4-Xtremes – del 28: Århundreder gammel historie og en læk

For vores forhold tilbragte vi lang tid i Italien – to måneder endte det med at være. Det skyldes både en uges "ferie" med venner og et genstridigt problem, som skulle løses.

Men lad os tage tingene i den rigtige rækkefølge: Da vi kørte nordpå fra Firenze, steg termometeret kontinuerligt til over 30 grader. Søgningen efter en kølig overnatningsplads var en sand udfordring. Sikke en glæde, da vi i en landsby kunne erobre en skyggefuld plads og ikke var nødt til at holde på asfalt!

Timeout fra vores timeout.

Desto mere glædede vi os over en uge med venner i nærheden af Gardasøen. Efter så lang tid var der naturligvis meget at fortælle. Med dem tog vi så at sige en timeout fra vores timeout – i godt selskab og næsten offline –, som har givet os nogle dejlige minder. For første gang i næsten tre år sov vi ikke i vores Axor, men i en seng, der med en bredde på 1,80 meter føltes enorm.

For at koge kaffe skulle vi tage mere end to skridt. Der kunne vi mærke, hvor meget vi allerede har vænnet os til at bo på lidt plads.
Efter en uges "ferie" flygtede vi igen fra varmen op i bjergene. Særligt Aimée lider meget under temperaturerne. Men allerede to dage senere sluttede vores bjergidyl. Da vi vågnede om morgenen, opdagede vi, at der trængte vand ind gennem fugerne i vores gulv!

På sporene af Napoleon.

Mike fandt hurtigt problemet: En svejsesøm i nærheden af vores varmtvandsbeholder var utæt. Med tunge hjerter kørte vi ned igen og begyndte at lede efter nogen, der kunne svejse rustfrit stål. Ikke noget vanskeligt forehavende, skulle man mene. Men vi taler kun gebrokkent italiensk, og vores samtalepartner i den anden ende af telefonen kunne næsten ikke noget engelsk. Det krævede flere forsøg, før vi til sidst fandt nogen, der kunne hjælpe os.

Fulde caféer i Ljubljana.

Som næste mellemdestination har vi udset os Rumænien, men vejen dertil er endnu usikker. for Ungarns grænser har været lukket længe. Men kort før vores passage til Slovenien fik vi at vide, at turister nu igen også er velkomne der.

Inden vi betræder slovensk jord, er der stadig to punkter på vores dagsorden: planbyen Palmanova og en corona-kviktest til grænsekrydsningerne. Selvom Palmanova blot er en lille by med 5.000 indbyggere, er den arkitektonisk fascinerende. Den blev udtænkt i 1593 som forsvarsanlæg for regionen Friaul og har form som en nitakket stjerne med en sekskant i midten.

Slovenien er et lille land, og vi vil gerne hurtigt videre til Ungarn, inden indrejsereglerne bliver ændret igen. Derfor begrænser vi os til en afstikker til Ljubljana. Den lille, gamle del af byen rundt om den snoede flod Ljubljnica har masser af charme. Men vi er målløse: Restauranterne og caféerne er stuvende fulde, der er så mange mennesker! Der er intet spor af pandemien.

Foto: 4-Xtremes