En tankbil fuld af vin – for José Antonio er det dagens arbejde

Reportage

Gode dråber fra El Bierzo.

Tiden omkring vinhøsten er altid noget særligt for José Antonio Reguero: Druernes farvespil og den festlige stemning gør ham glad – ligesom vintransporten.

Førsteklasses høst: Af druerne opstår en vin med oprindelsesbetegnelse.


Den korte ventetid indtil lastningen bruger José Antonio Reguero til at kaste et blik på vinbjerget lige ved siden af. „Lækker! Det bliver en god høst!“ siger han. „Her i El Bierzo har vi et godt vinklima, og jorden langs floden Sil egner sig godt for vinbønderne.“


José interesserer sig meget for vindyrkning. Regionen El Bierzo ligger i den nordvestlige del af den autonome region Castilien-León og grænser op til Galicien og Asturien.

Hvert år følger José alt omkring høsten og behandlingen af druerne. „Jeg kan bruge timevis på at kigge på vinhøsten. Vinstokkenes farve og druernes forskellige farvenuancer fascinerer mig“, siger han.

I området dyrkes der især de hvide druer af sorten Godella og de røde af sorten Mencía. 


Utallige traktorer med druer.

Som regel kører José til en række kooperativer i El Bierzo for at laste dér. Med ham til vinhøsten er utallige traktorer med anhænger på vejene, som alle er overfyldt med druer. Hvis det kan lade sig gøre, giver José sig altid tid og ser på, hvordan druerne maskinelt får fjernet stilkene. „Derefter bliver druerne mast, og masken opstår“, forklarer han. Til sidst lander mosten i lufttætte beholdere af rustfrit stål, hvor gæringen foregår ved 27 grader celsius. Den færdige vin overtager så f.eks. José og hans Actros. Tanksættevognen rummer 30 000 liter. Dens destination? Frankrig eller Tyskland. På den måde tilbagelægger han hver uge flere tusind kilometer.


„For mig er vin en kostbarhed, der skal transporteres meget omhyggeligt.“

– José Antonio Reguera



25 års erfaring.

José er en gammel rotte, når det gælder vintransport - han har immervæk været 25 år i branchen. Han kender nøje til de to største farer: Iltning og forurening. Han åbner tankbeholdernes påfyldningsåbninger. Lastningen sker via en slange altid nedefra og op. I den forbindelse sørger han omhyggeligt for, at tætningen mellem slange og påfyldningsåbning er hermetisk lukket. På den måde kommer der kun en absolut minimal mængde ilt ind i tanken. Derefter klatrer han let til bens op ad stigen på tankvognen: „Jeg har ikke højdeskræk“, siger han. Når han er kommet op på toppen, bliver hvert tankdæksel åbnet og lukket tæt igen: Lastningen foregår, som den skal.

At Josés tankbil altid er skinnende ren, både udvendigt og indvendigt, er en selvfølge. Han arbejder for firmaet Getrabier, hvor man lægger stor vægt på overholdelse af rengøringsstandarderne. „Med de rigtige hygiejnetiltag undgås alle urenheder og ubehagelige lugte“, forsikrer José.



Lækker eksportsucces.

„For mig er vin en kostbarhed, der skal transporteres meget omhyggeligt“, siger han. „Og kvaliteten og populariteten af vine, der ikke er tappet på flaske, stiger år for år.“ Eksporten af spanske vine, der ikke er tappet, og som har oprindelsesbetegnelse, er sidste år steget med hele 20 procent.

Men ikke hele høsten transporteres til udlandet – også i Spanien stiger disse vines popularitet. Når arbejdsugen er gået, kører José Antonio hjem og tilbringer aftenerne med sin kone og to børn. De kan alle godt lide at sidde i sofaen, mens han fortæller om sit arbejde – for det meste med et godt glas vin fra El Bierzo i hånden.


Skinnende blank både indvendigt og udvendigt: Det lægger José stor vægt på i sin Actros.
Skinnende blank både indvendigt og udvendigt: Det lægger José stor vægt på i sin Actros.
Foregår alt som det skal ved lastningen? Et blik gennem det åbne tankdæksel giver svar på det.
Foregår alt som det skal ved lastningen? Et blik gennem det åbne tankdæksel giver svar på det.

Foto og video: Begoña Tremps

12 kommentarer