RoadEfficiency: En effektiv vognpark er nøglen til succes hos Gerdes + Landwehr

Økonomi & logistik

Skrevet i cement.

Cement er en krævende forretning – og en udfordring for enhver transportvirksomhed. Gerdes + Landwehr spiller med i førstedivisionen, når det gælder håndtering af det vanskelige materiale, blandt andet med joint-venture-virksomheden SiloNet Logistik, hvor alt kredser om RoadEfficiency.


Uanset hvilke køretøjer der bruges, så er det en krævende opgave at transportere cement. Især, når det skal bruges til at fremstille transportbeton – hvilket gælder for godt halvdelen af den totalt bearbejdede cement i Tyskland. »Det er en volatil forretning, så visse af de helt store spillere har allerede valgt at trække sig ud,« fortæller John Henrik Landwehr. »For betonfabrikkerne producerer kun, når der er efterspørgsel – og den kan svinge rigtig meget.«

En vigtig årsag til den svingende efterspørgsel er vejret. Ved minusgrader kan de fleste typer transportbeton hverken produceres eller anvendes, blandt andet fordi vandet, som skal tilsættes, fryser. Men selv ved stabilt godt vejr svinger efterspørgslen ekstremt meget – afhængigt af den generelle byggeaktivitet. Behovet kan med få timers mellemrum svinge fra »intet behov« til »ekstremt stort behov«. »Vi modtager bestillingerne fra byggepladserne hen til først på eftermiddagen – og de første leverancer skal derefter være fremme næsten morgen ved 5-tiden,« fortæller direktøren.


Beton skal leveres til tiden.

Hvis der er tale om transportbeton, er det nødvendigt at overholde leveringstiden til punkt og prikke – hvilket automatisk også gælder for cementleverandøren. »For eksempel arbejder man ved bygning af en motorvejsbro som regel med såkaldt glideforskalling«, fortæller John Henrik. Det vil sige, at der konstant skal strømme en defineret mængde transportbeton ind i forskallingen. Hvis der er afbrydelser i strømmen, og processen bliver afbrudt, så den forarbejdede beton begynder at hærde for meget, kan det påvirke bygningsværkets stabilitet. »Beton skal leveres til tiden,« fortæller John Henrik, der kom ind i ledelsen, da han var 24 år gammel. »Sat på spidsen kan man sige, at just-in-time, som er alfa og omega for mange produktionsvirksomheder, til sammenligning er legende let.«

Selv om transporten forløber problemfrit, har chaufføren stadig ikke overstået det værste. »Der må på ingen måde komme urenheder i cementen, for så går det ud over kvaliteten,« fortæller John Henrik. Fordi siloerne ikke rengøres undervejs, er det for chaufføren nødvendigt at overholde produkternes læsningsrækkefølge til punkt og prikke. »Derfor er det ekstremt vigtigt for os at have dygtige medarbejdere, for chaufføren har et meget stort ansvar,« fortæller direktøren: »Meget kan gå galt – med det gør det ikke hos os!«


»Just-in-time, som er alfa og omega for mange produktionsvirksomheder, er legende let sammenlignet med, hvad det kræver at transportere beton.«

– John Henrik Landwehr


Forretningen kører godt. »Vi opnår marginer mellem fem og syv procent – generelt i Tyskland ligger de sjældent over tre procent,« fortæller John Henrik. En vigtig nøgle til succes er silosættevogne, der vejer 800 kilo mindre end almindelige udførelser. »Vi har selv været med til at udvikle dem. De forbedrer nyttelasten med tre procent.« Desuden bruger disponenterne også intelligente løsninger med levering i 3 til 4 led for at opnå en høj udnyttelse af lastbilernes kapacitet. Selve lastbilerne og deres udstyr står for resten. For eksempel har Landwehr valgt som standard at udstyre den i forvejen brændstofeffektive Actros med den forudseende fartpilot Predictive Powertrain Control – for at opnå endnu lavere forbrugsværdier.


Betonfabrikkerne producerer kun, hvis byggepladserne melder om behov for det. Det er transportvirksomhederne også underlagt.
Betonfabrikkerne producerer kun, hvis byggepladserne melder om behov for det. Det er transportvirksomhederne også underlagt.
Læser selv bilen. SiloNet-chauffør Herbert Schulz læsser cement hos Niemeier Beton i Sulingen.
Læser selv bilen. SiloNet-chauffør Herbert Schulz læsser cement hos Niemeier Beton i Sulingen.
Der er gennemsnitligt 100 kilometer mellem cement- og transportbetonfabrikkerne, som Gerdes + Landwehr kører for. Chaufførerne klarer for det meste 2½ af disse ture om dagen.
Der er gennemsnitligt 100 kilometer mellem cement- og transportbetonfabrikkerne, som Gerdes + Landwehr kører for. Chaufførerne klarer for det meste 2½ af disse ture om dagen.

Forventer stigende mængder.

