Uddannelse til chauffør: Lena Evers transporterer cool biler over hele Tyskland

Metallet på sættevognen larmer. Lena Evers har ingen tid at spilde, otte coupéer fra Mercedes-Benz skal hurtigt op på autotransporteren. Hendes Actros står på et parkeringsareal på Daimlers fabrik i Bremen. Mens den 21-årige styrer opad rampen på opbygningen, læner hun overkroppen ud af sideruden. »På den måde kan jeg bedst se, hvor meget plads der stadig er«, siger Lena.

Da hun er ankommet foroven, låser hun døren til bilen, løber ned ad rampen og stiger ind i den næste coupé. Nu foregår det baglæns. Selv om uret tikker: Forsigtighed er påkrævet. Ingen forkert kørselsmanøvre med den værdifulde fragt. »Ellers var jeg min chef og vores kunder et par forklaringer skyldig«, siger Lena, surrer spændeselen fast og stryger en af de blonde hårlokker til side.

Kørslen er ikke det hele.

Lena er under uddannelse til erhvervschauffør hos Akkermann Transporte GmbH – og den eneste kvinde blandt de 60 chauffører hos det østfrisiske firma. Også i hendes erhvervsskoleklasse er hun snarere undtagelsen. »Undervejs i forløbet møder jeg ganske vist altid kvindelige kolleger, men det er helt klart: Vi er i undertal.«

Hun trækker sine arbejdshandsker på. »Kørslen er slet ikke det hele.« 24 spændeseler skal fastsurres, 34 hjulkiler hægtes på. Lena smøger ærmerne op. »Når jeg er færdig, kan jeg mærke, at jeg har lavet noget«, siger hun, og berører den tatoverede underarm med et let tryk, mens hun smiler.

Folk, der tænker selv, er efterspurgte.

Ture for Mercedes-Benz fabrikken udgør den daglige forretning for Akkermann Transporte. I dag er der imidlertid noget særligt på programmet: Prøvefragt af en ny biltype. Lena og hendes kolleger fra speditionsfirmaerne og medarbejdere fra opbygningsproducenterne tester lastningen af en ny E-Klasse coupé på diverse køretøjer. Markus Reiter kontrollerer meget indgående kvaliteten af de forskellige transporter for Daimler AG. Højder, vægte, akseltryk: Til slut ved chauffører, disponenter og logistikfolk fra Mercedes-Benz, hvor mange eksemplarer af den nye biltype, og hvordan og med hvilke autotransportere, de kan forlade fabrikken.

Markus Reiter har også samarbejdet med Lena: »Hun omgås vores biler med omhyggelighed og tænker selv. Det er den rette indstilling: At tænke selv er alfa og omega i forbindelse med autotransporter.«

Lena kører nu en coupé ind i autotransporterens nederste række. Hun besvarer ingen spørgsmål nu, hun koncentrerer sig. »Jeg synes altid det er sjovt, når nogen kigger ind i førerhuset og bliver helt betuttet over, at jeg – altså en kvinde – sidder derinde«, siger hun, mens hun til fods henter den næste bil. Også ved pålæsningen er der af og til nogen, der kigger to gange.

Mandlig eller kvindelig chauffør – det spiller ingen rolle.

»Om det er en mandlig eller kvindelig chauffør spiller ingen rolle for mig«, siger Klaus Akkermann, Lenas chef. »Vi har brug for gode folk, og Lena har altid udført sit job hos os supergodt.“ Det forekommer stadig oftere, at virksomheder selv uddanner deres chauffører. Uddannelsen tager tre år, og kørekortet kan man få, når man er fyldt 18 år. Og har man bestået den medicinsk-psykologiske undersøgelse, kan man begynde. I hvert fald i Tyskland.

Akkermann giver endda de unge mulighed for i en periode under uddannelsen at køre for andre virksomheder. Speditøren: »På den måde lærer man mangfoldigheden ved jobbet at kende. Det behøver jo ikke at være langturskørsel igennem hele arbejdslivet.«

I et år har Lena nu været under uddannelse til erhvervschauffør. Hun har haft lastbilkørekort i et halvt år. Langturskørsel er lige hende. Hun kører nu ture i Tyskland alene. Altid med værdifuld fragt, igennem hele ugen. Lena: »Det har jeg hurtigt vænnet mig til. Desuden kommer jeg hjem om fredagen.« Weekenderne nyder hun sammen med sin ven og deres tre katte. Hun kører i tre uger, derefter er der blokundervisning i en uge på erhvervsskolen.

Og hvordan er situationen for en kvinde alene på rastepladserne? »Selvfølgelig føler jeg mig bedre tilpas, hvis jeg ikke står i et mørkt hjørne om natten«, siger Lena. Det er ikke altid så nemt. Desuden passer hun ikke ind på enhver parkeringsplads med en autotransporter på mere end 20 meter. »Hvis ikke jeg kender omgivelserne, ringer jeg til kolleger. Så giver de mig tips til, hvor jeg kan parkere.«

Foto: Kristian Barthen