Danmarkspremiere på den ny Actros

Actros

Tak for sidst!

Den hidtil sikreste og mest økonomiske lastbil blev i november vist for den danske lastvognsbranche ved en række velbesøgte arrangementer.


Vi lagde ud på IAA-udstillingen i september med præsentation af den helt nye Actros. Og vi lod den rulle videre på Danmarksturné til fem udvalgte Mercedes-Benz lastbilforhandlere i november. Næsten 1.000 vognmænd, chauffører og andre lastbilinteresserede tog imod vores invitation til at se og høre mere om vores nye lastbil, og lad os bare være ærlige: Det blev et hit!

Ved alle arrangementer strømmede gæsterne til - lokket til af ny teknologi, spændende gæster og kæmpestore wienerschnitzler! Det var dejligt at høre den ivrige lastbilsnak, som gik lystigt blandt de fremmødte, og vi glæder os over den store interesse, som omgiver den nye Actros også på det danske marked.



Teknisk gennemgang.

Efter en varm velkomst og lidt til halsen, hvor der samtidig var mulighed for at beundre de mange forskellige udstillede lastbiler fra Mercedes-Benz Trucks brede produktprogram, bød produktchef Christian Laustsen fra Mercedes-Benz Trucks Danmark gæsterne på en teknisk gennemgang af alle de spændende innovationer på den nye Actros.

Christian fortalte ivrigt om alt fra det digitale multimedie-instrumentpanel og det avancerede nye MirrorCam til de videreudviklede Predictive Powertrain Control- og Active Brake Assist 5-systemer. Ind imellem fik han også forklaret om MB Uptime, der skaber fundamentet for endnu bedre driftssikkerhed og -økonomi samt Active Drive Assist-systemet med yderligere sikkerhedsfunktioner for mere komfortabel og afslappet kørsel. Ifølge Christian er resultatet af de mange nyheder og innovationer, at den nye Actros - den 5. generation i rækken - fremstår som den mest driftsøkonomiske, komfortable og sikre lastbil på markedet. Og man tror ham!



Gedigne wienerschnitzler.

Efter Christians inspirerende, tekniske gennemgang var det tid til en gedigen wienerschnitzel og lidt at skylle efter med, inden en gæstetalere bragte inspiration og indsigt fra verdenen uden for lastbil- og transportbranchen.

Hvert af de fem arrangementer strakte sig over godt tre timer, hvor der også blev tid til en stribe konkurrencer om fede merchandise-præmier fra Mercedes-Benz Road Stars. Mange benyttede også chancen for at tilmelde sig Mercedes-Benz RoadStars chauffør-universet, så de fremover får spændende artikler, nyttig information og konkurrencer om bl.a. køreevents i Tyskland

Tak for besøget og på gensyn.

Vi håber, at I - vores gæster - havde glæde af at deltage, og fik en masse nyttig viden om vores lastbiler og servicetilbud med hjem. Det var en fornøjelse at være jeres vært, så ud over at sige et stort ”Tak for besøget” vil vi også gerne tilføje et varmt ”På gensyn på Transpot 2019 i Herning”.



Endnu ingen kommentarer