Undervejs i Bremerhaven med Chris Schügner og hans Actros 1843 – i en helt særlig farve

"Jeg ville egentlig læse logistik", fortæller Chris Schügner. "Jeg syntes, at processerne i produktionen og fordelingen af varer var spændende." Lastbilkørslen skulle egentlig bare være et springbræt efter studentereksamenen. Uddannelsen til erhvervschauffør hos Spedition Glomb gennemførte Chris med begejstring. "Jeg kunne forkorte den til to et halvt år, og så var jeg hurtigt klar over, at jeg bare rigtigt godt kan lide jobbet." Da han fik tilbuddet om fastansættelse hos Glomb, skulle han ikke overveje det længe. "At køre er bare lige mig!"

Her fem år senere fortryder den 26-årige ikke sin beslutning – tværtimod: "Jeg kører der, hvor andre holder ferie", siger han med glæde. Og tilføjer: "Jeg får stor respekt." For den indfødte Bremerhavener kører trods alt med alt det, som ikke blot hans tidligere skolekammerater har brug for.

Drejeskive Bremerhaven.

Det, der er hverdag for Chris, er temmelig imponerende for besøgende: I Tysklands anden største havneby er der ikke blot hele 14 kajpladser til storcontainerskibe, men også med en afstand på næsten fem kilometer en af de længste strømkajer i verden. Allerede på lang afstand indikerer de kæmpestore containerbroer, hvor Weser-floden ligger. I alt 5,5 millioner TEU blev omlæsset her i det forgangne år. Omkring 51 procent af boksene fragtes ind i landet med lastbiler.

Chris' første opgave i dag er en tom container, som skal hentes på chassisplads 4. Efter ankomsten angiver Chris sit pladsnummer, som så sendes elektronisk til føreren af portaltrucken. Denne portaltrucks opgave er at flytte containerne på terminalområdet. Lynhurtigt er containeren placeret. Så skal fastlåsningen bare tjekkes, og så kan han komme afsted.

Fiffigt farvevalg.

Tilbage i speditionen henter Chris dokumenterne til sin næste opgave. Selv ikke-stedkendte ville aldrig gå galt af bygningen, som ikke ligger langt fra terminalen: de pink flag er virkelig påfaldende. 

Denne farve ses overalt: Alle 60 af virksomhedens egne lastbiler samt de 120 containerchassiser og fem blokvogne er lakeret i den kvikke farve. I 1980erne var havnen endnu ikke overvåget – og farven var en fremragende tyverisikring. Ti år senere er pink også virksomhedens farve, som alle medarbejdere for længst er stolte af.

Også på vejen vækker lastbilerne opsigt. "Første gang, jeg leverer noget til et firma, får jeg med 90 procents sikkerhed en kommentar til farven", fortæller Chris. "Børnene griner og peger på trucken, når de ser mig." Og også i Wörth ved Mercedes-Benz-medarbejderne præcis, at de farvestrålende lastbiler skal til Bremerhaven.

En ægte stjerne-fan.

For Chris går turen med hans Actros på langtur på tværs af Tyskland og de omkringliggende lande. Han kan især godt lide øde landeveje og turene til Sverige og Østrig. "Jo længere, jo bedre", synes han.

At hans Actros derfor er udstyret med "nærmest alt, hvad man kan bestille hos Mercedes-Benz", er en yderligere fordel ved jobbet, synes han. Han viser stolt sin drejeassistent, som både giver visuelle og akustiske advarsler, hvis der registreres bevægelse i den døde vinkel.

Da det kun er ham, der kører i trucken, har han indrettet førerhuset i smart stil: hvidt indfattet strudselæder på bordet og gulvet, og en lysliste, han selv har monteret, med små lamper som han elektronisk kan skifte farve på – naturligvis også pink. Han er særligt glad for, at kørslen foregår i en lastbil med stjerne, når han er på job. "Privat kører jeg også kun Mercedes", understreger han. "Da jeg engang prøvekørte en V8 Probe, blev jeg straks forelsket". Desuden har han også en gammel 124'er (modelår 1989) derhjemme, "min bil til godt vejr", siger han med et smil.

Den eneste malurt i lastbilen: Af forsikringsmæssige årsager må han ikke tage sin kæreste Jessi med. Via et billede, i den digitale billedramme på tabletten og på et navneskilt på konsollen kører hun alligevel med. Og det bliver hun nok ved med: "Min kæreste og jeg er ved at se på hus", fortæller han.

Foto: Christian Schmid
Video: Erik Rossel/PRH