På tur med et Actros road train for ABS Transport i Australiens outback

Økonomi & logistik

Loooooong distance.

Ture på tusindvis af kilometer, der ofte går gennem udyrkede bush-områder: Det er den prøvelse, det australske firma ABS Transport står overfor på daglig basis – og oven i købet med ekstra lange lastbiler. «Mercedes-Benz Transport» tog på ægte langtur med en road train-chauffør i Australiens outback.

Mere end 20 års erfaring med langturskørsel – og gerne mange flere. Dale Koutlis er glad for sit job – fordi han kommer meget omkring, møder spændende mennesker – og føler sig samtidig ikke ensom om natten på de lange ture.


Var det vinden, jeg kunne høre i buskadset, eller var det mon noget helt andet? En brun slange måske? Man ved det ikke – og vil for intet i verden risikere at stifte bekendtskab med de ekstremt giftige kryb. «Når jeg parkerer for natten, kommer de ofte og kryber rundt om dækkene, fordi det er et dejligt varmt sted at opholde sig», fortæller Dale Koutlis. Så det gælder om at passe på, hvis det er nødvendigt for ham at stige ud fra førerhuset på sin Actros. «Ellers risikerer det at blive mit endeligt», tilføjer chaufføren med et smil, der afslører, at han ikke er så nem at bringe ud af fatning, fordi han ved, hvordan han skal gebærde sig.

For Dale Koutlis færdes nemlig hjemmevant her i den australske outback i delstaten New South Wales. «Mercedes-Benz Transport»-reporterteamet har aftalt at mødes med den 55-årige chauffør på en støvet parkeringsplads på «Kidman Way» for at ledsage ham et godt stykke vej på turen. Vi befinder os omkring 700 kilometer nordvest for Sydney. Her 'down under' regnes det ikke for at være forfærdeligt langt væk fra den tætbefolkede østkyst – og alligevel er det ekstremt langt væk fra alting.


Med en Actros 2653 som forvogn måler Dale Koutlis’ road train omkring 36 meter. For at kunne styre vogntoget, skal den forreste af de to sættevogne lastes tungere.
Med en Actros 2653 som forvogn måler Dale Koutlis’ road train omkring 36 meter. For at kunne styre vogntoget, skal den forreste af de to sættevogne lastes tungere.

Væk fra familien flere uger ad gangen.

Det er ægte outback med rød jord, knortede træer og buske, som er hjemsted for døsige kænguruer, snehvide kakaduer eller brune slanger i dagtimerne. Dale Koutlis kører gennem dette landskab som så mange gange før på vejen fra Melbourne til Brisbane. Alt efter den valgte rute er turen op til 1.900 kilometer lang. «Man skal virkelig være glad for disse ture for at kunne trives med sådan et job,» fortæller Dales chef Terry Warn os dagen før ved et møde på virksomheden ABS Transport Industries syd for Melbourne.

Giftslanger er på ingen måder den eneste udfordring: «At være alene, og nogle gange være væk fra sin familie flere uger ad gangen, det tærer på kræfterne!» Den 64-årige chef ved, hvad han taler om. Terry Warn begyndte selv som kørende vognmand og han tager stadig lejlighedsvis på langtur bag rattet. «Jeg synes det er utroligt sjovt at køre og overnatte ude i bushen.»

Warns familievirksomhed har omkring 70 ansatte og en flåde på 48 lastbiler. Foruden centralen har man afdelinger i Sydney, Brisbane og Adelaide samt filialer i alle det gigantiske lands delstater. De primære transportvarer er maskindele, ofte ekstremt store, og farligt gods. De afstande, som chaufførerne skal tilbagelægge, er nogle gange endnu større end den, Koutlis skal klare. «Så det kan blive op til 4000 kilometer bare 'one way'!»

På mange ture er det nødvendigt at bruge helt specielle sættevognstog: Såkaldte road trains. Her skal forvognen trække to, og i visse australske delstater endda op til tre sættevogne, forbundet med dollyer. «Det giver dem en længe på mindst 36 meter og en totalvægt på op til 90 ton,» forklarer Warn. Det kan betale sig at transportere meget på hver enkelt tur, men det er også krævende – i hvert fald i delstaten Victoria, hvor ABS Transport har sit hovedsæde: «Her er det kun tilladt at bruge én sættevogn,» fortæller virksomhedens ejer. «Derfor har vi en ledsagende lastbil til at trække en ekstra sættevogn, som vi kører over grænsen og kobler på i nabodelstaten.»



Det vigtigste er at bevare koncentrationen.

