Genopretning af naturen i tidligere uranmine med 25 Arocs lastbiler

Bil & teknik

Oprydderen.

Firmaet DFA i Ronneburg er specialister i entreprenørlogistik på store projekter. Den største opgave har været arbejdet med at genoprette naturen i et tidligere uranmineområde. 25 nye Arocs Grounder tippeladskøretøjer er med til at skabe nye grønne områder.


De smalle grusveje skærer sig igennem det høje græs på det gigantiske areal helt uden træer. Bunker af rød jord tårner sig op mod den blege himmel. Med en støvsky efter sig, buldrer en rød Arocs 8x6 af sted i terrænet. Den kører uden besvær op en rampen, hvor den bremser og holder stille. Døren går op, og hærdebrede Michael Riedel stiger ud og bevæger sig ned ad førerhusets trin. Det er nødvendigt for saneringsmedarbejderne hos DFA Transport und Logistik GmbH at bruge robuste lastbiler som Arocs til deres arbejde.

Siden 1991 har de uden afbrydelser arbejdet på dette projekt af gigantiske dimensioner: 1.500 kilometer åbent minelandskab, 311 millioner kubikmeter jord opgravet jord – uranminedriften i det tidligere DDR har efterladt dybe ar i landskabet i delstaterne Thüringen og Sachsen. Men arrene bliver mindre for hver dag, der går. Takket være Riedel, hans kolleger hos DFA Logistik og 25 nye Arocs 4142 med trevejs-tippelad – heraf de 22 med akselkombinationen 8x6. Arbejdet med at sanere og genoprette naturen på de gigantiske arealer for det statslige selskab Wismut GmbH har stået på siden 1991. DFA, som tidligere var en del af det sovjetisk-tyske aktieselskab Wismut, blev privatiseret i 1990 og er den logistikmæssige rygrad i arbejdet med at fylde minekraterne op med jord igen. DFA-vognparken har størrelsen til det – og den krævede robusthed: Omkring 70 procent af tippeladskøretøjerne er udstyret med træk på alle hjul.



I dag tester Riedel for første gang, hvordan den ny Arocs 4142 klarer sig i Wismut-terrænet. Han begyndte at køre som chauffør for DFA i 1990'erne og arbejder i dag som køreinstruktør med ansvaret for firmaets vognpark. "Gearskifteautomatikken Mercedes PowerShift 3 er rigtig god. Og frirokkefunktionen har vi ofte brug for her“, siger Riedel.

En stor del af naturgenopretningen er allerede udført: Omkring firmaets hovedkontor i Ronneburg ved Gera er alle minehullerne fyldt op. "De underjordiske minegange er blevet oversvømmet“, fortæller Riedel. Ti kilometer længere nordpå i Ronneburg kigger DFA-direktør Michael Hulm tilfreds ud over store, tomme arealer. Det er her, de parkerer deres lastbiler. Men de er alle ude og køre – ikke kun på Wismuts områder, men overalt i Tyskland: "Nu er vi ved at kunne se enden på Wismut-projektet, så vi er begyndt at orientere os mere mod omverdenen.“ De røde DFA-tippeladskøretøjer bliver brugt i forbindelse med forskellige former for vejarbejde eller til det gigantiske udviklingsprojekt "Stuttgart 21".


Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps


Ensom klasse. På de gigantiske arealer, hvor DFA arbejder for Wismut GmbH ved Culmitzsch, har Arocs 4142 plads nok at boltre sig på i det 16 kubikmeter store jordhul. Arbejdet med at genoprette naturen i den statslige virksomheds tidligere delvist uranforurenede mineområder har stået på siden 1991.
Ensom klasse. På de gigantiske arealer, hvor DFA arbejder for Wismut GmbH ved Culmitzsch, har Arocs 4142 plads nok at boltre sig på i det 16 kubikmeter store jordhul. Arbejdet med at genoprette naturen i den statslige virksomheds tidligere delvist uranforurenede mineområder har stået på siden 1991.
Kraftig vækst i DFAs vognpark. Totalt 25 Arocs 4142 har DFA-direktør Michael Hulm (th.) og DFA­køreinstruktøren Michael Riedel anskaffet til vognparken.
Kraftig vækst i DFAs vognpark. Totalt 25 Arocs 4142 har DFA-direktør Michael Hulm (th.) og DFA­køreinstruktøren Michael Riedel anskaffet til vognparken.
Der skal flyttes omkring 311 millioner kubikmeter opgravet jord for at genoprette naturen i det gamle uranmineområde. Alene frem til 2011 har arbejdet kostet 5,6 milliarder euro.
Der skal flyttes omkring 311 millioner kubikmeter opgravet jord for at genoprette naturen i det gamle uranmineområde. Alene frem til 2011 har arbejdet kostet 5,6 milliarder euro.

For at kunne udnytte vognparkens potentiale fuldt ud er køretøjernes tekniske tilstand af afgørende betydning: "Vi er pålidelige, fordi vores køretøjer er et, to eller maksimalt tre år gamle. Det er vores fordel“, siger Hulm. Det store antal lastbiler med træk på alle hjul øger tilgængeligheden: "Med Arocs terrænbiler kan vi fortsætte arbejdet, der hvor andre for længst har givet op."

DFA's udrangerede lastbiler sælges til efteråret, mens de nye først er bestilt til levering i foråret: "Her er det utroligt vigtigt, at producenten holder, hvad de lover – som for eksempel Mercedes-Benz. Ellers står vi uden lastbiler, når kunderne har brug for os."

www.dfa-logistik.de

Billeder: Kristian Barthen

Endnu ingen kommentarer