4-Xtremes – del 16: Kulturmindesmærker og byggeruiner i Grækenland

Serie: 4-Xtremes – The World Tour

Alene ved Ægæerhavet.

Næste »landepoint«: Andrea og Mike udforsker det vintermilde Grækenland i Axor'en. Med negative coronatests i bagagen – og hinsides den slagne vej.

Rejseplanlægning sort på hvidt: Negative coronatests fra Bulgarien var Mike og Andreas adgangsbilletter til Grækenland.


Mens der mange steder i Europa hersker overskyet himmel og minusgrader, kan vi melde om solskin og 17 grader celsius. Hvor finder man sådan et vejr på denne årstid? I Grækenland! Efter at vi stadig ikke kunne rejse ind i Tyrkiet, besluttede vi os for at forlade Bulgarien direkte mod det sydøstligste EU-medlemsland.

Betingelsen var aktuelle, negative coronatests. For at få dem kørte vi til Bulgariens hovedstad Sofia og fandt et stort sygehus. I de 24 timer, vi skulle vente på resultatet, slog vi lejr et sted i udkanten af byen. Tidligere gjorde vi os umage for at finde smukke overnatningssteder overalt. I dag ved vi, at det ikke altid kan lade sig gøre. For eksempel når man i dette elendige vejr befinder sig i oplandet til en storby som Sofia. Så er det bedst bare at parkere et tilfældigt sted, hvor det er tilladt, og som bare er nogenlunde til at holde ud.


Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.
Via tilsneede pas og gennem smalle landsbyer til verdensarven: Ikke kun Meteora-klostrene er fascinerende, men også vejen derhen.

Det er bedst at krydse grænser om morgenen!

Næste dag kom testresultaterne: negative! Vi havde knap nok fået det officielle, stemplede dokument i hænderne, før vi allerede var på vejen igen med kurs mod den eneste grænseovergang mod Grækenland, som er åben for turister på dette tidspunkt, ved byen Kulata. Da man aldrig ved, hvor lang tid det tager at krydse en grænse, eller hvad man kan forvente, giver vi os helst i kast med det tidligt på dagen og overnattede derfor igen tæt på grænsen.

Mange andre rejsende havde rådet os til at besøge de varme kilder i Rupite, som ligger i nærheden. I simple bassiner gravet ud af jorden med vand af forskellig temperatur tilbragte vi aftenen, indtil vi var helt rynkede. Sikke en luksus! Den næste morgen fyldte vi vores vand- og dieseltanke op og fik noget at spise. Med fuld mave er man bare mere rolig.



Hav altid tilladelsen inden for rækkevidde!

Lidt nervøse var vi nu alligevel. For nogle venner fra Schweiz, som også rejser rundt i lastbil, var blevet afvist ved indrejsen til Grækenland, selvom de faktisk opfyldte alle betingelser. Men alt gik glat. Vi skulle lige tage en covid-19-lyntest, som ligeledes var negativ – så måtte vi rejse ind.

Grækenland har været lukket ned siden november. Man må kun bevæge sig uden for en bestemt radius med en tilladelse og et anerkendelsesværdigt formål. Derfor er de store veje tomme og de fleste landsbyer spøgelsesagtigt stille. Vi tager kun målrettede ture til andre byer og overvejer hellere to gange, om det virkelig er nødvendigt at købe ind. Tilladelsen i papirform har vi altid med. For netop ved vejknudepunkter er politiet for det meste til stede.


Tag de små veje og oplev mere! 

Stort set alle seværdigheder som Akropolis eller Delfi er lukkede for tiden. Ligeledes Meteora-klostrene. Men udefra kan man fint beundre de flere end 20 steder. De ligger i midten af det græske fastland, og allerede vejen derhen var et eventyr. Vi kørte på små veje over tilsneede pas og gennem landsbyer, hvor Mike nogle gange måtte manøvrere vores Axor meget præcist gennem balkoner og forbi parkerede biler.

Men selve Meteora-klostrene overstrålede alligevel denne tur. De blev opført for hundredvis af år siden på mere eller mindre høje sandstensklipper. Et fascinerede syn – og ikke så mærkeligt, at de er en del af UNESCOs verdensarv. Og som så ofte før på denne tur var vi så heldige at have stedet helt for os selv.  


Ved Sortehavet og i udkanten af Sofia – de sidste indtryk fra Bulgarien.
Ved Sortehavet og i udkanten af Sofia – de sidste indtryk fra Bulgarien.
Ved Sortehavet og i udkanten af Sofia – de sidste indtryk fra Bulgarien.
Ved Sortehavet og i udkanten af Sofia – de sidste indtryk fra Bulgarien.
Ved Sortehavet og i udkanten af Sofia – de sidste indtryk fra Bulgarien.
Ved Sortehavet og i udkanten af Sofia – de sidste indtryk fra Bulgarien.

Undgå underminerede veje!

Det gælder også for et andet sted længere nordøst på halvøen Sithonia. Den afgørende forskel i forhold til klostrene er, at her kommer der nok ikke mange mennesker selv i »normale« tider. Klart, at vi igen havde opdaget et lost place! Et kæmpestort område, hvor man i 1980erne forsøgte at bygge et bosted, men hvor arbejdet blev indstillet igen på grund af problemer med byggelovgivningen.

Derfor er der kun veje samt den grundlæggende infrastruktur til strøm og vand – som alt sammen langsomt forfalder igen. Kun et par hyrder anvender området til deres geder. Vi navigerede frem til slutningen af en vej og skulle passe meget på med at køre uden om underminerede og sammenstyrtede dele.

Vær opmærksom på rejsemuligheder!

Vi tilbragte et par dage i området, gik gennem den forladte vejlabyrint – og udforskede den nærliggende kyst. Vores hund Aimée havde svært ved at gå nogle steder her. Mike skulle bære hende over store klippespalter. Heldigvis stolede hun på ham og forholdt sig helt roligt.


I de kommende uger, hvor mange seværdigheder nok fortsat vil være lukkede, vil vi udforske Grækenlands kyst og natur. Næste destination er halvøen Peloponnes. Dér er der meget at udforske – og vi kan fortsat følge med i, hvordan mulighederne for rejseruten udvikler sig. Fra Grækenland har vi mange muligheder for at komme videre med færge. Det kan I – måske – læse mere om næste gang.


4-Xtremes – The World Tour.

En rejse uden sidestykke.

I tre år har Andrea og Mike Kammermann været på tur med deres Axor. "4-Xtremes – The World Tour" er mottoet for den rejse, som de to schweizere satte ud på i midten af 2020 – og som de har delt med RoadStars-fællesskabet! Hold dig opdateret, og gå ikke glip af de fantastiske destinationer, som eventyrerparret besøger.

Du finder de aktuelle afsnit af serien »4-Xtremes – The World Tour« her.

Du kan se rejsens forløb før turen til Sydamerika her.


Foto: 4-Xtremes

13 kommentarer