Landwehrs prognose for de kommende år: »Vi forventer en betydelig stigning i transportmængderne. I Tyskland tegner bolig-, erhvervs- og anlægsarbejde sig hver især for omkring en tredjedel af den samlede volumen – og det går godt på alle tre områder!« Aktuelt er der endda visse flaskehalsproblemer i forbindelse med lastkapaciteten. »Producenterne kan simpelthen ikke producere det antal nye silosættevogne, som aktuelt efterspørges.«

Men andre ting er der til gengæld ingen mangel på, i hvert fald ikke hos Gerdes + Landwehr: Nemlig kvalificerede og motiverede chauffører. »Vi har aldrig haft så mange ansøgere,« fortæller direktøren. »Det skyldes selvfølgelig primært, at vi er nogle flinke folk,« siger John Henrik med et grin. Men også rammebetingelserne for at køre cement er attraktive for chaufførerne. De er nemlig ofte hjemme igen om aftenen. Desuden er arbejdet ganske vist krævende, men chaufførerne kan selv laste deres siloer, og de behøver heller ikke tage imod ordrer fra andre, når indholdet skal læsses af igen. Sådan er det ikke mange andre steder. SiloNet-chaufføren Herbert Schulz er en af dem, der sætter pris på den frihed, fortæller han. »Men nu skal jeg af sted!« Han sætter kursen mod cementfabrikken, hvor de næste 29 ton venter på at blive hentet!


Lave samlede omkostninger.

Direktør John Henrik Landwehr giver uden at tvivle Actros, som man anvender hos Gerdes + Landwehr, topkarakterer, når det gælder de samlede omkostninger. At kunne præstere lave omkostninger fra starten og fokusere på at mindske forbruget over hele lastbilens levetid – det er det første vigtige element i RoadEfficiency.

Mindsket forbrug opnås med en innovativ, brændstofbesparende teknik. Det har Mercedes-Benz Trucks i særdeleshed opnået med anden generation af de sekscylindrede Euro VI-rækkemotorer OM 470, OM 471 og OM 473. Desuden er de sekundære forbrugere og aerodynamikken blevet optimeret. Og med den forudseende fartpilot Predictive Powertrain Control er det muligt at spare op til fem procent ekstra diesel – dette hjælpesystem er efter John Henriks mening »uundværligt«, hvis man vil opnå en økonomisk køremåde i hele virksomhedens flåde. Desuden bidrager fordelagtige reparations- og serviceomkostninger, høje restværdier og attraktive leasing- og finansieringsvilkår til at gøre bilerne effektive og holde de samlede omkostninger nede. 


Høj sikkerhed.

Hos Gerdes + Landwehr satser man på sikkerhed. Koncernens SiloNet-lastbiler var de første lastbiler i verden leveret til kunder, som var udstyret med Active Brake Assist 4 og højresvingsassistent. Også Mercedes-Benz Trucks med Gerdes + Landwehr-firmadesign har de sidste nye hjælpe- og sikkerhedssystemer med om bord. De har alle samme formål, nemlig at aflaste chaufførerne aktivt, beskytte omgivelserne, skåne lastbilen og lasten og dermed bidrage til en øget rentabilitet. Det er element nr. 2 i RoadEfficiency: Sikre lastbiler er et fremskridt for alle trafikanter, og de er samtidig mere effektive, fordi de sjældnere bliver taget ud af drift som følge af ulykker.

Mercedes-Benz Trucks har udviklet innovative sikkerhedssystemer i mere end 45 år. Med det videreudviklede Active Brake Assist 4 og den nye højresvingsassistent viderefører Mercedes-Benz Trucks dette pionerarbejde – og tilbyder to sikkerhedssystemer, som hjælper chaufførerne yderligere ved kollisionsfare med personer. Og det stopper ikke her: ABS og ASR, det elektroniske bremsesystem, Lane Keeping-assistenten, stabilitetsreguleringsassistenten og Attention Assist bidrager også til øget sikkerhed.



Høj kapacitetsudnyttelse.

Når man kører med cement, som det er tilfældet på daglig basis for Gerdes + Landwehr og dattervirksomheden SiloNet Logistik, er det alfa og omega at levere til tiden. Det er kun muligt med lastbiler, der er pålidelige. Og det er netop en høj udnyttelse af lastbilernes kapacitet, som er det tredje element i RoadEfficiency.

Lastbiler fra Mercedes-Benz giver din virksomhed den fordel, at uplanlagte driftsafbrydelser hører til absolutte sjældenheder, og at det er muligt at planlægge værkstedsbesøgene optimalt. Det kan du opnå med den nye tjeneste Mercedes-Benz Uptime, som Gerdes + Landwehr aktuelt er i gang med at teste med 18 lastbiler. Denne tjeneste betyder, at vognparkadministratoren altid har overblik over sine lastbilers tilstand og kan reagere proaktivt, inden det overhovedet bliver nødvendigt at tilkalde vejhjælp. Hastende reparationsbehov registreres med det samme, udbedringer bliver nemmere på grund af information i realtid, reparationer og serviceeftersyn kan planlægges optimalt. Foruden at skabe et intelligent netværk mellem lastbiler, disponent og værksted øger Mercedes-Benz Uptime også lastbilernes effektive drift med Fleetboard transportadministration på grund af den effektive kommunikation mellem chauffører og disponent.


Fotos: Christian Schmid

Endnu ingen kommentarer