Wiesław Starostka – en lastbilchauffør med stor erfaring

Reportage

Diesel i blodet.

Wiesław „Wodzu” Starostka har siddet bag rattet i 35 år. Den erfarne chauffør er alligevel åben over for nyheder og benytter gerne lejligheden til at forsøge sig med andre biler.

Wiesław „Wodzu” Starostka er stadig motorcykelfan.


Den, som forestiller sig en trucker som en moderne cowboy, ville ikke blive skuffet over at se Wiesław i oilskinsjakke, med cowboyhat og cowboystøvler på sin gamle motorcykel med sidevogn. Dette historiske køretøj stor normalt i garagen hos hans arbejdsgiver, firmaet Duhabex fra Trzebin. Men i dag har han hentet oldtimeren frem i dagens lys og startet motoren. „Jeg elsker motorcykler“, siger Wiesław. „Det er den sidste køreprøve, jeg har været til. I et par år har jeg haft en chopper – mere om det senere.“


Wiesław kører normalt en Actros med tankopbygning for Duhabex. På billedet er han undervejs med en normal vogn med presenning.
Wiesław kører normalt en Actros med tankopbygning for Duhabex. På billedet er han undervejs med en normal vogn med presenning.

Erfaring og flair.

Lidt om „Wodzu“ („høvding“). Kælenavnet har han fra sin første chef i en fedtforarbejdningsvirksomhed i Trzebin. Hos Duhabex arbejdede chaufføren som leder af serviceafdelingen. Virksomheden dækkede dengang 80 % af behovet for offentlig lokaltrafik i Trzebin.

Ofte sad han selv bag rattet i en bus. Han har nu over 35 års erhvervserfaring. I gennem tiden har han kørt mange forskellige lastbiltyper.

„De unge chauffører har ikke kørt med sådan noget udstyr, derfor ved de ikke hvordan de skal værdsætte, hvad den moderne teknik medfører af lettelser og kørekomfort i hverdagen“, siger Wodzu med et blink i øjet.


„Wodzu“ kører normalt en Actros med tankopbygning. Kun lejlighedsvist har han ture med en vogn med presenning. Den førstnævnte type af transport tæller ikke til de nemmeste. „Denne opgave kræver erfaring og flair“, siger Wiesław. „Først og fremmest skal man være yderst forsigtig i kurver og i rundkørsler og hele tiden have for øje, at leveringsterminen er bindende“, siger chaufføren. „Til kontrol af de vigtigste nøgletal får jeg heldigvis hjælp af FleetBoard.  Enhver komponent i en ordre registreres i dette system. Det leverer også talrige vigtige oplysninger om bilen, om forestående kontroller eller et påkrævet skift af en slidt del. Jeg kan således koncentrere mig om mit arbejde, og chefen er mere rolig.“

„Wodzu” behersker kørslens kunst på mesterlig vis. Det beviser han med enhver manøvre. Som en gammel rotte er han alligevel åben over for de nye teknologier, som han har til rådighed i dag. Lejlighedsvist kan han endda finde beundring for disse. „Bilerne er udstyret på en sådan måde, at det ser ud som om, at alle kan gøre alt. Actros har f.eks. ideelle sikkerhedssystemer, der giver mulighed for en fuld opbremsning af en lastbil. For få år siden var det utænkeligt“, forklarer han. „Men hele denne teknik kan kun tjene os, hvis vi benytter den intelligent. En chauffør skal ikke kun have diesel i blodet, han skal også lære hele livet.“


Wiesław føler sig hjemme i førerkabinen i sin Actros – han er en ægte langturschauffør.


Økonomisk kørsel betaler sig.

Det ved man hos Duhabex, og derfor tilbyder virksomheden løbende kurser om emnet. De får hjælp til dette af Sobiesław Zasada Automotive, en forhandler fra Krakau-Modlnica, som umiddelbart servicerer virksomheden. „I løbet af kurserne lærer chaufførerne først og fremmest om økonomisk kørsel. Og for en flåde i vores størrelsesorden, altså 230 biler, udgør hver liter mindre en reel gevinst. For chaufførerne kan en økonomisk kørsel ligeledes betale sig, fordi de får en del af de sparede omkostninger tilbage i form af en præmie“, siger Wiesław.

I morgen kører „Wodzu“ tilbage til Holland. Han arbejder i Duhabex-centret, som ligger der.Som regel er han på farten i fire uger, og vender derefter tilbage til Polen i en uge. „Fra firmaets hollandske kolleger kan jeg regne med fuld opbakning. Atmosfæren er, som overalt i virksomheden, meget familiær. Der er ofte nogen, der laver mad. Når man har kørt i to dage, nyder man et fælles måltid mad sammen med kollegerne“, fortæller han. „Dertil kommer, at jeg føler mig hjemme i min Actros. I førerhuset har jeg alt, hvad jeg skal bruge. Først og fremmest en behagelig seng og et køleskab.“

For et menneske, der er så nysgerrig på verden, har arbejdet som langturschauffør, selv når det er svært, entydige fordele. „Jeg har været heldig at lære store dele af verden at kende i de over 30 år, jeg har siddet bag rattet. Jeg har altid forsøgt at få så meget som muligt at se og at udnytte hvert et øjeblik. I dag tilbringer jeg meget af tiden i mine pauser med at læse bøger.“

Det største problem for en erhvervschauffør er adskillelsen fra familien. Wiesław har derfor gang på gang taget sin kone, og ofte sine døtre med på sine ture, sågar da de var små piger. „Jeg har smittet den ældste“, fortæller „Wodzu” og ler. „Hun startede som min hjælper, og blev derefter erhvervschauffør. I dag har hun selv en datter, og har heldigvis indrettet sig anderledes erhvervsmæssigt.“

„Ikke alle ægteskaber holder til sådan et arbejde“, siger Wiesław. „Jeg forsøger i dag at tilbringe så meget tid som muligt med min familie.  Jeg har solgt chopperen og har købt en lystbåd. I min næste ferie har jeg planlagt et Polen-krydstogt med min kone: Vi sejler via Gleiwitzer kanalen gennem Kędzierzyn-Koźle og Oppeln til Stettin og tilbage igen. På turen vil vi tage os tid til at kigge på seværdigheder og slappe af. Og endelig kan vi få tid til hinanden, og jeg kan gøre brug af mit duelighedsbevis!“


Man kan ikke sige om Wiesław, at han har vandskræk – vandsporten er hans andet hjem.


Fotos: Krzystof Skłodowski

2 kommentarer