Tung transport: Benjamín stoler på styrken i sin Actros 3363
Reportage
Benjamín Huerta ved, hvad hans job kræver: Erfaring, koncentration og styrken i hans Actros 3363.
Benjamín Huerta lukker førerdøren til sin Actros. Fra den røde lak skiller et tyrehoved sig ud i klar hvid – det er logoet for hans arbejdsgiver Especial Transport 2021 fra Prat de Llobregat. "Min Actros er virkelig stærk som en tyr", siger Benjamín og peger på "63" i typeskiltet. Det står for den stærkeste motor med 460 kW. Til transport af kraner, godsvogne og sågar helikoptere kræves der køretøjer med høj anhængerlast og ydelsesreserver. Det er lige det rette anvendelsesområde for Actros 3363.
I Barcelonas havn.
Especial Transport 2021 har hjemme i hjertet af den såkaldte Zona de
Actividades Logísticas (ZAL) i Barcelonas havn. Her findes det største
logistiktilbud på den iberiske halvø. Driften i havnen, som anløbes af
flere end 8.000 skibe om året, holder Benjamín og hans kolleger i fuld
gang.
20 års erfaring med tung transport.
"Tung transport er en opgave, som kræver tålmodighed og
koncentration", forklarer han. Og erfaring. Og det har Benjamín
efter mere end 20 år på dette område. Han har arbejdet for Especial
Transport 2021 i fire år. Først kørte han en ledsagevogn, derefter sad
han bag rattet i en "konventionel" lastbil. Først derefter
overtog han specialtransporterne. "I dette job skal man kunne
sætte sig igennem og tage godt fat", forklarer Benjamín. Tit
kræver det også en portion kreativitet: "Nogle gange passer en
del ikke lige i første forsøg. Så er man nødt til at finde en måde til
at læsse den sikkert på lastfladen", siger han, mens han
kontrollerer spændeselerne på sin last: På containeren uden sidevægge
og tag er der fastsurret en hydraulisk presse.
"Min Actros er virkelig stærk som en tyr".
– Benjamín Huerta
En hydraulisk presse på vej til Uruguay.
Lasten på den såkaldte Flat Rack er 21 meter lang, 4,70 meter høj og 41 tons tung. Benjamín har allerede hentet pressen fra fabrikken i Lérida, sikret til vejtransport. På Especial Transport 2021's område i havnen er varen blevet surret fast igen – denne gang i henhold til forskrifterne for søtransport. Efter lastsikringen tjekker Benjamín skiltning og dokumenter – alt er i orden. "Der kan ikke være for mange sikkerhedsforholdsregler for sådan en transport", siger chaufføren. Så er han klar: Han transporterer den hydrauliske presse til havneterminalen. Destination: Uruguay.
Essentiel: Turbo-retarder-koblingen.
Benjamín har nu kørt i Actros 3363 i halvandet år. Hans facit: "Den har aldrig skuffet mig. Jeg har allerede tilbagelagt 95.000 kilometer i den."
I løbet af sine 20 år som lastbilchauffør har Benjamín håndteret alle tænkelige situationer på vejen og også kørt forskellige lastbilmærker. Hvordan lyder hans dom? "Mercedes-Benz'en har overbevist mig, især med turbo-retarder-koblingen", siger han. Den slidfrie kraftoverførsel ved manøvrering eller på stigninger og bremseydelsen på skråninger er en stor hjælp i hans job. "Det er vigtigt at have styrke som en tyr; men det er endnu vigtigere at kunne kontrollere den", siger han. Benjamín tager sine arbejdshandsker af og stiger ind i sin Actros – nu er der igen brug for dens styrke.
Foto: Begoña Tremps
Kommentar
Log ind for at tilføje en kommentar.
14 kommentarer
Neben dem Fahren solcher Sondertransporte kommen sicher auch noch gehobenen Fähigkeiten für die Ladungssicherung hinzu.
Gruß
Klaus
Neben dem Fahren solcher Sondertransporte kommen sicher auch noch gehobenen Fähigkeiten für die Ladungssicherung hinzu.
Gruß
Klaus
Ich wünsche allzeit gute Fahrt, Benjamin👍⭐LG
Ich wünsche allzeit gute Fahrt, Benjamin👍⭐LG