Sverige: Trods vinteren – Wiiks Transport satser på Actros

Økonomi & logistik

På langtur.

Højt oppe i Norden er sommeren kort og vejene brede. Wiiks Transport fra Luleå i Sveriges Lapland har specialiseret sig i transport i de mest fjerne egne af Skandinavien. En opgave for Arocs.


At gå nye veje. Så er den i sit es. For næsten to år siden overtog Per Hedberg logistikvirksomheden Wiiks Transport i Luleå i Sverige. Den 39-årige ingeniør har tidligere arbejdet mange år i stålindustrien, der præger regionen. „Sådan et skift til logistik er en kæmpe udfordring, men branchen er spændende og meget dynamisk. Det driver mig.“

Wiiks Transport blev grundlagt i 1974 og nåede i 2017 en omsætning på ca. 110 millioner SEK (10,7 millioner Euro). Virksomheden er specialiseret inden for transport på tværs af grænser i Skandinavien og råder over et effektivt netværk. 16 medarbejdere i Luleå og i de norske afdelinger i Tromsø og Bodø tager sig af disponering og toldbehandling, og firmaet har eget værksted i Kalix i Nordsverige, hvor fire mekanikere holder styr på vognparken. Den består af i alt 24 lastbiler, der overvejende trækker sættevogne. Ca. 28 chauffører kører for Wiiks Transport på Nordens fjerneste veje. „Vi er en meget blandet gruppe og kommer fra alle regioner i Skandinavien. Selv førere fra Tyskland er kommet til os i Norden“, smiler Hedberg.


Per Hedberg, CEO hos Wiiks Transport fra Luleå.


Store afstande, få mennesker.

Det nordlige Skandinavien er stort og tyndt befolket. I den nordligste del af Sverige, Norrland, hvor også Luleå ligger, bor der på ca. 240.000 kvadratkilometer knap 1,1 millioner indbyggere. Til sammenligning: På Det Forenede Kongeriges ca. 242.000 kvadratkilometer bor mere end 66 millioner mennesker. „Afstandene heroppe er enorme“, siger Per Hedberg. „Derfor er turene i vores lastbiler for det meste meget lange og ensomme. Da der kun er få regionale centre med større industri og dermed for det meste kun begrænset lastvolumen, er det en kompleks opgave at udnytte vores kørsler så godt som muligt for at køre protabelt. Vi løser denne udfordring med vores mangeårige erfaring og sammenarbejde med pålidelige partnere.“

Til Wiiks Transports største kunder hører virksomheder inden for byggematerialer og møbelindustrien. Hedberg forklarer: „Ud over klassiske byggematerialer transporterer vi i øjeblikket også mange trævarer til køkkener og møbler til Norge. På tilbagevejen laster vi så vores lastbiler med træpellets eller genbrugsprodukter, der bruges her i Sverige fx til energivinding.“


Syv måneders vinter. Sne, is og den permanente risiko for laviner skaber de største udfordringer for førerne fra oktober til april.
Syv måneders vinter. Sne, is og den permanente risiko for laviner skaber de største udfordringer for førerne fra oktober til april.

De ugentlige ture starter for det meste i Luleå. Derfra fordeler Wiiks Transport fragten til de forskellige destinationer i Norge: fra Mo i Rana til Bodø og Tromsø og videre til Kirkenes, der ligger helt i nord og kun få kilometer fra grænsen til Rusland. Dermed kører virksomheden ikke kun for svenske kunder. „Her i Luleå konsoliderer vi også transporter fra Sydnorge og fra Mellemeuropa “, siger Per Hedberg. „Fordi lastbiler kommer hurtigere frem igennem det svenske vejnets ensomme skove og landskaber omkring søer og hav end på de bjergfyldte pister i Norge, sparer ,omvejen‘ igennem Sverige værdifuld tid for vores kunder.“


521 kilometer lang er strækningen fra Luleå til Bodø, der særligt om vinteren bliver en udfordring.
521 kilometer lang er strækningen fra Luleå til Bodø, der særligt om vinteren bliver en udfordring.

Transporter under ekstreme betingelser.

Ca. 3 000 kilometer kører Wiiks Transports lastbiler om ugen – hele året rundt. Og det foregår lige præcis i de regioner, hvor nærmest alle bilproducenter tester deres modeller under ekstreme betingelser – i det nordlige Skandinavien er det nemlig ekstrem streng vinter lige fra oktober til april. Lige netop på denne tid er det alt andet end rutine at køre lastbil i øde områder.Permanent frost med temperaturer langt under frysepunktet og kraftig nedbør gør ofte vejene til glidebaner. I bjergområderne er der ofte akut fare for laviner.


41 graders frost blev der målt den 28. januar 1999 i Luleå – den laveste temperatur i 80 år.


„I dag kan man kun forblive konkurrencedygtig på lang sigt, hvis man træffer beslutninger om investering på baggrund af faktiske tal og data om ydelse.“

– Per Hedberg, CEO hos Wiiks Transport fra Luleå


Trods svære betingelser Emma Tornberg kan alligevel ikke forestille sig noget bedre end at være lastbilchauffør heroppe nordpå. „Det er ikke et job, det er en livsstil“, siger den 30-årige. Hun har allerede siddet bag rattet i en lastbil i over otte år. For næsten tre år siden skiftede hun til Wiiks Transport. „Jeg er vokset op i en lastbilsfamilie. Min bedstefar og min onkel ejede en virksomhed med forarbejdning af træ og kører selv lastbiler med lange træprodukter“, siger Emma Tornberg. Hendes Actros 2551 er nærmest blevet et andet hjem for svenskeren, der kommer fra Kiruna. Jeg sover bedre i lastbilen end i min seng hjemme. Komforten og køreegenskaberne er helt i top.“

Også Per Hedberg er blevet overbevist af stjernen i vognparken – særligt hvad forbrug og pålidelighed angår. Han elsker at jonglere med tal og tabeller og analysere store datamængder for på den måde at få nye impulser til sin forretning. „Når det handler om anskaffelse af lastbiler, så har vi tidligere som gode svenskere naturligvis ofte haft blikket rettet mod hjemmemarkedet“, siger direktøren.


„Men i dag kan man kun forblive konkurrencedygtig på lang sigt, hvis man ikke kun lytter til sin mavefornemmelse men også træffer beslutninger om investeringer på baggrund af faktiske tal og data om ydelse. Hvis man ser på den samlede rentabilitet, så kommer man ikke uden om lastbilerne fra Mercedes-Benz.“


Altid på farten. Ca. 3.000 kilometer pr. uge kører Actros 2551 fra Wiiks Transport og igennem Skandinaviens øde områder.


Billeder & video: Alexander Tempel

13 kommentarer