David Escatre kører med en Arocs 4148 ved Atlanterhavet

Panorama

Grøn tommelfinger, sort lastbil.

David Escatre har en lastbil, som de fleste lastbilchauffører kun kan drømme om. Hans chef har købt en fireakslet Arocs 4148 til ham med træk på alle hjul og læssekran.


Dune de Pilat er med en længde på 2,7 kilometer og ca. 550 millioner kubikmeter fint sand den største sandklit i Europa. Den rejser sig op til 107 meter over d’Arcachon ved den franske atlanterhavskyst.

David Escatre skal nu ikke op på sandklitten med sin Arocs 4148. I stedet styrer kører han ned til stranden på en skrånende vej tæt på sandklitten. Hjulene graver sig dybt ned i det våde sand. Alligevel fortsætter den tunge lastbil ufortrødent i sit spor. Differentialespærrerne sørger for den nødvendige trækkraft og OM 471 med et maksimalt drejningsmoment på 2.300 Nm for en masse power.


Fire aksler til en ny have. David transporterer planter, brosten og jordmasser med sin Arocs.
Fire aksler til en ny have. David transporterer planter, brosten og jordmasser med sin Arocs.
Lang arm. Den medfølgende Hiab-kran har en rækkevidde på over ti meter.
Lang arm. Den medfølgende Hiab-kran har en rækkevidde på over ti meter.

Det perfekte arbejdsredskab.

»Imponerende«, siger David. Og dermed mener han ikke kun den kraftfulde Arocs. For det fireakslede køretøj med det sorte førerhus og det grønne lad er et flot syn. Tipvognen tilhører Les Paysages d’Antoine, som David arbejder hos som lastbilchauffør og gravemaskinefører. Virksomheden er specialiseret i have- og landskabsarkitektur og har sit sæde i La Teste-de-Buch, et kursted direkte ved foden af Dune du Pilat.

Ydelserne hos Les Paysages d’Antoine rækker fra havepleje til havedesign. Foruden beplantning varetager firmaet også anlægsarbejder som f.eks. opførelse af en terrasse, en tilkørsel, en mur, en trappe eller en svømmehal. »90 procent af vores kunder er private, men vi arbejder også for indkøbscentre og hoteller«, fortæller David.


Perfekt udstyret med læssekran.

David leverer traverser, brosten eller planter til byggepladserne. »De fleste haver, vi anlægger, er ikke større end 800 kvadratmeter. Der kommer man næsten hen overalt med denne kran«, siger David og peger på læssekranen X-HiPro 232 E3 fra Hiab. Den har en løftekapacitet på ca. 1,9 ton og en armrækkevidde på 10,5 meter. Efter ønske kan kranen også udstyres med en grab eller en pallegaffel.

Arocs’en er desuden udstyret med en Hiab multilift-skifteenhed. Med denne kan David aflæsse rullecontainerne med et volumen på 15 kubikmeter på byggepladserne. Containerne indeholder både entreprenør- og byggemateriel samt jord eller bygningsaffald.


»Selvom den virker lidt overdimensioneret, er man altid på den sikre side med denne Arocs. Jeg er i hvert fald meget tilfreds med min lastbil.«

– David Escatre


Vanskeligt terræn, smalle indkørsler.

David tilbringer en stor del af sin arbejdstid med at styre byggemaskiner og på- og aflæsse planter med kranen.

Når han så igen sidder bag rattet på sin Arocs, kommer den næste udfordring. »Tilkørslerne til byggepladserne er tit smalle, terrænet skrånende og undergrunden ustabil.«

Maskinen med træk på alle hjul har tit hjulpet ham ud af ubehagelige situationer. »Selvom den virker lidt overdimensioneret, er man altid på den sikre side med denne Arocs.

Jeg er i hvert fald meget tilfreds med min lastbil.«


Arbejdsplads med udsigt over havet. David arbejder rundt om Bassin d’Arcachon.


Fotos: Olivier Bos

9 kommentarer