Den ledsagende lastbil skal køre omkring 260 kilometer sammen med Koutlis. Den bageste sættevogn er læsset med kabeltromler, den forreste med tryksværtebeholdere, og oven på disse er der fastspændt en næsten ti meter lang maskindel. For at kunne manøvrere med XXL-vogntoget, skal kollegerne, som laster lastbilerne sørge for, at der er mere vægt i den forreste sættevogn end i den bageste. Omkring 120 kilometer før han når frem til destinationen, overtager en anden lastbil en af sættevognene. Det er ikke nogen god idé, at køre et road train i fuld længde ind igennem millionbyen Brisbanes gader, og det har Koutlis i øvrigt heller ikke tilladelse til.

«Når man kører som road train-chauffør, er det vigtigste, at man er i stand til at bevare koncentrationen,» fortæller han under aftenmåltidet i minebyen Cobar. «Det lykkes man bedst med, hvis man lader være med at stresse og sørger for at holde pause regelmæssigt.» Hvilket sommetider er nemmere sagt end gjort. For eksempel havde et uvejr med hagl forvandlet de bløde vejrabatter til mudderhuller i løbet af ingen tid undervejs til Cobar, så det på ingen måder var muligt for den ekstremt tunge lastbil at køre ind til siden og parkere. «Det australske vejr er uberegneligt,» fortæller Koutlis – men han vil alligevel ikke vil bytte job med nogen anden.


70 procent af turene for ABS Transport er langturskørsel.
70 procent af turene for ABS Transport er langturskørsel.
Om dagen daser de i skyggen, og om natten hopper de over vejen. Kollisioner med kænguruer – her kaldes de ofte bare «ros» – udgør et alvorligt problem for Australiens lastbilchauffører. I værste fald og for at minimere skaderne er de fleste lastbiler udstyret med en «bull bar».
Om dagen daser de i skyggen, og om natten hopper de over vejen. Kollisioner med kænguruer – her kaldes de ofte bare «ros» – udgør et alvorligt problem for Australiens lastbilchauffører. I værste fald og for at minimere skaderne er de fleste lastbiler udstyret med en «bull bar».

«Man skal kunne lide at køre langturskørsel her i Australien for at kunne trives med sådan et job.»

– Terry Warn, direktør hos ABS Transport Industries


Arbejdsglæden skyldes ikke mindst den lastbil, der trækker hele det lange road train: En Actros. «Når det gælder komfort, så er den fantastisk,» fortæller chaufføren ved et stop på en tankstation næste dag. «Selv efter at have kørt flere timer i træk, føler jeg mig ikke udmattet.» Desuden så er forbruget lavt – og det er chefen for ABS-Transport glad for: «Jeg sammenlignede Actros med en fem år gammel lastbil fra USA, og der er virkelig forskel på forbruget, » fortæller virksomhedsejeren. Der er nemt tale om en månedlig besparelse på omkring 2.500 australske dollar (omkring 1.640 euro).

Efter en chaufførtest besluttede Warn sig i 2016 for at investere i den dengang down under spritnye Actros 2653. «Vi var først til at få den leveret hernede.» I mellemtiden tæller vognparken nu yderligere syv af den samme typeserie – og virksomhedsejeren er mere begejstret end nogensinde før: «Køretøjerne holder så god en kvalitet, at vi – på trods af den enorme belastning – har kunnet forlænge vores serviceintervaller for langturslastbilerne fra de tidligere rundt regnet 30 000 til 80 000 kilometer.»


Kilometer for kilometer styrer Dale Koutlis sit road train gennem den australske outback i delstaten New South Wales, her på en highway i nærheden af den lille by Cobar.


Actros-lastbilerne hos ABS Transport har – som de fleste langturslastbiler i Australien – en 'bull bar' på fronten. For selv rutinerede chauffører som Dale Koutlis har svært ved helt at undgå lejlighedsvise sammenstød med Australiens nationaldyr. Kænguruer, som kan være mandshøje, bliver aktive ved solnedgang og kan i den forbindelse hoppe over vejen helt uden varsel. Det advares der om på gule skilte – og anordningen på lastbilen kan forhindre større skader, hvis ulykken skulle være ude.

Hvis en lastbil skulle havarere et sted i Australiens outback, så ville det ikke alene være forbundet med store omkostninger at få den bugseret væk, for den ekstremt forsinkede levering ville nemlig også gå ud over de i visse tilfælde mere end 20 kunder. Det kan ABS Transport ganske enkelt ikke tillade. For levering til tiden er alfa og omega for den ekstreme australske langtursbranche. Efter flere hundrede kilometers fælles kørsel, siger Dale Koutlis nu farvel til den ledsagende lastbil. Der er stadig flere hundrede kilometers kørsel at tilbagelægge.


Billeder & video: Alexander Tempel

22 kommentarer