Finland: Team Juntunen Oy benytter Actros 3563 og Arocs 3253 til tørvetransport

Økonomi & logistik

Nye søjler.

Team Juntunen Oy fra Rantsila leverer komplette løsninger til tørveindustrien. Da branchens fremtidsudsigter er forbundet med visse spørgsmålstegn, er virksomheden begyndt at finde nye ben at stå på.

MirrorCam: En lang række sikkerheds- og assistentsystemer hjælper Juntunens chauffører på deres ture til indsatsområderne.


Da Kauko Juntunen i 1976 begyndte at levere til tørveindustrien fra Rantsila, var hans lille søn Heikki ofte med, når turen gik til tørvemoserne. »Allerede som otteårig var jeg med for fuld kraft. Min mor forsøgte altid at tøjle min begejstring lidt, men det var forgæves. Jeg ville bare med ud til mosen«, fortæller Heikki Juntunen.

15 år gammel gik han ind i farens virksomhed. »Ud over tørvevindingen havde vi dengang en leveringsservice til fødevarer. Det var altid en pine for mig, når der ikke blev kørt en eneste tørvetransport. Da jeg stiftede mit eget firma i 2006, fik jeg straks anskaffet en tørvelastvogn og det udstyr, der skal bruges til tørveudvinding.«

I dag beskæftiger Team Juntunen 25 fagfolk, og de arbejder i syv tørvemoser på opdrag fra Turveruukki Oy.


Trætransport: Team Juntunen er i dag ikke bare aktive i tørveindustrien, men også på flere andre transportområder.
Trætransport: Team Juntunen er i dag ikke bare aktive i tørveindustrien, men også på flere andre transportområder.
Trætransport: Team Juntunen er i dag ikke bare aktive i tørveindustrien, men også på flere andre transportområder.
Trætransport: Team Juntunen er i dag ikke bare aktive i tørveindustrien, men også på flere andre transportområder.

Udfordringer for industrien.

For at udligne de sæsonbetonede udsving i tørveforretningen og kunne beskæftige chaufførerne hele året er Team Juntunen begyndt at finde nye ben at stå på. »Tidligere var vi en virksomhed i nærenergibranchen, i dag har vi skabt os et navn som allround-udbyder.«

Til transporten af træ anvender Team Juntunen den nye Arocs med MirrorCam. Træet transporteres på opdrag fra Metsä Group til fabrikkerne i Kemi og Oulu, banegårdene syd for Oulu og de regionale savværk.



»Min mor forsøgte altid at tøjle min begejstring lidt, men det var forgæves. Jeg ville bare med ud til tørvemosen.«

– Heikki Juntunen, CEO hos Team Juntunen Oy


Årtier med Mercedes‑Benz.

Familien Juntunen kan se tilbage på årtiers erfaring med Mercedes‑Benz‑lastbilen. For tiden har virksomheden to Actros 3563 8x4 til tørvetransporten, en Arocs 3253 8x4 til grustransporten og en ny Arocs 3263 8x4 til trætransporten og en Vito- og Sprinter-flåde.

Særligt fokus var der på den nye Actros-tørvelastvogns udseende. Under navnet »Turvetta ja Timantteja« (»tørv og diamanter«) har den elegante Actros vundet priser på talrige truckfestivaler. 

»Vores tørvelastvogne kommer op på 200.000 til 250.000 kilometer om året. Tidligere var det endda op til 400.000. I dag bliver sommerstrømmen dog ikke længere genereret med tørv. Det kan vi godt se på kilometertallet«, siger Juntunen.


Power: Juntunens Arocs er udstyret med imponerende 460 kW.
Power: Juntunens Arocs er udstyret med imponerende 460 kW.

»Køretøjernes driftssikkerhed er absolut i topklassen. Trucks fra Mercedes‑Benz udmærker sig med fremragende køreegenskaber og et særdeles godt udstyr, og derfor er de meget populære blandt chaufførerne. Selv under stærk frost byder det støjsvage førerhus på en god komfort. Her har Mercedes‑Benz altid været en ekspert,« siger Heikki Juntunen. Og han må vide det, for han sad jo allerede i førerhuset som otteårig.

www.teamjuntunen.fi



Foto: Taneli Jokela

15 kommentarer