Jean-Yves Repussard og hans Actros med Hydraulic Auxiliary Drive

Bil & teknik

Alt for fjerkræet.

Jean-Yves Repussard og hans medarbejdere leverer dyrefoder. Actros med hydraulisk kraftudtag er i den forbindelse en værdifuld hjælp.

Selv om der arbejder 18 chauffører for Jean-Yves Repussard, udfører han stadig selv leveringer.


Jean-Yves Repussard er virkelig et landmennneske. Men efter at han havde gået på landbrugsskole, var det ikke hans hensigt at arbejde på en gård. Han ville hellere køre lastbil. Dog ville han gerne blive på landet. I ti år afhentede han fjerkræ hos fjerkræavlerne. Derefter kunne han købe sin egen sættevognstrækker. 25 år senere omfatter flåden i hans virksomhed, der ligger i Sablé-sur-Sarthe i det nordvestlige Frankrig, ni sættevogne. 18 chauffører arbejder for ham.

Det hinder ikke Jean-Yves i hver dag selv at tage på tur. „Jeg ville skære ned på natarbejdet og ikke kun se mine børn i weekenden“, siger han. Med sine tanksættevogne leverer han i dag dyrefoder til bedrifterne.


Takket være det hydrauliske kraftudtag betvinger Actros selv de stejleste veje med lethed.
Takket være det hydrauliske kraftudtag betvinger Actros selv de stejleste veje med lethed.

Den hvide Actros 1848 med den smalle blå stribe på begge sider har ingen problemer med at køre op ad den stejle vej, der forbinder fjerkræfarmen med hovedvejen. For Jean-Yves Repussard var det dagens sidste kunde. Stigningen ville have givet en normal sættevogn problemer, men ikke Jean-Yves' nyeste erobring, som er udstyret med hydraulisk kraftudtag. „Med denne Actros kan jeg nemt klare sådanne stigninger“, siger Jean-Yves og glæder sig over sin investering. „På nogle vanskelige steder havde jeg en gang imellem ikke tilstrækkelig traktion til at komme fra stedet.“

For at demonstrere dette trykker Jean-Yves Repussard på knappen i midten af instrumentpanelet. Midt på displayet vises et forakselsymbol. Når man betjener speederpedalen, skifter symbolet fra hvidt til blåt. Kraftudtaget er aktiveret. Med et højt tryk sprøjtes olien ind i hjulnavsmotorerne og leverer således en ekstra ydelse på op til 40 kW. Tanksættevognen forbliver derfor manøvredygtig på et mudret underlag og klarer stigningen uden vrøvl.



Tidligere måtte Jean-Yves benytte en fireakslet lastbil for komme frem til de svært tilgængelige farme. Der var forbundet en række ulemper med dette: „Den var meget tørstig, og med sine 16 ton nyttelast var den ikke særlig rentabel.“ I stedet for de 2,5 kilometer pr. liter for den fireakslede lastbil kører Actros 3,1 kilometer pr. liter.

Og endnu en fordel: Tanksættevognen kan på hver tur læsse 10 ton mere. Takket være den nye silosættevogn har bil og anhænger i sammenligning med den hidtidige fireakslede lastbil næsten ikke sat til på manøvredygtighed, da anhængeren foran råder over en liftaksel og styreaksler. Den nye tank har ligeledes otte kamre, så Jean-Yves på hver tur kan levere til flere farme. Bilen råder desuden over en hydraulisk ført snekke til at påfylde siloerne hos fjerkræavlerne ovenfra. „En computer styrer snekken, der transporterer foderet højt op i siloen. Desuden styrer den åbningen og lukningen af afdelingerne og rengøringen af disse, således at alle foderrester bliver fjernet og det sikres, at hønsefoderet ikke blandes med foderet til kalkunerne og omvendt“, forklarer han.


Fjerkræfarme fungerer mere eller mindre automatisk ligesom de levnedsmiddelforarbejdende virksomheder. Det forekommer meget sjældent, at Jean-Yves støder på landmændene der. Så meget desto vigtigere er det, at tanksættevognene ikke får nogen skader på tilkørselsvejene – takket være Hydraulic Auxiliary Drive er denne frygt nu passé.


Foto: Hans Müller

5 kommentarer