Geoffrey Bayle transporterer spåner med en Arocs 3248 8x4

Reportage

Hakket og snittet.

Geoffrey Bayle er et multitalent. Fra tromlehakkeren til hans Arocs 3248 med 60‑kubikmeter‑ladet er der kun et par skridt.

Geoffrey Bayle.


Den grønne kæmpe med de enorme dæk af størrelsen 65 R 38 ligner en gigantisk bille, blot har den i stedet for en føler et meterlangt udkastningsrør og en kran af typen Palfinger Epsilon S110F104. Her er der tale om en såkaldt selvkørende tromlehakker. I dens kabine, der kan løftes og drejes, sidder Geoffrey Bayle, der netop begynder at lægge det ene stykke rundtømmer efter det andet på ladebordet med kranens tang. 


Indtrækskæden trækker stammen ind i tromlen, hvor den med en permanent høj knirken forvandles til spåner af hakkeknivene. Spånerne spyttes ud via udkastningsrøret af spånblæseren. Røret er anbragt direkte over det store lad på Arocs 3248 8x4, der er parkeret parallelt. 

»Med udstyret forarbejder jeg 100 tons træ i timen«, siger den 30-årige, der er ansvarlig for energiområdet hos Sàrl Bayle. Den familieejede skovbrugsvirksomhed med hovedsæde i franske Selonnet er specialiseret i produktionen af spåner til opvarmningsanlæg. »Vi laver alt i eget regi: lige fra køb af træ over fældning og afbarkning af træerne til fremstilling af spåner og levering af dem til slutforbrugeren.« Kunderne er varmecentraler, offentlige anlæg og private husstande. Deres behov rækker fra én lastbil om året til op til en lastbil om dagen. 



Geoffrey sætter sin lid til Arocs.

Til transporten, som han selv udfører, har Geoffrey valgt en Arocs 3248 8x4. Da transportgodset er relativt let, har denne Arocs en ekstra stor akselafstand og et lad med 60 kubikmeter. Takket være den bageste styreaksel er Arocs næsten ligeså let at manøvrere som en treakslet lastbil. I kraft af det såkaldte walking floor har det også været muligt at undgå et tippelad.


Stamme for stamme forsvinder mellem tromlehakkerens hakkeknive. Efter knap et kvarter er Arocs’ lad fyldt. »Vi råder over seks produktionssteder til spånerne. Her i Seyne-les-Alpes kan vi oplagre 5.000 tons. Produktionsstederne skal ligge så tæt på kunderne som muligt, da transportomkostningerne ellers gør produktet for dyrt. Mere end 50 kilometer går ikke.« 

En yderligere tromlehakker er monteret på en Arocs, der kan anvendes direkte i skoven, hvor træerne fældes. Til transporten af stammer står der desuden en trætransportvogn til rådighed. Det samme gør naturligvis en Arocs, der desuden er udstyret med turbo-retarder-kobling og Hydraulic Auxiliary Drive. Omkring 40.000 kubikmeter træ fælder Sàrl Bayle om året, hvoraf 25.000 kubikmeter forvandles til spåner. »Tendensen er opadgående«, ler Geoffrey.


I Sàrl Bayles vognpark kører der endnu flere Mercedes-Benz-lastbiler.
I Sàrl Bayles vognpark kører der endnu flere Mercedes-Benz-lastbiler.

Foto: Hans Müller

7 kommentarer