Tomás Cano og hans Arocs Grounder 4042 AK slider i det

RoadStars møder

Titanen.

Virksomheden Excavaciones Pastor bygger et elleve kilometer langt motorvejsstykke i Mancha. Tidspresset er lige så kolossalt som omfanget af arbejdet. Og på byggepladsen er Tomás Cano og hans bomstærke Arocs Grounder uundværlige.


De store røde flag, som arbejderne regulerer trafikken med på byggepladsen, blafrer. I dag blæser en kraftig vind i nærheden af Albacete, en by i det sydøstlige Spanien. Fra førerhuset i sin Arocs Grounder 4042 AK har Tomás Cano det bedst tænkelige overblik over trafikken. Alligevel venter han tålmodigt på, at arbejderne giver ham et tegn, før han kører over til den anden side af byggepladsen. „Jeg har lastet 40 tons stengranulat. Så jeg løber ingen risiko”, siger han.

Det røde flag giver signal til, at han kan køre. Tomás styrer sin Arocs ud til enden af den fremtidige omkørselsvej Sur de Albacete. I fire måneder har han arbejdet på byggeprojektet. Ifølge planen skal strækningen være færdig midt på året i 2019. Tomas er en del af det store team fra entreprenørvirksomheden Excavaciones Pastor, som fik ordren på arbejdet.



Farverne i Mancha.

Sceneriet er overvældende. Ved udgravningerne er der fremkommet et jordlag, som minder Tomás om en filmklassiker: „Det ligner den røde jord fra Tara i ‚Borte med blæsten’“, siger han med et smil.

Det bare landskab med dets glødende farver er typisk for regionen La Mancha. Panoramaet med det unikke lys og den lyseblå himmel, som små lodne skyer trækker hen over, ligner et billede af den berømte spanske maler Antonio López Torres.


Unablässig rollen die Schwerlasttransporte und Baumaschinen – zur Sicherheit regeln Arbeiter den Verkehr.
Unablässig rollen die Schwerlasttransporte und Baumaschinen – zur Sicherheit regeln Arbeiter den Verkehr.

Efter at Tomás har læsset lasten af stengranulat af, nærmer en bulldozer sig for at planere terrænet. Tomás begiver sig tilbage for at læsse nyt materiale. I bakspejlet kan han se, hvordan bulldozeren fordeler den mægtige bunke af stengranulat. Tomás ville gerne se sprinklerlastbilen og tromlen i brug. Men han må ikke afbryde den strengt synkroniserede arbejdsrytme. På tilbageturen skal han igen vente, indtil arbejderen med det røde flag viser ham, at der er fri bane.



„Min Arocs er en titan.“

– Tomás Cano, trucker fra Almadén i Spanien


Fire millioner kubikmeter.

„Denne lastbil er en titan“, siger Tomás. Med en lastvolumen på 17 kubikmeter, 6x6-drivline, forstærkede parabelfjedre og aksler samt en ekstremt belastbar ramme og den optimerede motorbremse High Performance Engine Brake er Arocs Grounder 4042 ideelt egnet til tunge opgaver.

På den elleve kilometer lange byggeplads kører der også gravemaskiner og minidumpere. Førerne hilser på hinanden med en kort gestus, alle arbejder med stor koncentration. Omkørselsvejen Sur de Albacete er en del af motorvej A-32.

„Ved dette arbejde er det tvingende nødvendigt at overholde tidsfristerne“, siger Tomás. Til den elleve kilometer lange vej skal medarbejderne og køretøjerne fra Excavaciones Pastor flytte ca. fire millioner kubikmeter sten og jord.


Det vanskelige terræn udfordrer også den robuste Arocs til det yderste – derfor kontrollerer Tomás regelmæssigt tilstanden af chassis og dæk.
Det vanskelige terræn udfordrer også den robuste Arocs til det yderste – derfor kontrollerer Tomás regelmæssigt tilstanden af chassis og dæk.

Ren kraft.

Tomás har arbejdet i 25 år for virksomheden. Så længe han arbejder på denne byggeplads, overnatter han fra mandag til fredag i Albacete. I weekenden kører han hjem til sin familie i Almadén, en kommune i provinsen Ciudad Real. „Jeg er vant til det“, siger Tomás. „Jeg kan godt lide mit arbejde, og derfor tager jeg den slags ulemper med i købet.“

Byggepladsen ligger nu hen i et intenst orangefarvet lys. Solen går snart ned. Tomás gør sin sidste tur færdig, parkerer sin Arocs og stiger ud. Med tilfredshed iagttager han, hvordan hans kolleger lidt efter lidt også afslutter deres opgaver.

Før han begiver sig på vej til sit logi, peger Tomás på den titaniske Arocs. Med et bredt smil siger han: „Der oppe i førerhuset føler man sig mægtig.“



Foto: Begoña Tremps

11 kommentarer