneste. »Vi skal altid være forberedt på det værste, som vinteren kan byde på«, fortæller Dimbleby. »Køretøjerne kører ganske vist ikke mange kilometer, og de vaskes efter hver indsats, men de bliver hele tiden udsat for fugt og salt, hvilket kan have alvorlige konsekvenser fx for elektronikken. Lastbilerne fra Mercedes-Benz er uden tvivl de mest pålidelige køretøjer i vores vognpark.«



De høje Arocs blev meget populære hos chaufførerne, som gennemgik et træningsprogram hos Intercounty Truck & Van.  

David Davies fra Lincolnshire County Council: »David Mitcham, som er forhandlerens salgschef på lastbilsområdet, har bistået os yderst professionelt med specifikationen af køretøjerne, idet han i de forskellige faser foreslog alternativer, som vi slet ikke havde tænkt på selv. Nu er vi endt med en fremragende pakke.«

Og John Dimbleby fra Essential Fleet Services tilføjer: »Intercounty hjælper os virkelig godt med alt, hvad der vedrører garantikrav og tekniske spørgsmål, som vi godt kunne bruge noget hjælp med diagnostik til. Vi er rigtig glade for, at de nye lastbiler er perfekt egnede til det arbejde, de skal bruges til.«

5 kommentarer