Roadtrip på den nye Silkevej

Tilbage på motorvejen viser en raketmodel i vejkanten os efter mange kilometer, at vi nærmer os Jiuquan-rumcenterstationen – den største i Folkerepublikken Kina. Herfra sendte Kina i 1970 deres første satellit ud i rummet og startede deres første bemandede rumflyvning og rumstation.

I dette område er der på 37 motorvejskilometer absolut stop- og fotograferingsforbud. Det er ikke noget problem for os. Vi har alligevel ingen tid at spilde!

Dieselknaphed.

Langsomt begynder det at blive knapt med brændstoffet – ingen af tankstationerne langs med motorvejen er åbne. Vi får forklaret vejen til den nærmeste dieselkilde og kører fra og hen på en ny, ensporet vej dybt ind i ørkenen. Endelig når vi til en byggeplads, hvor en truck blokerer vejbanen. Da vi beder om at gøre plads for os, stiger en af arbejderne ind i en gravemaskine og stiller også denne i vejen for os. Truppen har et utroligt krav til os: Vi skal hjælpe i tre dage med vejarbejdet.

Vejspærring.

Det vil vi selvfølgelig ikke! De kinesiske chauffører i vores team diskuterer vildt gestikulerende med vejarbejderne. Da blokaden ikke bliver opløst, trækker vi os tilbage i vores Actros. Da tusmørket falder på, beslutter vi os for at snige os væk i bakgear. Men uden resultat, for endnu et køretøj spærrer vejen for os. Situationen er fastlåst.

Det er for længst blevet nat, da vi ser nogle forlygter bag os komme til syne. En terrænbil dukker op, politifolk stiger ud og forlanger vores papirer. Vi skal køre til en politistation. Efter lange diskussioner bliver vi sendt ud på vejen igen. Men vi må stadig ikke køre til tankstationen. En af brændstofmålerne står allerede på reservetanken. Ingen kan fortælle os, hvor den nærmeste tankstation er.

Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps

Tomme brændstoftanke.

Heldigvis når vi til krydset i nærheden af byen Kumul, hvor den nye motorvej G7 møder den gamle G312. Vi når lige frem til den første rasteplads, da de totalt tomme brændstoftanke på den røde Actros tvinger motoren til at stoppe. Ved forsøg på at omparkere kan den ikke længere startes. I morgen må vi finde på noget.

Service i det fri.

Efter mere end fortjent nattero kører den grønne Actros over til tankstationen og tanker helt op. Ved hjælp af en gammel haveslange leder vi dieselen ind i de tomme brændstoftanke på den røde Actros. Med håndpumpen på motoren fylder vi brændstofsystemet, slår tændingen til og starter motoren.

Dag 4: Kinesisk dækskift.

Så hændte dette: I forbindelse med opstartskontrollen ved et checkpoint opdager vi et beskadiget dæk på den blå Actros. På en rasteplads beder vi derfor to kinesiske mekanikere om at skifte dæk. Ude i det fri løsner de med forhammer og stemmejern det gamle dæk fra fælgen og monterer også det nye manuelt. Det hele varer kun 20 minutter. Afbalancering af dæk og momentnøgle? Overhovedet ikke.

Vi kører indtil kort før byen Turpan og slår vores natlejr op.

Hurtigt til grænsen.

Det er på høje tid, at vi forlader Kina. Det viser sig, at vores nummerplader kun er gyldige i tre dage endnu. Hvis vi ikke klarer at komme over grænsen inden for denne tid, begynder spidsrodsløbet om nummerpladeansøgning på ny. Ellers skal vi bringe vores trucks over grænsen på blokvogne.

Gennem provinsen Xinjiang går det nu hurtigt vestpå. Før aftensmaden provianterer vi frugt på et lokalt marked, og tager fotos med de videbegærlige, hjertelige sælgere.

Den næste morgen begynder vores sidste kinesiske etape. I 2000 meters højde tager vi os tid til en pause ved den dybblå Sayram Sø med den imponerende bjergkulisse. Der oppe genkender vi Uighurerne og deres jurter, et muslimsk mindretal, der i århundreder har haft rod i denne region af Kina og lever som fåre- og kvæghyrder.

Vi skal videre til Khorgos. Om eftermiddagen når vi til grænsen, hvor vi parkerer lastbilerne i toldområdet.

Tidsrejse.

På den kasakhiske side af Khorgos føler vi os hensat til de gamle sovjettider. Det landlige område er præget af små byer og enetages huse. Køer, får og geder går omkring på vejene. Børn kører forbi i en hestevogn – det er landliv.

Ved Charyn Canyon.

At overholde køretider gælder også her, så derfor holder vi en pause ved Charyn Canyon, Kasakhstans Grand Canyon. Vejen ned i slugten er desværre ikke farbar med vores sættevognstrækkere. For at få et par storslåede fotominder bliver vi lidt og strækker benene.

Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps

Foto: Eberhard Joos