Kammermann-parret trænger frem til kuldepolen på trods af alle forhindringer – del 9
Serie: 4-Xtremes
Køreture over frosne floder, møder med jakutiske heste og minus 40 grader i førerhuset: en usædvanlig etape for Kammermann-parret. Del 9 af vores serie.
Termometeret viser minus 15 grader, og det føles næsten som forår. Så længe det ikke bliver koldere end minus 20 grader, har vi ikke brug for handsker. Vi har oplevet isnende kulde i over en måned og har vænnet os til den. Ja, vi nåede frem til Ojmjakon, vores tredje Xtreme-sted i Ruslands fjerne østen. Men lad os tage det hele i den rigtige rækkefølge, for vejen derhen var virkelig en oplevelse og opholdet i endnu højere grad.
Få dage efter vores seneste beretning så jeg i mørket – på grund af de korte dage kørte vi nu også om aftenen – pludselig flammer slikke op under beboelsesdelen. Mike stoppede og sprang ind i beboelsesrummet med en ildslukker. Først efter et langt skræksekund gik det op for os, at der slet ikke var nogen brand, men at det var olie, som løb ud fra fordelergearkassen og fordampede på de varme lastbilkomponenter. På grund af positionslyset nederst på beboelsesdelen så det ud som flammer.
Meget langsomt kørte vi til den næste frakørsel og tilbragte en af vores hidtil koldeste nætter i uvished. Den næste morgen viste termometeret stadig minus 45 grader. Nu kunne vi se, at der var løbet meget olie ud, men ikke hvor. Vi påfyldte olie, men havde ikke nok til at korrigere standen rigtigt.
Enorme afstande, sparsom infrastruktur.
Igen meget langsomt tilbagelagde vi 50 kilometer til den næste landsby – og fik at mærke, hvor enorme afstandene er her, og hvor sparsom infrastrukturen er: Til partnerværkstedet hos Daimler-partnervirksomheden Kamaz i Jakutsk, hvor vi allerede havde meldt vores ankomst for at få et tjek, var der 800 kilometer. Undervejs kunne vi trods alt påfylde olie på et mindre værksted og på den måde vove turen til Jakutsk ved halvvejs godt mod.
På den kuperede, snedækkede strækning mødte vi masser af køretøjer, som var havareret, gledet af vejen eller væltet – og virkelig cool russere: Vi standsede ved en lastbil, som lå på siden, for at hjælpe. Men de to passagerer stod afslappet udenfor ved minus 40 grader og vinkede os videre. Der skulle nok komme nogen!
Med Axor'en over den blanke is.
Allerede før Jakutsk blev vi modtaget af værkstedslederen Aleksandr. For der var lige en forhindring: floden Lena. Om sommeren kommer man over floden via en færge og om vinteren… over isen. Færdselspolitiet havde godkendt floden til køretøjer med en vægt på ti tons; for lidt til os. Men Aleksandr sagde, at han nok skulle hjælpe os over. Vi var skeptiske. Der er 10 kilometer fra den ene flodbred til den anden! En del af strækningen kører man ganske vist over en ø, men strækningerne over den blanke is var lange nok til at være skræmmende.
Efter en del oversættelse frem og tilbage ved hjælp af en app besluttede vi os alligevel for at følge efter Aleksandr. Før isen blev der på skilte påbudt 50 meter afstand mellem to køretøjer og en hastighedsbegrænsning på 20 km/t. Men det var de lokale tilsyneladende ligeglade med, for vi blev overhalet af flere personbiler. Som om synet af isen under hjulene, hvorunder floden blinkede dybblå, ikke var skrækindgydende nok! Men: Vi klarede det!
Videre til den afgørende etape!
På værkstedet viste det sig, at olietabet skyldtes en gammel tætning. Sikke et held, det krævede ingen stor reparation! Mekanikerne isolerede også lige ledningerne og beholderen til servostyringen, så var vi klar til det næste mål: Ojmjakon. En tur på knap 1.000 kilometer! Efter endnu en flodkrydsning overvandt vi en bjergkæde på Kolyma highway. Landskabet er fantastisk! Fordi solen altid er tæt på horisonten så langt mod nord, er der et perfekt fotolys hele dagen. Men om vinteren er det kun lyst mellem kl. 9 og kl. 15.
De sidste 200 kilometer tilbagelagde vi på en mindre vej, hvor vi i løbet af en hel dag kun mødte tre-fire biler. Om aftenen kan vi takket være forlygterne fra LED Lightpower på taget altid temmelig godt vurdere, om en plads er egnet til overnatning. Alligevel oplever vi nogle gange overraskelser om morgenen. På dette stykke fik vi for eksempel besøg af jakutiske heste.
»Servus« ved kuldepolen.
