Formel 1: Logistikken for sæsonen 2018 går i gang

Økonomi & logistik

Mission titelforsvar.

Formel-1-teamet Mercedes-AMG Petronas Motorsport omkring verdensmesteren Lewis Hamilton vil fortsætte hans succeshistorie. Med ved alle løb i 2018 i Europa er: DB Schenker med en flåde af Actros. Som forrige år, da „Mercedes-Benz Transport“ måtte ledsage „Official Logistics Supplier“ ved løbet i Belgien.

Tempoeksperter. På mindre end 24 timer skal deres motorhome være afmonteret.
Tempoeksperter. På mindre end 24 timer skal deres motorhome være afmonteret.
Kraftpræstation. 30 containere skal bringes fra Spa-Francorchamps til Monza i Italien.
Kraftpræstation. 30 containere skal bringes fra Spa-Francorchamps til Monza i Italien.
Dobbeltbemanding. Når Actros-lastbilerne er læsset, starter de med to chauffører direkte fra pitten mod Monza.
Dobbeltbemanding. Når Actros-lastbilerne er læsset, starter de med to chauffører direkte fra pitten mod Monza.
4 VM-titler har kørerne fra Mercedes-AMG Petronas Motorsport tilkæmpet sig siden 2014. Tre af dem hentede Lewis Hamilton (2014, 2015 og 2017), en gik til Nico Rosberg (2016).
4 VM-titler har kørerne fra Mercedes-AMG Petronas Motorsport tilkæmpet sig siden 2014. Tre af dem hentede Lewis Hamilton (2014, 2015 og 2017), en gik til Nico Rosberg (2016).

Da den sidste Actros er læsset, har Tobias Genrich svedperler på panden. Og det er ikke kun fordi, solen brænder ned over kørernes område. „Det var en ægte udfordring“, siger den 35-årige med logoet fra DB Schenker på skjorten. De fleste af de to dusin lastbiler, som logistikserviceudbyderen har stillet op med her på Circuit de Spa-Francorchamps kører i dette øjeblik i retning mod Monza. Nogle er endda startet i nat: Racertruckene, blandt andet læsset med de to „Sølvpile“, som er Lewis Hamiltons og hans kørerkollega Valtteri Bottas racerbiler.

Velkommen hos Mercedes-AMG Petronas Motorsport! Formel-1-teamet omkring den nuværende verdensmester Hamilton har engageret DB Schenker som „Official Logistics Supplier“ til alle løb i Europa. Det betyder en masse at udrette på stedet – og transporter fra løb til løb med en flåde af Actros. Og når der som her i Belgien kun er én uge i stedet for to til næste løb, bliver logistikindsatsen i sig selv til et slags løb blandt løbene.


„Montering og afmontering af deres motorhome kræver arbejde efter mål og rendyrket teamwork!“

– Tobias Genrich, leder af motorhome-holdet hos DB Schenker


Afgørende vendepunkt.

Omkring 22 timer tidligere, kort efter løbet. I teamets motorhome lader Lewis Hamilton, der er i højt humør, en „cool battle“ mod Sebastian Vettel passere revy. Briten har af sig selv besluttet at gå sin modpart, der på dette tidspunkt i august 2017 er førende i kørerbedømmelsen, nærmere på klingen. Hvad Hamilton endnu ikke kan vide: Denne sejr på væddeløbsbanen i Spa-Francorchamps var det afgørende vendepunkt på vejen til hans fjerde verdensmestertitel.

Endnu mens de besøgende på pressekonferencen er ved at lukke deres bærbare computere, bliver skærme skruet ned og stole pakket i transportbokse to etager højere oppe. Deres motorhome benyttes som tilbagetrækningssted for kørerne og som mødested for teamledelsen. Her modtager Mercedes-AMG Petronas Motorsport VIPs, og de bespiser medarbejdere og journalister. Konstruktionen kan skilles ad, og udstyret kan læsses på lastbilen og bygges op igen på næste løbssted – det hele klares af mændene fra DB Schenker. På taget af deres motorhome kalder en af dem i radiokommunikationsudstyret: „Hallo, Monsieur!“ Hvorefter kranen, ved hvis hjælp konstruktionen skilles ad, sætter sig i bevægelse.

„Back to back kalder vi en konstellation som her med kun lidt tid til næste løb“, forklarer Tobias Genrich, manden med svedperlerne på panden. Han leder motorhome-holdet hos DB Schenker, der her omfatter 63 i stedet for de sædvanlige omkring 30 kollegaer. Det ekstra mandskab er først og fremmest chauffører. De 18 hvidlakerede Actros'er, som kører boksene til Monza, kan således bemandes af teams med to chauffører og på den måde meget hurtigere forcere strækningen på de 1100 kilometer.


