Kvægtransport: Stéphanes Actros 2558 har en smart opbygning

Økonomi og logistik

Forretninger som tillidssag.

Stéphane Idais køber og sælger kvæg. Til deres transport har han for nylig anskaffet en Actros 2558 med trailer, som supplerer hans lille Mercedes-Benz-flåde.


Tyren med en levende vægt på 1,2 t dominerer den lille flok kvier i folden. To mænd driver den igennem en lang korridor til en rampe. Denne fører til en kvægvogn. Traileren med tre aksler og den ligeledes treakslede anhænger er monteret på chassiset af en Actros 2558. Trailerens front kan åbnes, så dyrene kan drives bagfra ind i forvognen. Denne smarte løsning kommer fra den franske opbygningsproducent Harmand Carrosserie fra Mansle i departementet Charente.


»Opbygningernes hydraulik gør det muligt at fordele dyrene på to niveauer,« forklarer Stéphane Idais. »Det betyder, at traileren har plads til omkring 36 kvier.« Den 48-årige er en kvæghandler i Venansault, en lille by i departementet Vendée. På det otte hektar store område læsses der nogle dage op til 100 stykker kvæg. I 2017 var der i alt 20.000 dyr. »Limousine, Blonde d'Aquitaine, Charolaise, Normande, Parthenaise og Saler er de vigtigste racer, der produceres her i regionen«, siger vognmanden.

Landmændenes valg er baseret på den opgave, dyrene skal opfylde. Også typen af kvæghold spiller en stor rolle for beslutningen. Ikke alle racer er egnede som græsdyr. Stéphane Idais køber og sælger udelukkende kvæg. Dyrene kommer for det meste fra avlere i regionen. Stéphane Idais besøger derfor landmændene inden for 50 kilometer og tager til kvægmarkeder. »Kvæghandel er en tillidssag«, siger han. »Vi køber altid hele besætninger af avlere og landmænd.«


Stéphane Idais tager sig ikke selv af fjerntransporten, da hans kvægvogne ikke er udstyret til dette. Men en af hans vogne kører en gang om ugen til det nordlige Frankrig. »Vi har et stort antal kunder omkring Calais og Lille«, siger kvæghandleren, der også ejer en avlsgård med 30 hektar, som bliver passet af en medarbejder.


Endelig fremme! Kvægvognen er ganske behagelig, men kan alligevel ikke sammenlignes med en rigtig eng.
Endelig fremme! Kvægvognen er ganske behagelig, men kan alligevel ikke sammenlignes med en rigtig eng.
Endelig fremme! Kvægvognen er ganske behagelig, men kan alligevel ikke sammenlignes med en rigtig eng.
Endelig fremme! Kvægvognen er ganske behagelig, men kan alligevel ikke sammenlignes med en rigtig eng.

Onsdag klokken to om morgenen starter turen, og torsdag om natten kommer føreren tilbage med kvæg fra nord. Disse forbliver sædvanligvis tre dage på kvæghandlerens græsgange. I denne periode håndterer Stéphane Idais de administrative opgaver, der er forbundet med handlen, da hvert dyr kræver fuld sporbarhed: »Alt kvæg skal have et kvægpas og et vejekort.«

Som søn af en landmand har han lært kvæghandlen fra barnsben af. I starten arbejdede han i nogle år i et andelsselskab. Sidst på året i 1999 læste Stéphane Idais i en avisartikel, at 2000 ville blive året for nye projekter. Det var for ham den udløsende faktor for at stå på egne fødder: »Jeg lukkede bogen og gik til min chef og lagde min opsigelse på bordet«, husker han sin start som iværksætter.



Foruden en lille transporter har Stéphane Idais nu tre Mercedes-Benz kvægvogne - en Axor 1824, en Actros 3244 med en tridemaksel og den helt nye Actros 2558 med tre aksler.

I mellemtiden er traileren ankommet ved den nye græsgang. Stéphane Idais sænker rampen på bagsiden, hæver de beskyttende sidevægge og åbner de to hængslede døre. Ledet af en kvie stormer flokken ud af kvægvognen. Uanset, hvor komfortabel den måtte være - græsset er bare bedre.


Foto: Olivier BOS
 

12 kommentarer