Og så endelig, på en tidlig aften: Ojmjakon! Det officielle termometer viser minus 49 grader. Det første, vi hørte, var et »servus«: To østrigere, som var kommet hertil på en udflugt, hilste på os, da vi stod ud. Vi var næsten lidt skuffede over som det første at høre tysk i den anden ende af verden.
Om natten og den næste dag blev det lige nogle grader koldere. De minus 70 grader, som kan forekomme her, oplevede vi ganske vist ikke. Alligevel: Kulden var heftig! Selv de mindste ting fungerer ikke, som de plejer, under sådanne betingelser. Vores klæbebånd mister for eksempel sin effekt fra minus 30 grader, kabelbindere knækker, når man strammer dem, og dørtætningerne på førerhuset trækker sig så meget sammen, at vinden piber ind.
Aimée blev nødt til at have jakke og sko på, ellers ville hun have fået krampe i poterne. Den minimale fugt, som trænger ud fra parkeringsvarmen, forvandlede sig til istapper. Kort sagt: Alt frøs til! En behagelig sideeffekt: Vi kunne slukke for fryseren og lægge indholdet i en udendørs boks. Man har masser af tid til at lave research. Men man kan ikke forestille sig, hvordan minus 50 grader føles, før man har oplevet det.
Ekstrem kulde, ekstreme betingelser.
I dette øjeblik lærte vi at sætte fornyet pris på beboelsesdelen og Axor'en. Men selv det bedste system har sine grænser: Om morgenen i Ojmjakon kunne lastbilen ikke komme i gang. Motoren kørte godt nok døgnet rundt, og vi havde dækket køleren og bundkarret til om natten med en presenning. Men de schweiziske mekanikere fra Merbag AG havde advaret os om, at koblingen, som ikke får nogen spildvarme fra motoren, kunne give problemer. Og ganske rigtigt: Denne morgen strejkede den. Først efter talrige forsøg kunne vi starte.
Men kuldeprøven var stadig ikke overstået: Den tilsneede pukkelpist på de 40 kilometer til den næste landsby, Tomtor, tvang Mike til at køre langsomt. Motoren blev ikke rigtigt varm, varmeydelsen blev ved med at være svag, og i førerhuset var det på trods af ekstra isolering næsten lige så koldt som udenfor: minus 40 grader. At sidde en time i denne kulde er en pine! Efter Tomtor kunne Mike endelig give gas.
Ånde lettet op ved minus 30 grader.
Da vi forlod Jakutsk, inviterede Aleksandr os til at besøge ham på tilbagevejen. At køre Axor'en ind på hans værksted og fylde vores vandforråd op var ren afstresning. Vi blev et par dage i byen, Aleksandr gav den som guide og viste os fiskemarkedet og isskulpturmuseet.
Også byen Ulan-Ude nåede vi lynhurtigt. Fordi vi kendte strækningen, og fordi vi vidste, at når vejrudsigten forudsiger minus 40 grader om natten, bliver det ikke noget problem – vi havde jo oplevet meget værre. Og allerede minus 30 grader på termometeret var noget at glæde sig over.
Nu har vi i et par dage været hos Lukas, som vi lærte at kende på udrejsen. Motoren er slukket, vandtankene og madforrådene er fulde, og vi holder et par dages pause. Imens vokser forventningens glæde: vi glæder os til den næste etape til Bajkalsøen.
Del 10 i RoadStars-serien kommer den 25. februar. Følg med!
4-Xtremes – superlativernes tur:
4-Xtremes: Et par fra Schweiz tager på en superlativernes tur
Andrea og Mike Kammermann foretager en superlativernes tur i ekspeditionskøretøjet: del 1
Andrea og Mike Kammermann præsenterer deres ekspeditionskøretøj på Axor-basis: del 2
Karaoke ved en opstemmet sø og uvejr ud over havet for eventyrparret fra Schweiz: del 3
Det var hedt! De to eventyrere fra Schweiz på rejse i Iran: del 4
Regnet for spioner og landet på månen! Nyt fra det schweiziske eventyrerpar: del 5
Skud i mørket og idyl i spøgelsesbyen – nye eventyr fra det schweiziske eventyrerpar: del 6
Konsekvent offroad – det schweiziske eventyrpar »erobrer« Centralasien: del 7
Frosten kræver ofre – ærgerlige uheld og hjælpende hænder for det schweiziske eventyrerpar: del 8
Kammermann-parret trænger frem til kuldepolen på trods af alle forhindringer: del 9
Poleret is og lidt hjemland midt i Sibirien for de schweiziske eventyrere – del 10
4-Xtremes-teamet oplever anstrengende betjente og afslapning ved Sortehavet – del 11
Et bittert tilbageslag og eventyrlig sightseeing i Bulgarien for Kammermann-parret – del 12
Andrea og Mike afslutter deres ekstremtur. Og er allerede tilbage på vejene igen – del 13
Foto: 4-Xtremes
Kommentar
Log ind for at tilføje en kommentar.
