En usædvanlig køretime: På tur med Daniel Wichmann og Klaus Voß

»Denne pil viser afstanden til køretøjet bag os«, siger Klaus Voß. Med pegefingeren peger han på displayet på venstre A-søjle, skråt forbi Daniel Wichmann, der lytter opmærksomt. Introduktion til  MirrorCam. Det er første gang, Daniel kører i den nye Actros, under overværelse af kollegaen Klaus på passagersædet, der er underviser på trafikakademiet Münsterland (VAM) i tyske Ibbenbüren. Men Daniel er ikke en helt almindelig køreelev – og Klaus ikke en helt almindelig kørelærer.

»Allerede som barn ønskede jeg at blive chauffør«, siger Daniel. Den 25-årige har fundet inspiration i både sin far, der også var trucker, og ikke mindst sin ældre fætter. Han tog ham ofte med på tur. Derfor var det også nærmest logisk, at Daniel efter skolen begyndte på chaufføruddannelsen hos sin nuværende arbejdsgiver VAM.

Køreskole plus transportfirma.

En trucker på en køreskole? Ja, for virksomheden med 40 medarbejdere tilbyder ikke alene undervisning inden for alle køretøjsklasser og en lang række videreuddannelser, men driver også et lille transportfirma. Bag rattet i de seks Mercedes-Benz-lastbiler sidder primært chaufførlærlinge. De fleste er ansat i speditionsfirmaer i regionen, som samarbejder med VAM. Målet med samarbejdet er at sikre nye, dygtige generationer til branchen.

Daniel er blandt de udlærte på chaufførteamet, og hans truck er en Actros 1843 med vippelad. Men lige nu kører han for første gang med Klaus og den nye Actros – som i øvrigt er det første eksemplar produceret til køreskolebrug – rundt om Ibbenbüren. Ved et kryds skal Daniel dreje til højre. En fodgænger skal til at krydse gaden, og drejeassistenten gør straks chaufføren opmærksom på situationen – med et trekantet advarselssymbol på MirrorCams højre display.

Tidligere turistbuschauffør, i dag underviser.

»Det er en udfordring at gøre nybegyndere fortrolige med disse nye assistentsystemer«, siger Klaus. »Men de allerfleste lærer hurtigt at bruge dem som en ægte hjælp.« Den 53-årige underviser lærte at køre lastbil, da han var i militæret. Som et sidejob kørte han dengang turistbusser. »Om fredagen havde jeg fri klokken 13, og senest en time senere sad jeg i bussen. På den måde kom jeg rundt i hele Europa og kunne endda tage min kone og børn med engang«, husker han.

Med korte pauser har Klaus nu arbejdet næsten tre årtier som underviser, siden 2013 for VAM. Elevernes tekniske forståelse er ganske vist gået tilbage gennem årene, mener Klaus. »Prøv at finde nogen, der kan lappe en cykel i dag!«, siger han og ler. Det opvejes dog af den høje motivation blandt dem, der vælger at gå chaufførvejen. »Det er også en af grundene til, at jeg stadig elsker mit arbejde.«

– Klaus Voß

Ekstraopgaver efter den daglige tur.

Det kan Daniel skrive under på. Han transporterer dagligt styrtgods som grus, sand og skærver til byggepladser, byggemarkeder og håndværksfirmaer, overvejende til kunder fra Ibbenbüren. Den maksimale radius for hans ture er 200 kilometer. Ideelt, når man er far til en lille pige: »Jeg elsker at køre på landevejene. Her er der meget at se, og det er ikke bare ligeud. Desuden kan jeg nå hjem til min familie om aftenen.«

Og: Der er stadig tid til de mange ekstraopgaver, som Daniel har påtaget sig i VAM’s transportfirma. Det er ham, der tager imod de ture, som kunderne bestiller, og fordeler lastbilerne og chaufførerne derefter. »Desuden er jeg ansvarlig for værkstedet«, siger han. »Mindre opgaver tager jeg mig selv af og lader ofte lærlingene se med, så de får en forståelse af teknikken.« Opgaver i forbindelse med motorer eller bremseanlæg overlader han dog til et fagfirma.

Selv efter fyraften handler det om lastbiler.

Også Klaus er meget mere end bare kørelærer. Han er far til fire og hobbygartner, står i spidsen for adskillige efteruddannelser og har særligt specialiseret sig inden for sikring af laster. »Til disse kurser udvikler jeg hele tiden nye opgaver og laver f.eks. kasser, som eleverne skal kunne læsse korrekt.« En anden kæphest for Klaus er videreuddannelserne til transportleder i transportvirksomheder.

Der er også noget andet, der forbinder den 25-årige Daniel med den mere end dobbelt så gamle Klaus – som de fortæller i en pause, kort før øveturen er slut: Selv om aftenen og i weekenden har de begge to svært ved at slippe deres arbejde, som samtidig er deres passion. Hvis Klaus ikke er i gang med at etablere et højbed, arbejder han formentlig på sit langtidsprojekt: en lærebog til transportleder-uddannelsen. »Det sker, at jeg efter fyraften går og skruer på en lastbil eller polerer fælge«, supplerer Daniel.

Foto og video: Alexander Tempel