Gökhan Çatal pendler mellem Izmir og Odense

RoadStars møder

Kulørt pragt til Odense.

Gökhan Çatal kører jævnligt igennem det halve Europa. Den kostbare last i kølesættevognen på hans Actros 1844 er potteplanter fra Izmir.

Gökhan laver mad i sit køkken hver aften, mest tyrkiske retter.
Gökhan laver mad i sit køkken hver aften, mest tyrkiske retter.
I Izmir laster Gökhan potteplanter til kunderne i Danmark.
I Izmir laster Gökhan potteplanter til kunderne i Danmark.

„39 paller blomster var det denne gang“, fortæller Gökhan Çatal. De duftende varer har han afleveret i Odense med sin Actros 1844. Sammen med nogle tyrkiske landsmænd fordriver han nu tiden på et transportcenter ved Padborg. Han venter på lasten til hjemturen og håber, at det ikke varer så længe. Så går det den lange vej tilbage, næsten 3.800 kilometer.

Gökhan arbejder for speditionsfirmaet Öz Gümüş Kardeşler fra Antakya i det sydlige Tyrkiet. I Izmir laster han potteplanter til kunderne i Danmark. For at planterne kan klare den lange tur, holdes de friske ved tolv grader i kølesættevognen.

„Jeg har brug for syv til otte dage til turen“, siger Gökhan, der især sætter pris på rejserne ved sit job. Men det er naturligvis også vigtigt for ham, at han kan forsørge sin kone og tre børn. „I Tyrkiet er det ikke så nemt at finde et godt job“, understreger den 37-årige chauffør.


„Jeg har brug for syv til otte dage til en tur.“

Gökhan Çatalk, langturschauffør fra Antakya (Tyrkiet)



God lyd giver godt humør.

Lastbilkørekortet tog Gökhan som 18-årig under sin værnepligt. Nu har han siddet bag rattet i 16 år, og han er glad for det: „Det er bedre betalt end mit gamle job hos et busselskab.“

Ved hans to år gamle Actros sætter han især pris på den gode lyd fra højttalerne. „Så kan jeg lytte til tyrkisk og arabisk musik om aftenen.“ Men lige så vigtigt er outdoor-køkkenet, hvor Gökhan tilbereder sin mad hver aften, som oftest grøntsagsgryde med kød.

Mobiltelefonen er også uundværlig.Om aftenen ringer han flittigt til sin kone for at råde bod på den lange tid, hvor de ikke ser hinanden.

For nylig har Gökhans kone nemlig født en søn, som han savner rigtigt meget, når han er på farten.

Foto: Claudia Behrend

Endnu ingen kommentarer