Bjerget kalder: Arocs er Citem-teamets bedste ledsager

– Alain Stephan, Arocs-chauffør

Et par meter mere, så er Pak ved målet. Med den højre arm får han fat i et klippefremspring og trækker sig helt ind til klippevæggen. Er der nok reb til, at han kan være tilstrækkeligt bevægelig? I venstre hånd holder han den stålplade, som skal fastgøre nettet præcis på dette sted. Et par meter videre bander hans kollega Franck stille for sig selv med sveden perlende ned ad nakken. Det her er godt nok rutine – men bestemt ikke barnemad.

Pak – der egentlig hedder Pierre-Alexandre Keller – og hans kolleger forberedte netmontagen allerede i går. Det indebærer at klatre hen over bjergskråningen, hele tiden bore nye huller i klippen og derefter skrue gevindstænger i. Også det er et hårdt job. Hver gevindstang kommer til at holde en 30 gange 30 centimeter stor og flere kilo tung stålplade, som mændene nu monterer og sikrer med møtrikker. Derved kommer der bevægelse i stålnettet, og det betyder hver gang en byge af små sten, der falder ned på hjelm og beskyttelsesbriller. Personligt beskyttelsesudstyr er her en absolut nødvendighed.

Hver eneste forankring er ensbetydende med hårdt arbejde. »For at nettet holder, skal vi bruge ca. 100 af dem«, forklarer Pak. Den 30-årige bjergbestiger har arbejdet et år for Citem. Virksomheden fra Saint-Jean-de-Maurienne i nærheden af Grenoble i de franske alper er specialiseret i entreprenørarbejde i bjergene. Hovedaktiviteten er sikring af stejle skrænter og klippevægge for at beskytte veje, bygninger og installationer mod stenslag, i dette tilfælde et vandkraftværk. Bag klippevæggen fører en vandkanal ned i dybet. Kraftværkets turbiner omdanner energien fra vandet fra bjergene til elektrisk energi. 

Samtidig er jobbet altid et kapløb med tiden. Den franske stat bruger formodentlig flere hundrede millioner euro pr. år på at sikre bjergskråninger. Så der er rigtig meget at lave for Citem, men vejret skal også spille med. Om vinteren kommer det slet ikke på tale at lave den slags arbejde. I dårligt vejr flyver helikopteren ikke, og Pak og folkene kan ikke udføre jobbet på klippevæggen. Selv i byggesæsonen kan der som et lyn fra en klar himmel komme omslag i vejret - sådan er betingelserne i højalperne.

»Vi har herligt vejr. Hvis ikke nu i dag, hvornår skal nettene så komme op?«, siger Pak. En hurtigt stigende banken fra rotorbladene bebuder helikopterens ankomst. Mændene sætter deres høreværn på ørerne – maskinen lander kun 50 meter derfra. En kort samtale med piloten, så er han i luften igen.

Ingen tid at spilde.

Det første net svæver hen til lagerstedet over klippevæggen. Der kommer motorerne virkeligt på arbejde: Vægten fra rullerne trækker kraftigt nedad. Citem-kollegerne forbereder allerede den næste rulle. Så snart helikopteren kommer tilbage, skal den næste hægtes på. Der er ingen tid at spilde, for hvert et helikopterminut er kostbart. Hvis ikke alle arbejder ekstremt effektivt her, bliver jobbet en underskudsforretning for virksomheden.

Tilbage til Pak og Franck. De står på den smalle gesims over klippevæggen. Pak nyder udsigten: »Jeg elsker bjergene. Jeg kan ikke få nok af dem.« Ved siden af sit arbejde hos Citem er han ved at uddanne sig til bjergfører. Men der er ikke meget tid til at drømme om det næste alpine eventyr. I dag skal alle stålnet forankres i klippen. For vejret siges at slå om de næste dage. Og så er jobbet i fare.

Foto: Alex Kraus