Transmaraña sætter sin lid til RoadEfficiency fra Mercedes-Benz Trucks

Økonomi & logistik

Actros på vej.

Først for kort tid siden begyndte Transmaraña at bruge Mercedes-Benz lastbiler i sin vognpark. Det var en test af RoadEfficiency-konceptet, som gjorde udslaget for den spanske speditionsvirksomhed. Nu bruger den succesfulde virksomhed fra Gijón Actros lastbiler til den ekstremt prisfølsomme forretning med landtransport af containere.

90 procent af søtransporten med internationale handelsvarer sker med containere.


Et eller andet sted i den gigantiske hal afspiller en radio musik med akustisk guitar og kastagnetter. De spanske rytmer er akkompagneret af den utrættelige lyd fra en vandkølet savemaskine. Den arbejder sig tålmodigt igennem en stiver, der skal afkortes, på et transportstativ. Stativet skal anvendes til tre store brolignende metalkonstruktioner, som står ved siden af hinanden bagest i lagerbygningen og skal skibes videre til en kunde i containere.



Den galvaniserede stålkonstruktion skinner i lyset fra tagvinduerne. Som de står her uden sammenhæng kan det være svært at se, men der er faktisk tale om metalrammer til rulletrapper. De kommer på et tidspunkt til at transportere kunder op og ned mellem etagerne i shoppingcentre i Beijing, Jeddah eller Mexico City. Men inden da skal komponenterne først transporteres ud til deres bestemmelsessteder. Med undtagelse af for eksempel kul, kemikalier eller hvede bliver omkring 90 procent af verdens transport med internationale produkter udført med skib i containere.


»At Actros er så effektiv, har helt sikkert været medvirkende til vores succes inden for landtransport af containere.«

– Aarón Bastián González, direktør hos Transmaraña 


„Cirka 20 procent af vores omsætning kommer fra transport- og logistiktjenesteydelser med containere,“ fortæller Aarón Bastián González, chef for Transmaraña. Speditions- og logistikvirksomheden kører primært langturstrafik i Spanien med oplagring af varer, i dette tilfælde en rulletrappe, som senere skal bringes videre til containerhavnen i Gijón – eller et andet afskibningssted i Europa.

Størrelsesmæssigt er Gijón godt nok kun i anden division inden for containerhavne i Spanien, og den er primært kendt som importhavn for bulkprodukter som for eksempel jernmalm og kul. Alligevel er omsætningen af containere blevet næsten tidoblet siden 2006. I 2017 blev der afskibet 66 000 TEU fra Gijón – forkortelsen står for Twenty-foot Equivalent Unit og er et mål, der bruges til standardcontainere.

Byen ved den nordspanske Atlanterhavskyst er en såkaldt feeder-havn for de globalt dominerende rederier. Det er en havn, som er samlingspunkt for containere, som derefter ofte fragtes til andre kontinenter på kæmpeskibe fra de store europæiske omdrejningspunkter i Antwerpen, Rotterdam eller Algeciras. Alligevel har den asturiske by et par direkte oversøiske ruter til Latinamerika, og den fungerer som en betydningsfuld råstofhavn. Den har desuden godt diversificerede, eksportorienterede aktiviteter med leverandører til bilindustrien, et moderne landbrug og internationalt efterspurgte handelsvarer fra eksempelvis sportsartikelbranchen.



Fokus på logistiktjenesteydelser

Frem til for nylig koncentrerede Transmaraña sig om logistiktjenesteydelser inden for containersegmentet. Man gjorde leverancer klar til levering og læssede samt tømte containere. Nu er Bastián også aktiv inden for containertransport med lastbiler: „Her er marginerne ikke store, men vi ønsker at kunne tilbyde vores kunder en helhedsservice. De skal ikke kun nyde godt af vores pålidelige og fleksible lagrings- og logistikydelser, vi skal også kunne transportere containerne for dem.“ Bastián er sikker på, at forretningen bliver rentabel, fordi han kan tilbyde stor fleksibilitet med sin slagkraftige flåde af langturslastbiler. Men udfordringerne er store inden for containertransport på landjorden: Strækningerne er korte, fragtpriserne lave, og der er mange restriktioner om indkørsel på havnene for lastbiler. Hvis man skal opnå succes under disse betingelser, kræver det de mest effektive lastbiler.


Godt partnerskab. Virksomheden Marítima del Principado er glade for Transmarañas fleksibilitet og pålidelighed.
Godt partnerskab. Virksomheden Marítima del Principado er glade for Transmarañas fleksibilitet og pålidelighed.
Konstant vækst. Virksomhedscentralen hos Transmaraña med tankstation og en Actros på vej ud for at hente en container.
Konstant vækst. Virksomhedscentralen hos Transmaraña med tankstation og en Actros på vej ud for at hente en container.

Aktuelt har Transmaraña 41 lastbiler af forskellige fabrikater. Virksomheden havde frem til for et år siden ingen erfaringer med Mercedes-Benz lastbiler. Så bestemte den driftige lokale Mercedes-Benz forhandler sig for at stille en Actros til rådighed for Bastián som testlastbil. Og det viste sig, at den brugte godt to liter diesel mindre på 100 kilometer end den frem til da mest effektive lastbil af et andet mærke i Transmarañas flåde.

„Det var ret overraskende, fordi vi i forvejen havde en meget moderne vognpark,“ siger Bastián. „At Actros er så effektiv, har helt sikkert været medvirkende til, at vores fremtidige aktiviteter inden for den prisfølsomme landtransport af containere ser meget lovende ud.“ Også chaufførerne hos Transmaraña er godt tilfredse og roser den nye lastbils komfort, køredynamik og manøvreegenskaber. Og derfor bestemte Bastián sig også straks efter testkørslen for at købe tre nye Actros 1845, og han får leveret otte mere i løbet af året.


Foto: Matthias Aletsee
Video: Martin Schneider-Lau

1 kommentar