33 kommentarer
Poți să ne spui care este trasportul pe care l-ai realizat în cele mai extreme condiții?
Poți să ne spui care este trasportul pe care l-ai realizat în cele mai extreme condiții?
Weiterhin viel Freude und gutes Gelingen auf den nächsten Etappen 👍👍👍 Herzliche Grüße aus dem verhältnismäßig warmen München
Weiterhin viel Freude und gutes Gelingen auf den nächsten Etappen 👍👍👍 Herzliche Grüße aus dem verhältnismäßig warmen München
Kommt drauf an wie schnell du bist...sonst frierts ein 😂
Ps: Erfahrungswerte von Aimee
Kommt drauf an wie schnell du bist...sonst frierts ein 😂
Ps: Erfahrungswerte von Aimee
Very beautiful photos! You are the real stars of the road!
Very beautiful photos! You are the real stars of the road!
We still admire the locals though, we only spent around two weeks in the very extreme temperatures and for them it's daily business for several months... 💪
We still admire the locals though, we only spent around two weeks in the very extreme temperatures and for them it's daily business for several months... 💪
Also Hut ab - was Ihr da wagt und was ein Urvertrauen in Euch sich auf so eine Reise einzulassen! Ja wer kann sich schon wirklich vorstellen wie sich 50 Grad minus anfühlen 😏 und auch an den extremsten Orten dieser Erde leben Menschen - beeindruckend.
Beachtlich - Ihr habt aber auch wirklich an alles gedacht - Schuhe und Kleidung für Aimee 😃 - was für eine Planung!!! Eine weiterhin gute Reise wünsch ich Euch noch!
Also Hut ab - was Ihr da wagt und was ein Urvertrauen in Euch sich auf so eine Reise einzulassen! Ja wer kann sich schon wirklich vorstellen wie sich 50 Grad minus anfühlen 😏 und auch an den extremsten Orten dieser Erde leben Menschen - beeindruckend.
Beachtlich - Ihr habt aber auch wirklich an alles gedacht - Schuhe und Kleidung für Aimee 😃 - was für eine Planung!!! Eine weiterhin gute Reise wünsch ich Euch noch!
Die Hunde hier leben auch das ganze Jahr draussen und bestehen über die Hälfe aus dickem Fell 😂 aber Aimée kann sich halt nicht so schnell anpassen(ob überhaupt wissen wir nicht) deshalb muss sich halt auch eingepackt werden...die Russen finden es zwar immer ziemlich lustig 😂
Die Hunde hier leben auch das ganze Jahr draussen und bestehen über die Hälfe aus dickem Fell 😂 aber Aimée kann sich halt nicht so schnell anpassen(ob überhaupt wissen wir nicht) deshalb muss sich halt auch eingepackt werden...die Russen finden es zwar immer ziemlich lustig 😂
"Das Thermometer zeigt minus 15 Grad, und es fühlt sich fast wie Frühling an." - Ich lese.. und schüttel mich... Daß Eure Drohne überhaupt noch geflogen ist.
-40° im Fahrerhaus - also Eure Tour mach' ich bestimmt nicht. Dann noch kälter? Womöglich noch Wind dazu? Aber eigentlich hatte ich befürchtet, daß die Kälte mehr Probleme verursachen würde. Im Großen und Ganzen habt Ihr wieder mal alles gut hin bekommen.
Sind da tiefgefrorene Hasen im Pelz zu sehen, auf dem einen Bild vom Markt?
Gruß
Klaus
PS: Vielen Dank auch wieder, daß Ihr Euch die Zeit nehmt, um hier solche Beiträge zu erstellen! !
"Das Thermometer zeigt minus 15 Grad, und es fühlt sich fast wie Frühling an." - Ich lese.. und schüttel mich... Daß Eure Drohne überhaupt noch geflogen ist.
-40° im Fahrerhaus - also Eure Tour mach' ich bestimmt nicht. Dann noch kälter? Womöglich noch Wind dazu? Aber eigentlich hatte ich befürchtet, daß die Kälte mehr Probleme verursachen würde. Im Großen und Ganzen habt Ihr wieder mal alles gut hin bekommen.
Sind da tiefgefrorene Hasen im Pelz zu sehen, auf dem einen Bild vom Markt?
Gruß
Klaus
PS: Vielen Dank auch wieder, daß Ihr Euch die Zeit nehmt, um hier solche Beiträge zu erstellen! !
Genau, das sind tiefgefrorene Hasen. Markt, lustig fanden wir, das gleich daneben Kleider verkauft wurden.
Genau, das sind tiefgefrorene Hasen. Markt, lustig fanden wir, das gleich daneben Kleider verkauft wurden.