Felix Amann kører allerede i den nye Arocs, før den går i serieproduktion – del 1

Serie: Afprøvning af den nye Arocs hos kunderne

Den nye Arocs.

Arocs sætter standarden inden for entreprenørkørsel – og bliver nu endnu bedre takket være banebrydende teknik: Sidespejlene bliver erstattet af MirrorCam og displays. Og den forbedrede Predictive Powertrain Control kan også anvendes til landevejskørsel. Felix Amann kører allerede i den nye Arocs.

Første fører af den nye Arocs: Felix Amann.
Første fører af den nye Arocs: Felix Amann.
Den nye Arocs undervejs i Hegau.
Den nye Arocs undervejs i Hegau.
Kraftfuldt syn med revolutionære nyheder – MirrorCams har erstattet spejlene.
Kraftfuldt syn med revolutionære nyheder – MirrorCams har erstattet spejlene.
Felix har kørt lastbil i 24 år.
Felix har kørt lastbil i 24 år.

Fabriksområdet Meichle + Mohr i morgengryet. Omrids af siloer, transportbånd, bjerge af kis og grus. Som ud af ingenting nærmer det skarpe LED-lys på hjullæsseren sig tipladet. En let rysten – så buldrer den første skovlfuld kis ind i sættevognen, fulgt af endnu en og så en tredje. »Det er knap 27 tons. Vi kører altid med tung last«, siger Felix Amann. Lige et smut over til vægten, så ud fra fabriksområdet i Radolfzell, svinge til højre og afsted.

Turen går mod Hegau nordvest for Bodensøen. I dette område har vulkaner og istider gennem millioner af år efterladt sig spor – utroligt smukt, men også topografisk udfordrende. Det går konstant op og ned og til højre og venstre, igen og igen kommer der rundkørsler, kryds, landsbyer, og der er hele tiden masser af trafik.


Felix kører i den nye Arocs som et led i kundeafprøvningen, den sidste udholdenhedstest inden serieproduktionen går i gang. »Jeg er spændt på, hvordan jeg klarer mig med MirrorCam. Køretøjet har ikke nogen bakspejle længere«, siger den 51-årige. Desuden er hans nye Arocs udstyret med den forbedrede Predictive Powertrain Control. Den automatiske fartpilot- og gearkassestyring anvender nu endnu mere præcise digitale vejkort, som indeholder data om topografi, placering af vejkryds, de geometriske forhold ved vejkryds og rundkørsler samt trafikskilte. Systemet optimerer således ikke alene køremåden ved nedkørsler og stigninger, men også på landeveje med mange sving, hvor anvendelsen af fartpiloten hidtil ikke har været tilrådelig.


Det grønne symbol på displayet lyser – Predictive Powertrain Control er aktiv.
Det grønne symbol på displayet lyser – Predictive Powertrain Control er aktiv.
Rundkørsel – Predictive Powertrain Control vælger den passende hastighed til at rulle igennem.
Rundkørsel – Predictive Powertrain Control vælger den passende hastighed til at rulle igennem.
Predictive Powertrain Control vælger hastighed således, at farten lyder på 50, når skiltet passeres. Naturligvis uden at bremse!
Predictive Powertrain Control vælger hastighed således, at farten lyder på 50, når skiltet passeres. Naturligvis uden at bremse!
Rulle afslappet og alligevel opmærksomt frem mod rundkørslen med fartpilotunderstøttelse – for at overholde vigepligten skal Felix gribe ind.
Rulle afslappet og alligevel opmærksomt frem mod rundkørslen med fartpilotunderstøttelse – for at overholde vigepligten skal Felix gribe ind.

Rulle igennem.

Sat på en prøve: Felix når frem til den første rundkørsel. Den grønne markering nederst til venstre på det centrale display lyser, Predictive Powertrain Control er aktiv. Sættevognstoget bliver langsommere i fartpilotdrift, uden at bremse. Felix kigger mod venstre, fri bane. Han behøver kun at styre. Ved den første frakørsel kører han ud igen, direkte ind i en stigning – ordentligt arbejde for de 338 kW i OM 471. Så går det ligeud et stykke tid, efterfulgt af et skarpt højresving. Predictive Powertrain Control fjerner igen gassen, Arocs'en ruller og mister langsomt fart. Lige præcis så meget, at den ruller igennem med optimal fart. »Det kan man virkelig ikke gøre bedre«, siger Felix, som har 24 års erfaring som lastbilchauffør.

Den næste stigning er en ti procents stigning. Her gælder det for første gang om at holde farten. Men så går det også nedad igen med det samme. Predictive Powertrain Control udfører sit job perfekt. »Hver gang jeg tænker, at jeg egentlig ville skifte ned, skifter systemet ned«, siger Felix. Eller også tillader det en lidt højere fart bare lidt længere og sørger på den måde for hurtigere kørsel. På samme måde indkobles EcoRoll lige lidt tidligere og forbliver aktiv lidt længere ved samtidigt optimalt forbrug.



Fuld koncentration.

For chaufføren er det vigtigt at bevare koncentrationen hele tiden, for Predictive Powertrain Control er et hjælpesystem – ikke autonom kørsel. Felix: »Som chauffør skal jeg hele tiden holde øje med de andre trafikanter. Det kan systemet ikke. Det vælger godt nok den passende hastighed til at køre gennem rundkørslen. Men for eksempel at overholde vigepligten, det skal jeg gøre – det kan systemet naturligvis ikke.« 

Desuden signaliserer Predictive Powertrain Control ved hjælp af det grønne felt, om det understøtter chaufføren ved valg af hastighed og styring af drivlinen. Hvis feltet ikke lyser, skal chaufføren selv vælge hastighed – for eksempel i bebyggede områder.


Felix indstiller den øverste hysterese, det vil sige tolerancegrænsen for overskridelse af den indstillede hastighed, fra plus fire til plus to. »Det bliver trangt dernede, der vil jeg ikke ind med for høj fart«, siger Felix. Hastigheden for fartpiloten reducerer han ligeledes. Grænsen er 60, men han indstiller 55.

Dernede vil sige: Efter den næste afgrening går det med en kraftig hældning nedad over en forholdsvis smal vej, som fører midt gennem skoven. Hvis der kommer nogen modkørende, er pladsen trang – Felix’ forsigtighed er alt andet end overdrevet. I dalen indstiller han hastigheden til 60 igen.

Op ad bjerget, bjergtop, sving, ned ad bjerget – og indkørsel til landsbyen Heudorf, som Arocs tager med præcis 50. Det elektroniske display kort efter byskiltet blinker med grønne tal.


Men Felix vil virkelig vide besked. Og hvad kan give bedre besked end kørsel over en vej over passet?
Du kan læse mere om Felix’ erfaringer med den nye Arocs i del 2 af reportagen den 8. april 2019.


Foto: Christoph Börries
Video: Alexander Tempel

13 kommentarer