Kører i al slags vejr: Andreas Huberty med sin Antos 1833

Netop som han skal til at sige godmorgen til huskatten, bliver Andreas Huberty afbrudt. Telefonerne ringer på begge skriveborde ved siden af. Kontormedarbejderen svarer. I samme øjeblik lyser en blå knap på Andreas’ tabletskærm: »Ordre«. Detaljerne om det nye job bliver aftalt via telefonen.

Andreas Huberty, som her hos bugseringsfirmaet Müller i Montabauer bliver kaldt »Hubbi«, nikker bekræftende til sin kollega ved skrivebordet. »Den klarer jeg«, siger han. Han fører sin pegefinger hen over tabletskærmen: »Acceptér ordre«. Nu har han 30 minutter til at nå frem.

»Vi har sat os som mål at være fremme hos kunden inden for en halv time. Det er ikke så sjovt at stå og vente for længe på bugseringsfirmaet,« siger den 49-årige chauffør, mens han på kortet viser sin kollega, hvor bilen er havareret. Så kaster han jakken over skuldrene, forlader kontoret og går hen til sin Antos.

Dækker et område på 3.000 km².

Hubbis virksomhed har fem kontorer i regionen Westerwald, der har et samlet areal på 3.000 km². Blandt andet kører de for det store vejhjælpsfirma Assistance Partner. Hubbi og hans kollegaer hjælper således kunderne hos 120 forsikringsselskaber i forbindelse med havari, ulykker og tekniske fejl. Dertil kommer ordrer fra politiet og den offentlige anklagemyndighed.

»Nogle gange har jeg fem ordrer pr. dag, mens jeg andre dage kan køre 20 ture,« fortæller Hubbi. Det er især den tid af året, hvor det begynder at bliver vinterligt på vejene med frostgrader og sne, at der er høj efterspørgsel efter vejhjælp. »Her os ved vi faktisk aldrig, hvad der venter os, når vi møder på arbejde.«

Han går en tur rundt om sin ny Antos 1833. Så åbner han førerdøren, stiger ind, spænder selen og trykker på startknappen. Uret tikker.

– Andreas „Hubbi“ Huberty, vejhjælpsmedarbejder hos bugseringsfirmaet Müller

Brug for gode folk.

Müllers kontor i Montabaur ligger direkte ved motorvejen A3, omtrent midt mellem Köln og Frankfurt. Allerede her kan man se trafikpropperne i sydlig retning på motorvejen.

Andreas Huberty er chef for afdelingen og har arbejdet 31 år i virksomheden. »Jeg var med fra starten,« fortæller han, mens han lader sin Antos trille ud fra firmaets parkeringsplads. »Trafikken bliver stadig mere tæt, så derfor får vi også hele tiden mere at lave.« Godt uddannede folk med lastbilkørekort er der altid brug for hos vejhjælpsfirmaet.

Hubbi kigger hurtigt på sit ur. Det er fem minutter siden, han modtog ordren. Kundens bil er gået i stå og kan ikke starte igen. Så meget ved han allerede.

Helt styr på det tekniske.

Nogle kilometer længere fremme står den sorte stationcar i vejkanten. Nu begynder der at falde slud. Det får Hubbi til at smile: »Typisk for Westerwald. De varslede hverken regn eller sne i vejrudsigten for i dag. Nu har vi begge dele.«

Han giver hånd og hilser på kunden. Føreren er afslappet, han har kun ventet i 15 minutter. »Vi må se, hvad vi kan gøre,« siger Hubbi, mens han forsøger at starte bilen. Det er kun starteren, der drejer. Han åbner motorhjelmen og arbejder sig rutineret igennem sin tjekliste. Han og hans kolleger skal have helt styr på det tekniske: Før Hubbi begyndte at arbejde med vejhjælp, tog han en uddannelse som bilmekaniker.

Hubbi sætter sig ind i bilen. Motoren giver stadig ingen lyd fra sig. Selv testudstyret, som Hubbi nu tilslutter, giver intet resultat. Der er ikke noget galt med tændrørene og batteriet. Tandremmen er også i orden. »Ved 48 procent af havarierne får vi bilen op at køre igen, men hvis det som her er elektronikken, den er gal med, er vi nødt til at tage bilen med – enten til værkstedet, hjem til kunden eller hen til vores virksomhed.«

Et kritisk øjeblik.

Selve bugseringen kan han blive klar til på fem minutter: Hubbi skruer krogen på bilen, går hen til sin Antos og sænker laddet. Herefter trækker spillet bilen op på lastbilen. Hubbi tjekker nu, om føreren, der har styret bilen op på rampen, har sat den i gear og aktiveret parkeringsbremsen. »Det er også ekstremt vigtigt, at tage nøglen med ud af bilen.« Nogle biler låser dørene automatisk, og hvis man ikke har nogen nøgle, er det kritisk.

Hubbi bruger fire seler til at spænde bilen fast. Han har omkring 20 forskellige seler liggende i opbevaringsrummene på siden af sin Antos. Mens han finder dem, holder han hele tiden øje med vejbanen og trafikken. Det er ikke ufarligt at arbejde så tæt på vejen. Især her i den mørke årstid kan bilisterne overse ham. »Jeg kører aldrig ud uden at være iklædt tøj med refleksoverflade,« siger han. Han lægger forsigtigt selerne omkring bilens fælge og surrer dem fast. Klar til afgang.

Ordre udført.

Nu går det tilbage til firmaet Müllers parkeringsplads i Montabaur. »Normale personbiler er overhovedet ikke nogen udfordring for min Antos,« fortæller Hubbi, mens han sidder afslappet i førerhuset og accelererer. Lastbilen udnytter sine 326 hk (240 kW) optimalt. Han kigger jævnligt i bakspejlet for at sikre sig, at selerne sidder stramt. Alt er perfekt.

Hubbi styrer lastbilen ind på firmaets parkeringsplads. Bilen skal i første omgang læsses af her, fordi ejeren har travlt. Hubbi kigger på uret. Der er netop 45 minutter siden, han modtog ordren.

Vinterne i region Westerwald kommer nok snart til at give helt andre udfordringer for ham og hans kolleger. Det er i hvert fald sådan, det plejer at være. »Nu må vi se, hvordan det går,« siger Hubbi og ler. Han har jo trods alt et par års erfaring.

Fotos: Alex Kraus