Schweiz: En Atego 1630 4×4 til brandvæsenet i Kloten

Bil & teknik

Sikker værdi.

Efter 30 års tro tjeneste får den 1428 AF, som bruges af centralbrandvæsenet i Kloten, en efterfølger. Den nye Atego kan anvende dele af den gamles opbygning.

Stærk medhjælper. Det nye redningskøretøj på basis af en Atego 1630 4x4 har stadig væk op til 30 år foran sig. Og dermed bestemt også nogle flere træer.


»Ræv går efter and. Brandvæsen i aktion«, »Brandvæsenet tilkaldes pga. chili-tørreapparat«, »Uvejr i Schweiz, brandvæsenet opretter sikkerhedssystem ved Rhinen«, »Brandvæsen i aktion pga. vækkeur«. Ingen tvivl: Brandvæsenet har krævende og afvekslende opgaver med mange overraskelser. »Faktisk ligner dagene ikke hinanden. Men kuriositeterne er der ikke mange af«, bekræfter Martin Schwarz med et grin. Schwarz er stabsofficer og teknisk leder hos centralbrandvæsenet i Kloten i nærheden af Zürich. »For det meste rykker vi ud ved trafikuheld, brande eller olieudslip«, forklarer schweizeren videre.


»Patentløsning«. Med sit redningskøretøj yder centralbrandvæsenet i Kloten teknisk bistand, f.eks. ved trafikuheld og oversvømmelser.


Afhængig af første klasses infrastruktur.

Der ydes også regelmæssigt teknisk hjælp, f.eks. ved trafikuheld, ved oversvømmelser på grund af brud på rørledninger eller skybrud. Man rykker stadig oftere og mere talrigt ud ved stormvejr. Men som det sig hør og bør, råder brandvæsenet i Kloten over en avanceret infrastruktur.

»Vi er afhængige af super maskiner - mærket er for så vidt underordnet. Men Mercedes-Benz er en fast del af vores bilpark, noget vi helt igennem kan stole på. Vi har længe satset på stjernen. Det er de ideelle køretøjer til det kommunale område. De er pålidelige, holdbare og tilpasset vores behov«, siger Martin Schwarz.

Den nye: en Atego med firehjulstræk.

For nylig investerede brandvæsenet i Kloten i en Mercedes-Benz Atego 1630 4x4: »Vores redningskøretøj imponerer med sine stærke præstationer, høje kvalitet og optimale manøvredygtighed.« Især én ting har gjort særligt indtryk på den uddannede lastbilmekaniker: »I over 30 år har vi satset på vores Mercedes-Benz 1428 AF. Dens opbygning har vi så at sige genbrugt efter et gennemgribende eftersyn.«


Ingen skovtur. Ved indsatsen efterspørges styrke, høj kvalitet og optimal manøvredygtighed.


Opbygningen efter gennemgribende eftersyn.

Martin Schwarz tilføjer: »Selvfølgelig var der behov for nogle ombygninger og tilpasninger. Karl Rusterholz fra Carrosserie Rusterholz AG og hans specialister har virkelig gjort det godt. Alt i alt har vi sparet mange penge og især taget højde for holdbarheden.«

Selvfølgelig kan den nye Atego ikke tage den med ro, da den er redningskøretøj og »patentløsning« i ét. »Vi skal være forberedt på hvad som helst og udfordres hver eneste dag. Det gælder også for vores Atego. Den yngste i flåden vil gøre vores arbejde i de kommende 25 til 30 år meget nemmere«, siger brandmanden og køretøjsspecialisten.


Fotos: Robert Aebli

8 kommentarer