Friedhelm Schäfer henter træ fra de finske skove med sin Arocs 3263 8x4

Reportage

Læs vejen.

Vinteren er hovedsæson for trætransportører i Finland. Det er et erhverv med udfordringer, hvilket et besøg hos Friedhelm Schäfer og hans Arocs også viser.


Er der glat? Sne på vejen er ikke glat. Det er glat i tøvejr, når vandet på vejen iser til. Men i dag ruller trafikken – op til 80 kilometer i timen. Der er normalt sne fem måneder om året. Velkommen til den finske vinter.

Vinteren er højsæson i skoven – for først når jorden er frosset, kan høstmaskiner og lastbiler køre der uden at synke ned til akslerne i den sumpede, sorte jord.

Friedhelm Schäfer, som vennerne kalder Veikko, starter ved Lahti – ca. en times kørsel nord for Helsinki. Fjerntrafikvej, velryddet mindre vej, smal sidevej, der ikke er ryddet – han oplever hele paletten under arbejdsdagen med Arocs 3263 8x4. Nu kan man se skovvejen. »Vi kører kun sjældent med snekæder, men der er ikke ryddet her. Her går det ikke uden«, siger den 50-årige og standser.


Påsætning af snekæder.

Hurtigt på med de forede arbejdshandsker, så hænderne beskyttes mod kædeled med skarpe kanter og den bidende kulde. Han tager stænkskærmen på den forreste drivaksel af, løfter snekæden op på tvillingdækket og spænder den til. Samme procedure på den anden side, hvorefter han kører en halv meter tilbage for at lukke kæderne – det hele kan gøres på under to minutter.

Og så kører vi ind på den smalle skovvej. Manuelt gearskift til femte, sjette, syvende gear, omdrejningstallet på den 460 kilowatt stærke OM 473 ligger konstant på 1.800. Vinduerne er åbne, så Veikko kan høre, om snekæderne løsner sig. Grene slår imod spejlene, og sneen fordeler sig i førerhuset.

En lysegrå himmel og en hvid skovvej, der nærmest går i ét med hinanden. Man kan knap nok se, om der er vej under sneen, eller om skrænten allerede er begyndt. Ups – bilen skrider ud til venstre. Veikko tager foden af gassen og korrigerer kraftigt med rattet.



Veikko kører afsted.

Det fortsætter på samme måde to kilometer, hvorefter træstablen kommer til syne. Vending og rangering under snævre pladsforhold, hvorefter trucken står parallelt med de hundrede rummeter fint grantræ, der skal forarbejdes til brædder i savværket.

Veikko klatrer op på kranen og går i gang. Den hydrauliske grab kan gribe om op til seks stammer på én gang. Nogle af de 5,20 meter lange træstykker skubber han ind i et mellemrum – alle stammer skal ligge sikkert under transporten.

Kubikmetrene bliver hurtigt læsset af Veikko og hans kollega Pete, der også er kørt i skoven med sin Arocs. »Man er overladt meget til sig selv herude. Når man er to, kan man hjælpe hinanden«, siger Veikko.



»Jeg havde altid drømt om Finland.«

– Friedhelm Schäfer (Veikko)


Med 76 ton fra skoven.

Og så går det løs – nu med 51 tons træ og en totalvægt på 76 ton. Manuel opgearing, men kun til 5. gear. Der skal køres langsomt på dette stykke, for længere fremme kommer et væmmeligt fald efterfulgt af et sving. Der trædes forsigtigt på bremsen – lastbil og anhænger holder sig pænt i sporet.

Ved enden af skovvejen standses der igen et øjeblik. Veikko sikrer først stammerne her. »Så ligger læsset bedre. Desuden falder træet bare ud, hvis anhængeren glider ned i grøften i skoven. Derefter kan man rejse den igen med en kran og en smule held«, fortæller han.

Afsted til savværket. En tur på ca. to timer, hvor man har tid til at samle tankerne. Hvad behøver man for at kunne klare sig under disse forhold? Gode vinterdæk, snekæder og en bagaksel, der kan løftes, så man har tilstrækkelig vægt på akslen med kæderne til at kunne starte. Men chaufføren er lige så vigtig. »Man må ikke være bange, man skal slippe gassen i rette tid, og man må ikke bremse pludseligt. Men det vigtigste er, at man kan læse vejen. I Iserlohn var jeg en god chauffør – her startede jeg som begynder«, siger Veikko.



Et nyt liv.

Iserlohn, hjemstedet i Tyskland, forekommer at være uendeligt langt væk. Veikko kom til Lahti for ti år siden, han kunne lidt finsk – hans mor er finne, og han besøgte tit bedsteforældrene i ferierne som barn. »Jeg havde altid drømt om Finland. Og så kom tidspunktet, hvor jeg ville starte en ny tilværelse.« Hans sønner, der i dag er 25 og 23 år gamle, fulgte med ham, og i Finland har han i dag desuden en syvårig søn.

»Jeg havde ikke troet, at arbejdet her var så hårdt om vinteren. Men det er samtidig sjovt«, siger Veikko. Finnerne er gæstfri, hjælpsomme og ærlige, synes han. Og han slår fast: »Uanset, hvordan vejret er, ruller trafikken.«

Savværket i Riihimäki. Vægt, aflæsningsplads – 20 minutter senere er lastbilen tom. Ladningens kvalitet, vægt og volumen registreres med det samme, og bekræftelsen sendes til Veikko via e-mail. Med disse data afslutter han opgaven på den bærbare computer i førerhuset – og fortsætter til næste job.


Fotos: Christoph Börries
Video: Martin Schneider-Lau

52 kommentarer