Dobbelt power til byggepladsen: to Actros 1848 LS

Reportage

Permanent indsats med tung last.

De har allerede klaret tusindvis af kubikmeter. To Actros-vogntog med vippelad er permanent i gang i forbindelse med udgravningen i et kæmpeprojekt lidt vest for Stuttgart.

Imponeret af Actros: Dirk Möller (venstre) og Friedhelm Steinwand.


Dirk Möller og Friedhelm Steinwand er imponerede over vogntogenes highlights – ikke mindst det fuldt opkoblede, digitale Multimedia Cockpit og MirrorCam. Men også de andre features fra de to Actros 1848 LS 4×2 med 12,8-liter-motor OM 471 og 350 kW værdsættes i speditionsfirmaets vognpark.

»I starten var vi skeptiske, men efter en kort tilvænning er vi blevet helt overbeviste«, siger Friedhelm Steinwand, der i 30 år har foretrukket at køre i lastbiler fra Mercedes‑Benz. »MirrorCam giver os et langt bedre og mere frit udsyn fremad ikke mindst ved drejninger, rundkørsler, vognbaneskift, indfletning og rangering.«


Hans kollega Dirk Möller skulle kun bruge en dag til at vænne sig til det nye system: »MirrorCam er fremragende, og jeg er helt igennem tilfreds med det! Især det at kameravisningen drejer med, hver gang køretøjet bevæger sig, og at der stort set ikke opstår snavs, er bare super. Også Multimedia Cockpit er lækkert. Her vises alle vigtige informationer om turen og køretøjet overskueligt. Det gør vores kommunikation og de daglige arbejdsprocesser betydeligt lettere.«

150 ton hver dag.

Og de kan flytte et og andet. Speditionsfirmaet Schuon, som Dirk Möller og Friedhelm Steinwand kører for, har siden september 2020 allerede transporteret flere tusind kubikmeter opgravet jord til deponeringsanlæggene i regionen. De to Actros 1848 LS klarer hver dag seks til tolv af den slags ture med hver cirka 26 tons jord om bord. Dermed kommer hver af de to truck op på omkring 400 kilometer om dagen og flytter op til 150 tons jord.


På tilbagevejen bringer de to truck med vippelad masser af sand og grus med fra omkringliggende fabrikker, som skal bruges til at tætne jorden på den store byggeplads ved A81 fra Stuttgart til Singen. Her opføres et topmoderne hospital, der skal åbne i 2025.

De to Actros er udstyret med en omfattende sikkerhedspakke for at undgå kritiske situationer på vejen og byggepladsen så godt som muligt. Active Brake Assist 5 og stabilitetsassistenten er lige så selvfølgelige som vognbaneassistenten, afstandsholdeassistenten, opmærksomhedsassistenten og trafikskiltassistenten. Friedhelm Steinwand er vild med drejeassistenten: »Den kan se forhindringer i passagersiden, hvilket er en stor hjælp ved højresving.«



Uundværlige features.

Speditionsfirmaets forventninger til deres lastbil er opfyldt med bravur af de to nye truck – det bekræfter også Frank Wohlgemuth, der er vognparkleder hos Alfred Schuon GmbH: »MirrorCam, sikkerhedsassistentsystemer, Hydraulic Auxiliary Drive og mange andre innovative features er uundværlige for at leve op til de høje krav ved vores indsatser. Især fordi dette nye, krævende projekt er under hårdt tidspres.«

Og Dirk Möller supplerer: »Ikke mindst ved kørsel til og fra grusgrave, stenbrud og deponeringsanlæg med kraftige stigninger vil jeg meget nødig undvære Hydraulic Auxiliary Drive nu.«


Fots: Daimler AG

4 kommentarer