På tur i Sydney – med Peter Lloyd og hans Actros

Reportage

Trucking med udsigt.

For Peter Lloyd er Sydney den »best address on the planet«. Heldigvis kører han mest på vejene i Australiens storby nummer et!

Hjemme i Sydney: Peter elsker byen med fem millioner indbyggere. Her er han født og opvokset.

Peter Lloyd blinker i den strålende morgensol og peger med hånden på sin »uniform«. »Shorts og kortærmet skjorte, det kan jeg næsten have på hele året her.« Men det er ikke kun vejret, der gør Sydney til det bedste sted i verden for chaufføren – til »best address on the planet«, som Peter udtrykker det. »Jeg elsker livsstilen her. Man tager bare lidt lettere på tingene.«

»Tidligere var fodbold og hockey mine sportsgrene. I dag er det sportsfiskeri, og her er der virkelig mange gode fiskesteder«, fortæller den 55-årige, som er født og opvokset i Australiens storby nummer et. Før han med et blink i øjet tilføjer: »Hvis jeg altså har overhovedet har fri. For egentlig har jeg ikke tid til så meget andet end at arbejde lige nu!«

Peters arbejdsgiver Sidney Sideloaders bærer chaufførens hjemby i navnet – og hans nok vigtigste arbejdsredskab bortset fra hans Actros. Sideloadere er en populær type trailer i Australien med hydrauliske arme til på- og aflæsning af containere til søtransport. Chaufføren styrer arbejdsgangen ved hjælp af en lille konsol. »Vi kan aflevere containeren ved kundens dør på et hvilket som helst tidspunkt af dagen eller natten, uden at nogen behøver tage imod os«, forklarer Peter. »Kunden læsser af, som de selv ønsker, giver derefter besked, og så henter vi containeren.«

Hydraulik om bord: Sideloader-trailere kan selvstændigt afhente og aflevere containere til søtransport. Chaufføren styrer arbejdsgangen ved hjælp af en lille konsol.

Sydney Sideloaders transporterer med deres godt 20 lastbiler ca. 12.000 containere hvert år. Lasten: først og fremmest importerede varer fra Asien. Transporten sker fra de to havne i byen med fem millioner indbyggere til kunderne, som for det meste er i eller i nærheden af Sydney. Derfor går mange af Peters ture over den berømte Harbour Bridge – og dermed automatisk forbi byens andet vartegn, operahuset. Sightseeing bag rattet, kan man kalde det.

Sydney Sideloaders' hovedkvarter ligger i området lige omkring Port Botany, som er en af de to havne i byen ved Stillehavet. Kun et stenkast derfra ligger Yarra Bay, som er en af Peters foretrukne fiskepladser. »Der sejler jeg gerne hen med venner. Vi har også set hajer der.«

Selvom Peter elsker Sydney, så nyder han også de lejlighedsvise ture uden for byens grænser – hvilket ofte betyder gennem Australiens vildnis. »Cirka hver tredje måned kører jeg gennem outback-området i staten New South Wales«, fortæller han. Hans mål: den lille by Cobar ca. 700 kilometer i nordvestlig retning. »Der ligger en kobbermine, som jeg transporterer udgravningsudstyr til.«

Hvad man derimod ikke kan finde i Australiens vildnis er nævneværdig trafik – og gode radiostationer. Så sætter Peter en cd på, eksempelvis med det legendariske australske rockband »Midnight Oil«. Overnatningen er komfortabel i eget førerhus. »Sengen i Actros er mere bekvem end den, jeg har derhjemme. Først kunne jeg slet ikke tro det.«

Hvis han skal være opmærksom på hajer, når han fisker i Yarra Bay, så skal være opmærksom på kænguruer, når kan hører outbackture. Efter mørkets frembrud hopper dyrene pludseligt ud på asfalten. »Om natten skal man være utroligt opmærksom«, fortæller han. »Nogle steder derude kan man endda møde kameler.« Af hensyn til sikkerheden har Peters Actros lige som de fleste langturslastbiler i Australien en »bull bar«. Aluminiumanordningen fortil skal beskytte lastbilen, når en kollision med et dyr ikke kan undgås. »Jeg har selv designet den, og min chef fik den fremstillet.«

Peter havde problemer med meget mindre dyr på en tur i retning af Adelaide, som er hovedstaden i staten South Australia: »Først tænkte jeg, at jeg kørte i tåge – og så gik det op for mig, at jeg befandt mig midt i en kæmpe sværm af biller«, fortæller faderen til en voksen søn. »Desværre havde jeg ruden en smule åben. Det var nok til, at hele førerhuset blev fyldt med de flyvende bæster.«

Containere som hovedforretning: Peters arbejdsgiver Sydney Sideloaders transporterer 12.000 containere pr. år – de fleste er læssede med importerede varer fra Asien.

Plager, som normalt ikke truer hjemme i Sydney. Men selv der er naturen ikke altid venligsindet: »En gang kørte jeg en af mine sightseeingture øverst på Harbour Bridge-stålstrukturen, da et frygteligt tordenvej pludselig brød løs«, fortæller Peter. Men efter et par minutter var »uniformen« med shorts og korte ærmer igen den rigtige påklædning.

Foto: Alexander Tempel

15 kommentarer