Johan Mentior transporterer byggepladsmaterialer og -maskiner for Coopmans DC

Panorama

Som far, så søn.

Efter at have kørt i mere end to årtier som lastbilschauffør igennem Europa, kører Johan Mentior nu for det firma, som hans far også engang arbejdede for: Coopmans DC.


Johan Mentior standser sit sort-hvide Arocs tippeladskøretøj foran lagerhallen hos Coopmans DC. Efter den er blevet læsset af, bliver den straks læsset igen - ren rutine for den erfarne lastbilschauffør, som har arbejdet hos Coopmans DC i to måneder. "Endelig", kunne man fristes til at sige. For den 55-årige Johan har ønsket sig det i mange år.

Mere end 20 år på tur gennem hele Europa.

Johan har arbejdet inden for international biltransport i lang tid. Det har længe været et stort ønske for ham at komme til at arbejde for infrastruktur- og transportspecialisten Coopmans DC i Hoeselt.

Bulldozeren er allerede begyndt at laste Arocs 1945 4x2 tippeladskøretøjet. Johan har lige lidt tid til at tale om sin karriere: "Jeg ser tilbage på 22 år inden for international og national biltransport. Jeg har nu arbejdet her i to måneder. Jeg ville starte så hurtigt som muligt hos Coopmans DC, fordi jeg ved, at arbejdsklimaet i firmaet er meget behageligt. Arbejdet er hårdt, men kollegaerne er gode til at hjælpe hinanden" Han har kendt virksomheden i lang tid: "Min far har også arbejdet her engang"



Johans første Mercedes-Benz-lastbil var en SK.

De sidste 16 år har Johan kun kørt lastbiler fra Mercedes-Benz. "Min første var en SK med manuel gearkasse" forklarer han. Dengang hentede han køretøjerne, som han skulle transportere, i Italien. "Så skete der nogle tekniske ændringer. Det kan man se i den nye Arocs, som jeg kører nu. Den er komfortabel, automatgearkassen PowerShift 3 fungerer fremragende og med 330 kW har jeg altid tilstrækkelig ydelse" For den rutinerede chauffør, som blandt andet har været på farten i Spanien, Østrig og Polen, er udsynet i siden af kabinen en afgørende forbedring.

Tippeladskøretøj og plateau-sættevogn.

Hos Coopmans DC skifter Johan mellem dumperanhængeren og en plateau-sættevogn, som han transporterer betonplader med. "Mit næste destination er en byggeplads i Verviers, hvor jeg skal levere materiale til parkeringspladsen til en fastfood-restaurant. I morges leverede jeg gulvbelægning til en privatkunde. Det er netop denne afveksling, som jeg elsker ved mit job", siger Johan, før han igen sætter sig ved rattet i sin Arocs. Den plads, som han har ventet så længe på.


Fotos: Dirk Willemen

4 kommentarer