Mælketransport: Actros 2563 i familievirksomheden Bohmer

Bil og teknik

Kraft gennem tradition.

Stefan Bohmer er mælkechauffør i tredje generation i Breckerfeld i Sauerland. Actros 2563 bærer familievirksomheden ind i fremtiden med fuld kraft.


»At hente mælk – det er en ægte familietradition hos os gennem mere end 60 år. Allerede min bedstefar hentede mælk hos bønderne, og dengang foregik det med mælkejunger på ladvogn og anhænger. Via min far Manfred gik traditionen videre til mig. Ladvognen er naturligvis sendt på pension. I dag kører vi i en radius på 70 km omkring vores familievirksomhed i Breckerfeld i Sauerland i en tredagsrytme til ca. 70 landbrug, og vi transporterer årligt godt 24 mio. liter mælk til mejeriet i Köln. Til den opgave har vi tre Actros-lastbiler i forskellige udførelser.

Vores flagskib har i godt et års tid været en Actros 2563. Mange af gårdene ligger langt fra de store veje, og ofte er der tale om stejle stigninger. Da er det helt afgørende at have en agil og manøvredygtig lastbil. Ydelsen på 460 kW i Actros 2563 giver mig sammen med luftaffjedringen og den styrbare liftaksel tilstrækkelige reserver til at klare stejle og snævre passager, også med fuld last. Vores analyse af anvendelsen af den forrige model, en Actros 1841, viste, at den allerede med halv last ofte måtte præstere lige så stor ydelse som et vogntog med 50 t totalvægt. Bilen var altid korrekt læsset, men stigningerne krævede den ekstra trækkraft.

Med den ny Actros kommer jeg ikke i vanskeligheder på nogen af de stigninger, vi skal klare her på egnen. En meget nyttig detalje er de ekstra sideruder ved køjeområdet. Netop når jeg kommer fra skrå veje og skal dreje ud på de store veje, giver de et helt afgørende plus med hensyn til overblik og sikkerhed. I kombination med Safety Pack Top er det virkelig en god ting.«


Stefan Bohmer, selvkørende vognmand, henter mælk nu i tredje generation.


Fotos: Ralf Kreuels

1 kommentar