Tom Westphal kører den nye Actros med MirrorCam og Active Drive Assist

Økonomi & logistik

Gode medhjælpere om bord.

Tom Westphal, også kaldet »Zottl«, kører den nye Actros for speditionsfirmaet Wagenstetter fra Forsting i Tyskland. Han er især begejstret for lastbilens Active Drive Assist, multimedia-cockpit og MirrorCam.


Tom Westphal føler sig hjemme på vejene over Brennerpasset. Han kører over passet næsten hver uge for at levere sin fragt i Norditalien og læsse lastbilen fuld igen. Tidligere gik turen også nogle gange til Sydeuropa. Nutildags drejer det sig derimod om at få afviklet nogle kilometer. For Toms vedkommende mellem Oberbayern, Tyrol og Norditalien. Og selvom det ikke længere har så meget at gøre med det romantiske truckerliv og den »store vide verden«, så er den 51-årige også helt tilfreds med det. For så har han mere tid til sin familie i weekenden.

Tom Westphal kører for speditionsfirmaet Wagenstetter fra Forsting, 50 kilometer øst for München i Tyskland. Og selvom han næsten altid kører den samme strækning – så er hans arbejde alligevel noget ganske særligt: Tom er en af de få lastbilchauffører, som tester den nye Actros uafbrudt i hans daglige arbejde.



»Noget som det nye multimedia-cockpit har der aldrig før været i lastbiler, og det nye MirrorCam er simpelthen fantastisk.«

– Tom Westphal, chauffør hos speditionsfirmaet Nikolaus Wagenstetter


Allerede inden den blev lanceret på markedet, spurgte Mercedes-Benz Trucks Toms chef, Nikolaus Wagenstetter, om han var interesseret i at deltage i sådan en test. Altid den samme strækning og de mange kilometer gør Wagenstetter interessant for ingeniørerne hos Mercedes-Benz. Rolf Knehr fra afdelingen for køretøjstest udspørger ofte Tom om, hvordan han bruger de nye systemer.

I forbindelse med Toms test var der fokus på det nye Active Drive Assist. Systemet er en milepæl inden for lastbilsbranchen. Det muliggør – for første gang i en lastbilsserie – delvist automatisk kørsel ved alle hastigheder. Active Drive Assist hjælper aktivt chaufføren med at styre lastbilen fremad og bagud samt til siderne. Systemet kan selvstændigt bremse og accelerere lastbilen og sørge for at holde den i det rette spor ved hjælp af aktive styrebevægelser.



Tom bruger Active Drive Assist på landevejene, og når han kører på motorvejen. »Systemet er en god hjælp: Når der er meget trafik, hjælper Active Drive Assist med altid at holde den rigtige afstand til den forankørende, uden at der bliver for langt imellem. Jeg er stadigvæk nødt til at holde øje med det hele, men efter ni timer er jeg med Active Drive Assist ikke længere så træt som før i tiden uden systemet.«

Sådan anvendes Active Drive Assist: Når Tom aktiverer fartpiloten og har fastlagt sin hastighed, så er Active Drive Assist slået til. Derefter skal systemets kamera registrere vejbanemarkeringerne i begge sider af vejen. Og så begynder Active Drive Assist aktivt med at hjælpe Tom med at styre lastbilen fremad og bagud sat til siderne. På det midterste display i lastbilens multimedia-cockpit vises det i form af et blåt ratsymbol og blå vejbanemarkeringer.


Lastbilens position i vejbanen kan Tom indstille via Actros-lastbilens multifunktionsrat: I rattets venstre betjeningspanel er der seks knapper i en cirkel, som blandt andet er beregnet til styring af fartpiloten. I midten af disse knapper sidder berøringsknapperne, som er vigtige i forbindelse med betjeningen af Active Drive Assist-systemet: Afhængigt af i hvilken retning Tom vil bevæge lastbilen i vejbanen, bevæger han en finger vandret hen over berøringsknapperne mod venstre eller højre og bekræfter indtastningen. Og han kan også bestemme afstanden til den forankørende lastbil. Til dette formål bevæger han fingeren lodret opad eller nedad.



Når Tom har programmeret Active Drive Assist-systemet, og lastbilen kommer for tæt på den forankørende, vises det på det midterste display i form af en stiliseret visning af et forankørende køretøj. Og Active Drive Assist-systemet bremser selvstændigt lastbilen. Så snart der igen er tilstrækkelig afstand til den forankørende, accelererer systemet automatisk lastbilen til den hastighed, der er fastlagt i fartpiloten.


Systemet har også den samme aktive rolle i forbindelse med at holde lastbilen i det rigtige spor: Hvis lastbilen er tæt på at køre ud af sporet, styrer Active Drive Assist-systemet lastbilen tilbage i det rette spor. Noget andet, der øger sikkerheden: Hvis Tom deaktiverer Active Drive Assist-systemet, er systemet, der aktivt holder lastbilen i det rigtige spor, stadigvæk slået til.

»Til at begynde med skulle jeg først vænne mig til systemet«, fortæller Tom. »Det er virkelig en stor ændring af kørefornemmelsen, når Active Drive Assist griber ind. Men man kommer hurtigt til at stole på det. Især på langturskørsler er det en positiv forandring.



Det gør kørslen mindre stresset«, synes Tom, som kollegerne altid kalder »Zottl« på grund af hans krøllede hårpragt.

»Noget som det nye multimedia-cockpit har der aldrig før været i lastbiler, og det nye MirrorCam er simpelthen fantastisk.«

MirrorCam er ikke bare en enorm forbedring for aerodynamikken, men også for sikkerheden og håndteringen af køretøjet. »Uden spejlene har jeg et bedre udsyn hele vejen rundt om lastbilen. Jeg synes også, at afstandslinjerne til de bagvedkørende er meget praktiske.«

Toms bedømmelse er helt klar: »Jeg har allerede sagt til min chef, at fra nu af vil jeg kun køre med MirrorCam!«


Fotos: Matthias Aletsee
Video: Martin Schneider-Lau

17 kommentarer