Hos Staber bærer Arocs maskiner på ryggen

Bil & teknik

Udgravning i bjergene.

Ved hjælp af Arocs stiller Michael Steiner fra firmaet Staber entreprenørmaterial til rådighed på til dels svært tilgængelige steder.


I horisonten rager tinde efter tinde op. Derover driver skytotter. Foran tætte nåleskove. Og midt i denne idyl i regionen Oberkärntner på vejen Stöfflerberg i Gailtal i Østrig kan man langt bagude få øje på en bjælkehygge i en lille lysning. „Lige dér skal gravemaskinen hen“, siger Michael Steiner, som har enden af en fastsurringskæde i hånden og blikket rettet mod det fjerne.

Den 29-årige lastbilschauffør fra HM Staber Holding GmbH fra Paternion har her til formiddag hentet entreprenørkøretøjet med sin Arocs 3363 i Kaning i nærheden af Bad Kleinkirchheim og bragt det her til over bjergpasset "die Windische Höhe", Gailtal-hovedvejen, Kirchbach og mange snørklede veje. Takket være de medstyrende hjul på den 3-akslede sættevogn var de snævreste kurver heller ikke nogen hindring, og selv de mere stejle afsnit mestrede Arocs uden problemer på trods af den tunge last.

„Med 460 kW er det en leg“, siger Michael Steiner og griner. „Og for alle tilfældes skyld har jeg stadig turboretarderkoblingen som et es i ærmet. Når man træder på speederpedalen, pumper den olie ind i systemet med trykluft. Der sker en kraftoverførsel mellem motor og gearkasse. Så jeg kan endda sætte igang op ad bakke på grusveje, uden at dækkene spinder.“


Michael Steiner løsner fastsurringskæderne for at kunne læsse gravemaskinen af.


På skovvejen til hytten hjælper selv den bedste teknik ikke. Den megen sne fra den forgangne vinter har beskadiget vejen betydeligt mange steder, dele er gledet ned, andre er forlagt med jord og løse sten. Gravemaskinen skal nu hjælpe med saneringsarbejdet og må selv bane sig vej herfra. „At køre derhen ville være for farligt selv med Arocs, dér er vejen for dårligt udbygget“, siger Michael Steiner, der i øvrigt lige løsner de sidste fastsurringskæder. Derefter sænker han ramperne og støtterne på sættevognen og fjerner advarselslyset bagpå.

I mellemtiden er gravmaskineføreren klatrede ind i kabinen på sit entreprenørkøretøj og lader motoren brøle kraftigt. Han kaster et prøvende blik ud af ruden og drejer gravmaskinens opbygning 180 grader. Arbejdsredskabets arm peger nu i retning mod førerhuset på Arocs. Langsomt sænker føreren gravmaskinens arm, og tager en dybdeske op. „Når gravmaskinen kun har en ekstra ske med som i dag eller måske en hydromejsel, kører jeg med sættevognen“, forklarer Michael Steiner. „Hvis der skal transporteres mere udstyr, kan jeg fjerne sættevognsskamlen på Arocs' vekselplade, montere et lille tippelad dér og tilkoble en blokvogn bagpå.“

Michael Steiner er glad for sit job. „Det er ganske sjovt og har masser af udfordringer“, siger han. „Man skal f.eks. altid overveje, hvordan man fastgør gravmaskinen bedst muligt. Desuden kører jeg meget ofte på bjergveje, og her er køreteknisk kunnen en afgørende nødvendighed – især om vinteren eller om foråret, når der ligger sne, eller vejene er våde. Jeg er allerede spændt på, hvordan turboretarderkoblingen vil lette min hverdag.“


Da Arocs først blev taget i brug for tre uger siden, har Michael Steiner endnu ikke gjort sig så mange erfaringer med kombinationen af hydraulisk igangsætningskobling og retarder. „Det første indtryk er dog overvældende“, afslører Michael Steiner begejstrede. „Systemet er perfekt til de mange kørsler op og ned ad bakke her i området, og gør det overordentligt nemmere at manøvrere og sætte i gang.“ Desuden reduceres sliddet ved igangsætning og opbremsninger til et minimum takket være systemet.

Udover Michael Steiners nye entreprenørkøretøj har HM Staber Holding GmbH også taget endnu en Arocs 4151 med 2-vejs tippelad i brug. I alt omfatter vognparken 47 erhvervskøretøjer. Hertil hører kranbiler ligesom f.eks. tippeladskøretøjer, mælketankvogne, blokvogne, køretøjer til fødevarertransport samt køle- og støvgodstransport. Dertil kommer yderligere udstyr som f.eks. læssemaskiner, kædekøretøjer, knuse- og sigteanlæg.

Også restauranten – „Ebnerwirt“ i byen Kreuzen – og en vaskehal direkte ved motorvejsafkørslen Paternion-Feistritz hører også til virksomheden. „Vi forsøger at favne så bredt som muligt“, siger Michael Staber, der sammen med sin bror Hannes fører familievirksomheden videre i anden generation. Det gælder også for variationen af mærker i vognparken. Men henimod halvdelen af køretøjerne har stjernen på kølergrillen.

Endnu ingen kommentarer