Eiffage Infraestructuras udvider sin Arocs-flåde

Økonomi & logistik

Begge fødder på jorden.

Eiffage Infraestructuras er i gang med en kraftig udvidelse af sin flåde. Byggespecialisten starter med 19 Arocs-betonblandere og sættevognstrækkere.

Eiffage Infraestructuras producerer 3,5 millioner tilslag om året og har en ledende rolle i forbindelse med nogle af de vigtigste byggeprojekter i Spanien.


„Vi satser på det spanske marked“, siger César Nohales, generaldirektør for Los Serranos-gruppen, som er ejet af Eiffage Infraestructuras-gruppen, der er et datterfirma under den franske Eiffage-gruppe. Nohales fortæller, at virksomheden råder over mere end 24 stenbrud, 22 betonværker og 27 asfaltfabrikker i hele Spanien. De er desuden landets største asfaltproducent: „Ifølge Asefma, den spanske sammenslutning af asfaltproducenter, har vi en markedsandel på ni procent.“


„Vi har brug for lastbiler, der er økonomiske og lette at holde, og som har et godt image – de er jo vores bedste reklame ude på vejene“.César Nohales, generaldirektør i Los Serranos-gruppen, der er ejet af Eiffage Infraestructuras
„Vi har brug for lastbiler, der er økonomiske og lette at holde, og som har et godt image – de er jo vores bedste reklame ude på vejene“.César Nohales, generaldirektør i Los Serranos-gruppen, der er ejet af Eiffage Infraestructuras
Tager selv styringen. En ny Arocs betonblander fyldes på en af Eiffage Infraestructuras' 22 betonværker – for fremtiden skal egne biler stå for alle virksomhedens transportopgaver.
Tager selv styringen. En ny Arocs betonblander fyldes på en af Eiffage Infraestructuras' 22 betonværker – for fremtiden skal egne biler stå for alle virksomhedens transportopgaver.
Høje produktionstal. Eiffage Infraestructuras leverer årligt 500.000 kubikmeter beton til sine kunder.
Høje produktionstal. Eiffage Infraestructuras leverer årligt 500.000 kubikmeter beton til sine kunder.

Eiffage Infraestructuras, hvis moderselskab har bygget Eiffeltårnet, Louvres glaspyramide samt Tour Majunga, der er Frankrigs næsthøjeste bygning, ønsker at sætte et så lille økologisk fodaftryk som muligt. Dette afspejles også i virksomhedens strategi, der er baseret på autonomi og store investeringer i forskning og udvikling.

Med firmaet „EI Logística" har man for nylig grundlagt et nyt forretningsområde. Firmaet skal på lang sigt varetage alle gruppens transportopgaver og også løse transportopgaver for tredjemand. „Vi har brug for lastbiler, der er økonomiske og lette at holde“, forklarer César Nohales. Derfor var de første anskaffelser ikke uden grund 19 Arocs-biler – ni 1843-sættevognstrækkere til tippeladskørsel og ti 3236-betonblandere. Nohales forklarer, at der var fokus på forbrug, driftsomkostninger og restværdi efter fem år, da valget skulle træffes. „Desuden ønskede vi biler med et godt image – de er jo vores bedste reklame ude på vejene“.

Med de hidtidige køretøjer hos Eiffage Infraestructuras består den samlede flåde nu af 70 lastbiler – men det rækker heller ikke til det nuværende produktionsomfang. „Vi ønsker at fordoble antallet af egne biler over de næste fem år“, forsikrer Nohales.


Opbygning af flåde. Ni Arocs 1843 sættevognstrækkere til tippeladskørsel og ti Arocs 3236 betonblandere er starten på en ny vognpark, der skal sikre væksten hos Eiffage Infraestructuras.


For allerede nu er produktionstallene høje: 3,5 millioner ton tilslag, 500 000 kubikmeter beton og 1,1 millioner ton asfalt om året. Eiffage Infraestructuras er involveret i konstruktion og modernisering af de vigtigste bygninger og transportinfrastrukturer i Spanien: Motorveje, motortrafikveje og strækninger til højhastighedstog. Og udsigterne for sektoren er stadig positive: „Sikkerheden på vejene afhænger jo i sidste ende også af vejbelægningens kvalitet“, siger Nohales.

Eiffage Infraestructuras forskningsafdeling ligger i Abanilla – Murcia – og er p.t. i gang med at udvikle økologiske produktionsmetoder ved lave temperaturer med henblik på at sænke energiforbruget og udledningen af drivhusgasser. Desuden har man en målsætning om, at anvendelsen af bituminøse blandinger af miljøvenlig asfalt samt andelen af genbrugt asfalt skal øges med ti procent. „Det gælder om at være på forkant med udviklingen, hvis man vil bevare sin førende position“, siger Nohales.


På grund af de kulturelle og sproglige ligheder har Eiffage Infraestructuras i første omgang valgt at ekspandere til Latinamerika. „Vores vækstudsigter på det amerikanske kontinent virker lovende ud“, fortæller generaldirektøren. Karismatiske César Nohales overtog som 24-årig ledelsen af et firma med 54 medarbejdere. Tre årtier senere har han stadig begge fødder plantet solidt på jorden.

Billeder: Begoña Tremps


Kontakt.

César Nohales, Eiffage Infraestructuras
E-Mail:
cnohales@infraestructuras.eiffage.es

Endnu ingen kommentarer