Mercedes ServiceCard: Chaufførerne hos WL-Spedition betaler hurtigt og problemløst med kort

Tjenesteydelser

Tonnagefordel.

Under krisen i slutningen af nullerne skærpede WL-Spedition sin profil – og er siden vokset kraftigt. Som et led i omlægningen af virksomheden besluttede man sig også for Mercedes ServiceCard. Indtil nu et profitabelt partnerskab.

Generationer. Frank Zill (til højre) leder WL-Spedition – forkortelse for Westfalen-Lippe Speditions- und Lagerhausgesellschaft mbH – sammen med sin far Karl-Hermann. Det navngivende lagerhus forsvandt i 2015.


De to dusin skraldespande er gnidningsløst læsset på vekselbroen. Og nu her ved de sidste to er det et spørgsmål om millimeter. Der bliver trukket lidt i den ene side og trykket forsigtigt i den anden side, og endelig er de to beholdere placeret sådan, at døren bag dem kan lukkes. Producenten af skraldespandene er en stor kunde hos WL-Spedition fra Herford i den østlige del af Westfalen – som har gennemgået en forbløffende udvikling.

Hvor omsætningen i familievirksomheden i 2006 lå på moderate 3,3 millioner euro, rundede man i fjor de 20 millioner. Antallet af medarbejdere steg til knap 200, og flåden omfatter i dag 100 lastbiler. Bidraget til dette opsving har kunder som skraldespandsproducenten, nye kunder inden for området elartikler (hvidevarer), men også forskellige tekstillogistikere.



„Omkring 40 procent af vores omsætning genererer vi inden for området fast charter, hvor vi kører i kontinuerlig drift for store logistiktjenesteudbydere“, siger Frank Zill, der leder virksomheden sammen med sin far Karl-Hermann.

En milepæl på vejen til succes var den økonomiske krise i slutningen af nullerne, som Zill med et skævt smil fortæller. „Der fik også vi en ordentlig overhaling. Vi benyttede det som en chance til at komme på benene igen.“ Far og søn indstillede i stor udstrækning de speditionsmæssige tjenesteydelser og koncentrerede sig fuldt og helt om rene transporttjenesteydelser. Det betalte sig, også fordi man hurtigt vandt fodfæste på KEP-markedet – kurér-, ekspres- og pakketjenester. „I dag kører vi for flere udbydere og takket være e-handel er mængderne stadigt stigende.“ Disse transporter indbringer yderligere 40 procent. Resten falder for halvdelens vedkommende hhv. på firmaets eget systemtransportnetværk og på "resterne" af speditionsforretningen.


Intelligent servicemix. De 110 lastbiler hos WL-Spedition kører delvist i nærtrafik – som i denne levering for en producent af skraldespande. Men adskillige af lastbilerne tilbagelægger også op til 300.000 kilometer om året, når de anvendes inden for KEP-branchen.


Lastbilerne hos WL-Spedition kører først og fremmest med vekselbroer i Tyskland og i udlandet i Vesteuropa. 74 lastbiler bærer stjernen – og de er alle udstyret med et Mercedes ServiceCard. Også denne beslutning blev taget som et led i omlægningen. „Vi har benyttet Mercedes ServiceCard siden 2009“, fortæller Zill. Dengang udvidede virksomhedens aktionsradius sig markant, så indehaverne ønskede at forebygge havarier. „Hvis en chauffør havarerer om natten i Frankrig og takket være kortet kan få hurtig og problemfri hjælp, er det beroligende.“

At Mercedes ServiceCard, som tilbydes i samarbejde med UNION TANK Eckstein GmbH & Co. KG (UTA), er påskønnet af far og søn, skyldes i mindst lige så høj grad også den indeholdte momsrefusionsservice „Vi er nødt til at tanke i udlandet og i den forbindelse udligne momsen med det samme.“ Selv at skulle sørge for at få moms refunderet kan afhængigt af land og pengebeløb tage op til seks måneder. „Via kortet kører det automatisk med afregninger hver 14. dag, hvilket giver os en stor likviditetsfordel.“



350 lastbiler omfatter flåden hos Group4Transport, som WL-Spedition udgør sammen med fire yderligere mellemstore virksomheder. De associerede partnere hverver f.eks. bestemte kunder sammen.


Det medvirker igen til, at vi kan vedblive med at være fleksible –  hvilket ifølge Frank Zill er virksomhedens store fordel, for i sidste ende betyder „fleksibilitet“ også „kundevenlighed“. „Som et led i vores specialisering i rene transportserviceydelser har vi også efterfølgende skærpet afviklingen af forløbene i virksomheden.“

Resultatet er et slankt, slagkraftigt team med korte beslutningsveje, der kan reagere hurtigt på nye krav, ikke mindst takket være en altid bemandet disponering. „Derved har vi helt sikkert kunnet skaffe os en klar fordel i den til tider vanskelige transportbranche.“


Mercedes ServiceCard.

E-Mail: info@mercedesservicecard.com
Tlf.: +49 6027 509-567
www.mercedesservicecard.com


Fotos: Christian Schmid

Endnu ingen kommentarer