Med Atego stiller Discema tørsten i Valencia

Økonomi & logistik

Et øjeblik, en smag.

Discema leverer op til 500 forskellige artikler iden for drikkevarer til mere end 8 500 kunder i Valencia og omegn. Atego viser sig takket være sin høje nyttelast og lange levetid at være ideel til dette.


„Luk øjnene, og tænk på din ynglingsdrik. Uanset hvad det er, så har vi den. Hvis ikke, skaffer vi den med det samme.“ Det er den indstilling, der har hjulpet Discema til succes. Firmaet blev grundlagt for mere end 30 år siden af Rafael Olivas, administrerende direktør, og Enrique Torregrosa, præsident og CEO. Til at starte med havde tilbød de kun øl, og senere også vand. I dag markedsfører de et sortiment på 500 artikler i alt, hvoraf øl og vand stadig indbringer den største omsætning.


Firmaet tilpasser deres tilbud kontinuerligt: Så snart en ny trend registreres, kontakter de den pågældende producent eller importør for at optage produktet i sortimentet. I de forgangne tre årtier har virksomheden overtaget talrige eneagenturer, blandt andet blev der i 1995 indgået en aftale med Heineken-gruppen om at sælge producentens produkter i Valencia. Derudover råder Discema over lagerindretninger på mere end 12.500 kvadratmeter.

Størstedelen af kunderne er beskæftiget inden for hotel- og restaurantionsbranchen, men firmaet leverer også til små levnedsmiddelbutikker. Det drejer sig om mere end 8.500 kunder i alt i Valencia og omegn. 65 egne lastbiler leverer dagligt nye varer til disse kunder - „Vi har sælgere, der siden firmaets grundlæggelse har dækket et bestemt område og har et meget tæt forhold til kunderne“, siger Rafael Olivas. I mere end et år har man også kunnet bestille online hos Discema.


Køretøjerne i firmaet tilbagelægger ikke store afstande, men skal transportere så meget som muligt på én gang. Derfor har Discema brug for køretøjer med en høj nyttelast som Atego, som man for kort tid siden har erhvervet tre eksemplarer af. „Vi anvender denne model til bymæssiger områder og det stærkt frekventerede kystområde“, siger Enrique Torregrosa og fremhæver også køretøjets image som en fordel.



På grund af de korte afstande er lastbilens levetid tilsvarende høj. „Vi køber kun robuste køretøjer, fordi vi kører i dem i gennemsnitligt 10 år“, fremhæver Olivas. Chaufførerne besøger 35 til 40 kunder om dagen. Gearskifteautomatikken Mercedes PowerShift 3, den lave indstigning og manøvredygtigheden i Atego letter arbejdet væsentligt for dem.

Hvad udviklingen i sektoren angår, forklarer de to chefer, at der indtil 2007 blev konsumeret flere drikkevarer på beværtninger end derhjemme. Den dårlige konjunktur vendte denne situation om– indtil der for seks år siden viste sig en ændring i trenden. „I 2014 begyndte folk at drikke mere på restauranter og barer. Vi har tiltro til, at denne tendens konsoliderer sig yderligere i løbet af 2016“, siger Torregrosa.


Med manøvredygtighed ud til kunden. Atego er med sine kompakte mål fremragende til levering af drikkevarer i byer.


Kan det virkelig lade sig gøre, at forbrugerne ændrer adfærd så ofte? Begge nikker, og Olivas nævner Tonic Water som et eksempel: „For fem år siden var den kun en type på markedet. I dag tilbyder vi seks forskellige mærker.“

Ud over øl og vand består sortimentet hos Discema hovedsageligt af saft, limonade, energidrikke, mælk, vin, sekt, kaffe, te og spiritus. Der er endda et enkelt vinmæke med i sortimentet: „Señorío de Mestalla“ med oprindelsesbetegnelsen Utiel Requena.

Cheferne i firmaet mener, at der til alt findes det rette øjeblik, og at hvert øjeblik har sin egen smag. Og hvordan smager succesen? „Sødt“, svarer de med et smil.

Kontakt
Rafael Olivas, Discema, S. A.
E-mail: rafael.olivas@discema.com

Billeder: Begoña Tremps


Et leve for succesen! Hos Discema begyndte det hele med øl og vand – i dag sælger Enrique Torregrosa, præsident og CEO, og Rafael Olivas, administrerende direktør, alt hvad hjertet begærer inden for drikkevarer.

Endnu ingen kommentarer