Teamwork. Ved læsning af „Sølvpilene“ direkte fra pitten skal enhver håndbevægelse udføres med stor rutine.


Samtidig er DB Schenkers racertruckhold – der i denne weekend er i størrelsesordenen 19 medarbejdere – i den såkaldte garage under stærkt pres. De transporterer Sølvpilene, Mercedes-AMG Petronas Motorsports allermest kostbare gods. Nu går mændene, mekanikerne og ingeniørerne i Formel-1-teamet til hånde med at håndtere de automobiltekniske vidundere. Solen har sænket sig over pitten, da Sølvpilene er læsset under sorte afdækninger.

Næste morgen efter løbet: Lastbilen med Sølvpilene og de andre racertrucks er på motorvejen. „Vi kører altid med seks racertrucks“, forklarer Denis Marinkovic, der er operativ leder af hele Formel-1-arbejdet hos DB Schenker. To af disse sættevognstog forvandles under løbsweekenderne til Engineers Office, hvor blandt andet it, et hydrauliklaboratorium og dæklageret befinder sig. Tre yderligere lastbiler indeholder det omfangsrige tilbehør.

 


Traditionel sæsonoptakt. Også i 2018 finder det første Formel-1-løb i australske Melbourne sted, og her ses en racerløbsscene fra Albert Park Circuit fra sidste år med verdensmester Lewis Hamilton ved rattet i sin „Sølvpil“.


Har stået sin prøve i tre sæsoner.

Hvad enten det drejer sig om racertrucks eller transporttrucks til motorhome: „Hver sæson lejer vi de nyeste modeller af Actros gennem Mercedes-Benz CharterWay“, siger Denis Marinkovic. For at alt skal forløbe gnidningsløst, har køretøjerne det fulde program af de ligeledes nyeste sikkerheds- og hjælpesystemer om bord. Og har lastbilerne i de indtil videre tre sæsoner stået deres prøve? „Hvad skal man sige“, siger manageren med et skælmsk smil. „Mercedes holder!“ Med andre ord: Transporterne løber lige så pålideligt af stablen, som Mercedes-AMG Petronas Motorsport forventer.

Alt imens kører afmonteringen af teamets motorhome på højtryk, og de har arbejdet på skift natten igennem. Konstruktionen består af 30 standardcontainere, beklædt udvendigt, og indvendigt udstyret med barer, siddegrupper og rigelig IT-teknik. Den er konstrueret således, at man kan montere og afmontere den på den givne tid – også i forbindelse med back to back-løb som her i Belgien.

Trods den knappe tidsplan forløber alt som smurt. En kran tager en 20-fods container i krogen og lader den svæve ned på en Actros. Hver en bevægelse udføres med stor rutine: En medarbejder trækker boksen i position med nogle tov, to andre bugserer den hen på lastarealets styreskinne. En fjerde klatrer op på containeren og frigør sikringskæderne i hjørnerne med skruemaskinen. En yderligere container anbringes bag den første. Nogle minutter senere er fragten sikret og skjult bag presenningen med DB Schenker-logoet.

Sådan går det container efter container, Actros efter Actros – indtil motorhome-underdelen af ståltraverser er fritlagt. „Den skal ankomme som den første til Monza, derfor kører vi den på to Sprintere“, forklarer Tobias Genrich, synligt udmattet, men tydeligt afslappet. Kort og godt, afsted og læs af. Nu er det bare at frembringe arbejdsmaterialet og et par smådele, så er det klaret: Det er et løb mellem løbene.


„Montering og afmontering af vores motorhome kræver arbejde efter mål og rendyrket teamwork!“Tobias Genrich leder motorhome-holdet fra DB Schenker.


Partnerskab blandt fuldt professionelle.

I Formel-1-sæsonen 2018 er DB Schenker for fjerde gang „Official Logistics Supplier“ for Mercedes-AMG Petronas Motorsport ved alle løb i Europa – for fjerde gang med en flåde af Actros. Denne gang er der endda endnu mere brug for logistikserviceudbyderen og deres trucks. For da det sidste år var syv, er der denne gang ni aftaler i kalenderen fra midten af maj og til starten af september. Og: Efter optakten i Barcelona og „Grand Prix de Monaco“ finder tre løb sted i tre på hinanden følgende weekender i Le Castellet i Frankrig, i Spielberg i Østrig samt i Silverstone i England. Dertil kommer to gange to events i hver to på hinanden følgende weekender: I det tyske Hockenheim og i Budapest samt, som i 2017, i Spa-Francorchamps og Monza. Grund nok til at sætte et erfarent team af specialister.


Foto: Ralf Kreuels

11 kommentarer